Verse 1
Hvad skulle vi da sige? skulle vi blive ved i Synden, paa det at Naaden kan blive des overflødigere?
Verse 2
Det være langt fra! Vi, som ere afdøde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
Verse 3
Vide I ikke, at vi, saa mange som ere døbte til Christum Jesum, ere døbte til hans Død?
Verse 4
Vi ere altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, paa det at, ligesom Christus er opreist fra de Døde formedelst Faderens Herlighed, saa skulle og vi vandre i et nyt Levnet.
Verse 5
Thi dersom vi ere blevne forenede med (ham) ved Lighed med hans Død, da skulle vi og være (ham lige) i hans Opstandelse;
Verse 6
thi vi vide dette, at vort gamle Menneske er korsfæstet med ham, paa det at det Syndens Legeme skal blive tilintetgjort, saa at vi ikke fremdeles skulle tjene Synden;
Verse 7
thi hvo, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
Verse 8
Men dersom vi, ere døde med Christo, da troe vi, at vi og skulle leve med ham;
Verse 9
efterdi vi vide, at Christus, efterat han er opreist fra de Døde, døer ikke mere; Døden hersker ikke mere over ham.
Verse 10
Thi det, at han døde, døde han een Gang for Synden; men det, at han lever, det lever han for Gud.
Verse 11
Saaledes anseer ogsaa I eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christo Jesu, vor Herre.
Verse 12
Altsaa herske da ikke Synden i eders dødelige Legeme, saa at I ere den lydige i dets Begjæringer.
Verse 13
Fremstiller ei heller eders Lemmer for Synden til Uretfærdigheds Redskab; men fremstiller eder selv for Gud, som de, der fra Døde ere blevne Levende, og (fremstiller) for Gud eders Lemmer til Retfærdigheds Redskab;
Verse 14
thi Synden skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Loven, men under Naaden.
Verse 15
Hvad altsaa? skulle vi synde, efterdi vi ere ikke under Loven, men under Naaden? Det være langt fra!
Verse 16
Vide I ikke, at hvem I fremstille eder selv til Lydighed som Tjenere, dens Tjenere ere I, hvem I adlyde, hvad enten (det er) Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
Verse 17
Men Gud være Tak, at I have været Syndens Tjenere, men ere nu af Hjertet blevne den Lærdoms Form lydige, hvilken I ere hengivne!
Verse 18
Men nu I ere blevne frigjorte fra Synden, da ere I blevne Retfærdighedens Tjenere.
Verse 19
Jeg taler efter menneskelig Viis, formedelst eders Kjøds Skrøbelighed. Thi ligesom I have fremstillet eders Lemmer som Ureenheds og Uretfærdigheds Tjenere til Uretfærdighed, saa fremstiller nu eders Lemmer som Retfærdigheds Tjenere til Helliggjørelse.
Verse 20
Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie fra Retfærdigheden.
Verse 21
Hvad havde I da for Frugt af de Ting, ved hvilke I nu skamme eder? thi Enden paa dem er Døden.
Verse 22
Men nu I ere frigjorte fra Synden og blevne Guds Tjenere, have I Frugt deraf for eder til Helliggjørelse; men Enden er et evigt Liv.
Verse 23
Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre.