See, min Veninde! du er deilig, see, deilig er du, dine Øine ere (som) Duers (Øine) imellem dine Lokker, dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gileads Bjerg.

Dine Tænder ere som en Hjord klippede (Faar), som komme op fra Svømmestedet, som føde allesammen Tvillinger, og der er intet ufrugtbart iblandt dem.

Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er liflig; dine Kinder ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.

Din Hals er ligesom Davids Taarn, bygget til Rustkammere, hvorpaa der ere hængte tusinde (smaae) Skjolde, allehaande de Vældiges Skjolde.

Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lilier.

Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, vil jeg gaae til Myrrha-Bjerg og til Viraks-Høi.

MinVeninde! du er aldeles deilig, og der er ingen Lyde paa dig.

Med mig fra Libanon, (min) Brud! med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvernes Boliger, fra Pardernes Bjerge.

Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.

Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!

Dine Læber, o Brud! dryppe af Honningkage; der er Honning og Melk under din Tunge, og dine Klæders Lugt er ligesom Lugt af Libanon.

Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.

Dine Poder ere som en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Copherdruer med Narder,

Nardus og Safran, Calmus og Caneel med allehaande Viraks-Træer, Myrrha og Aloe, samt alle de bedste Urter.

O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!

Vaagn op, Norden! og kom, Sønden! blæs igjennem min Have, at dens (kostelige) Urter kunne dryppe. (Gid) min Kjæreste vilde komme til sin Have og æde sine kostelige Frugter!