Verse 1
Paamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at adlyde dem, at være redebonne til al god Gjerning,
Verse 2
ikke at bespotte Nogen, ikke være kivagtige, men billige, og bevise al Sagtmodighed mod alle Mennesker.
Verse 3
Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
Verse 4
Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbaredes,
Verse 5
haver han, ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, frelst os ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen ved den Hellig-Aand,
Verse 6
hvilken han haver rigeligen udøst over os ved Jesum Christum, vor Frelser,
Verse 7
paa det at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulle efter Haabet vorde Arvinger til det evige Liv.
Verse 8
Dette er en troværdig Tale, og dette vil jeg, at du skal bekræfte, paa det de, som have troet paa Gud, skulle beflitte sig paa at overgaae Andre i gode Gjerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.
Verse 9
Men hold dig fra daarlige Spørgsmaal og Slægtberegninger og Trætter og Stridigheder om Loven; thi de ere unyttige og forfængelige,
Verse 10
Unddrag dig fra et kjettersk Menneske, naar du eengang og atter haver paamindet ham,
Verse 11
vidende, at en Saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv.
Verse 12
Naar jeg sender Artemas til dig, eller Tychicus, da gjør din Flid at komme til mig til Nicopolis; thi jeg haver besluttet at blive der i Vinter.
Verse 13
Befordre Zenas, den Lovkyndige, og Apollos omhyggeligen, saa at Intet skal fattes dem.
Verse 14
Thi lad ogsaa Vore lære at overgaae Andre i gode Gjerninger til fornøden Tjeneste, saa at de ikke skulle være uden Frugt.
Verse 15
Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som os elske i Troen. Naaden være med eder alle! Amen.