Verse 1
Men du, tal, hvad der sømmer den sunde Lærdom,
Verse 2
at de gamle Mænd skulle være aarvaagne, ærbare, sindige, sunde i Troen, Kjærligheden, Taalmodigheden;
Verse 3
desligeste, at de gamle Qvinder (skulle holde sig) i Klæder, som det sømmer de Hellige, ikke være bagtalerske, ikke hengivne til megen Viin, men give god Lærdom;
Verse 4
saa at de oplære de unge Qvinder til at elske deres Mænd og at elske deres Børn,
Verse 5
at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes.
Verse 6
Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige,
Verse 7
idet du viser dig selv i alle Maader som et Mønster paa gode Gjerninger, og i din Lære Reenhed, Alvorlighed,
Verse 8
sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskjæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om eder.
Verse 9
Tjenere (formane du til) at være deres Herrer underdanige, at være velbehagelige i alle Ting, ikke sige imod,
Verse 10
ikke besvige, men bevise al god Troskab, at de kunne pryde Guds vor Frelsers Lærdom i alle Ting.
Verse 11
Thi Guds saliggjørende Naade er aabenbaret for alle Mennesker,
Verse 12
som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjæringer, og leve viseligen og retfærdigt og gudeligen i denne Verden,
Verse 13
forventende det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse,
Verse 14
som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.
Verse 15
Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad Ingen foragte dig.