Og det skede i det fjerde Kong Darii Aar, da skede Herrens Ord til Sacharias paa den fjerde (Dag) i den niende Maaned, (det er) i Chislev,

der man havde sendt til Guds Huus Sarezer og Regem-Melech og hans Mænd, at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt,

at de skulde sige til Præsterne, som vare hos den Herre Zebaoths Huus, og til Propheterne, sigende: Mon jeg skal græde i den femte Maaned, saa jeg skal fraskille mig, som jeg haver gjort nu saa mange Aar?

Da skede den Herre Zebaoths Ord til mig, sigende:

Siig til alt Folket i Landet og til Præsterne, sigende: Der I fastede og hylede i den femte og i den syvende (Maaned), og det nu i halvfjerdsindstyve Aar, mon I da have fastet aldeles for mig selv?

Og naar I vilde æde, og naar I vilde drikke, have I da ikke ædet og drukket?

Er det ikke de Ord, som Herren lod raabe formedelst de første Propheter, der Jerusalem var beboet og var rolig, og dens Stæder trindt omkring den, og den søndre (Side) og det Lave var beboet?

Og Herrens Ord skede til Sacharias, og han sagde:

Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: Dømmer Sandheds Dom, og gjører Miskundhed og Barmhjertighed hver med sin Broder.

Og undertrykker ikke Enke eller Faderløs, Fremmed eller Elendig, og tænker ikke Ondt, Nogen imod sin Broder, i eders Hjerte.

Men de vægrede sig for at give Agt derpaa, og vendte Ryg modvilligen, og de gjorde deres Øren tunghørende for ikke at høre.

Og de satte deres Hjerte (som) en Demant, for ikke at høre Loven og Ordene, hvilke den Herre Zebaoth sendte ved sin Aand formedelst de første Propheter, og der var en stor Vrede fra den Herre Zebaoth.

Og det skede, saasom han lod udraabe, og de hørte ikke, saaledes maatte de og raabe, men jeg vilde ikke høre, sagde den Herre Zebaoth.

Men jeg haver bortdrevet dem som ved en Storm iblandt alle Hedningerne, som de ikke kjendte, og Landet er ødelagt efter dem, at Ingen gaaer igjennem eller kommer tilbage; thi de gjorde det ønskelige Land aldeles øde.