Og jeg opløftede atter mine Øine og saae, og see, fire Vogne, som gik ud imellem de to Bjerge, og Bjergene vare Kobberbjerge.

For den første Vogn vare røde Heste, og for den anden Vogn sorte Heste,

og for den tredie Vogn hvide Heste, og for den fjerde Vogn haglede, stærke Heste.

Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talede med mig: Hvad ere disse Ting, min Herre?

Og Engelen svarede og sagde til mig: Disse er de fire Veir under Himmelen, som udgaae fra hvor de stode for al Jordens Herre.

De sorte Heste, som vare derfor, gik ud mod Nordenland, og de hvide gik ud efter dem, og de haglede gik ud mod Søndenland.

Og de samme stærke udgik og søgte at gaae til at vandre omkring i Landet, thi han havde sagt: Gaaer, vandrer igjennem Landet; og de vandrede igjennem Landet.

Og han raabte til mig, og talede til mig, og sagde: See, de, som udgaae mod Nordenland, komme min Aand til at hvile i Nordenland.

Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

Tag af de Bortførte, nemlig af Cheldai, af Tobias og af Jedaja, og kom du paa den samme Dag og gak i Josias, Zephanias Søns, Huus, hvor de ere komne fra Babel.

Ja, tag (af dem) Sølv og Guld, og, gjør Kroner, og sæt (dem) paa Josuas, Jozadaks Søns, den Ypperstepræsts, Hoved.

Og siig til ham, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: See en Mand, Zemach er hans Navn, thi paa sit Sted skal han give Grøde og bygge Herrens Tempel.

Ja, han skal bygge Herrens Tempel, og han skal bære Prydelse, og sidde og herske paa sin Throne, og han skal være Præst paa sin Throne, og der skal være Freds Raad imellem dem begge.

Og Kronerne skulle være for Chelem og for Tobias og for Jedaja og for Hen, Zephanias Søn, til en Ihukommelse i Herrens Tempel.

Og der skulle komme (Nogle) langt fra og bygge Herrens Tempel, og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig til eder; og dette skal skee, om I ville flitteligen høre Herrens eders Guds Røst.