Verse 14

For de gudløses håp er som støv som blåses bort med vinden; som tynn skum som drives bort med stormen; som røyk som spres her og der med uvær, og forgår som minnet om en gjest som bare blir en dag.

Other Translations

• Deutsche Apokryphen

  Denn die Hoffnung der Gottseligen ist wie Staub, der vom Wind verweht wird; wie dünner Schaum, der vom Sturm fortgetrieben wird; wie Rauch, der vom Sturm zerstreut und weggeblasen wird, wie die Erinnerung an einen Gast, der nur einen Tag verweilt.