Høisangen, som er af Salomo.

Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.

Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er (som) en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.

Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.

Jeg er sort, dog liflig, I Jerusalems Døttre! som Kedars Pauluner, som Salomos Gardiner.

Seer ikke paa mig, at jeg er sortagtig, thi Solen haver brændt mig; min Moders Børns (Vrede) er optændt imod mig, de have sat mig til Viingaardenes Vogterinde; (men) jeg bevarede ikke min Viingaard, som jeg havde.

Giv mig tilkjende, du, hvilken min Sjæl elsker! hvor du føder (Hjorden), hvor du lader den ligge om Middagen; thi hvorfor skulde jeg være som den, der skjuler sig hos dine Medbrødres Hjorde?

Dersom du veed det ikke, du deiligste iblandt Qvinderne! (da) gak ud paa Faarenes Fodspor, og fød dine Kid ved Hyrdernes Boliger.

Jeg haver lignet dig, min Veninde! ved mine Heste for Pharaos Vogne.

Dine Kindbeen ere liflige i Spænderne, (og) din Hals i Kjæderne.

Vi ville gjøre dig Guldspænder med Sølvprikker.

Medens Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.

Min Kjæreste er mig en Myrrhabusk, som bliver varagtig imellem mine Bryster.

Min Kjæreste er mig en Copherdrue i Viingaardene udi En-Gedi.

See, du, min Veninde! er deilig, see, du er deilig, dine Øine ere (som) Duers (Øine).

See, du, min Kjæreste! er deilig, ja liflig, ja vor Seng er grøn.

Vore Huses Bjælker ere af Cedere, vore Gange ere af Fyr.