1 Og see, der kom en Guds Mand af Juda ved Herrens Ord til Bethel, og Jeroboam stod ved Alteret for at gjøre Røgelse.

2 Og han raabte imod Alteret ved Herrens Ord og sagde: Alter! Alter! saa sagde Herren: See, Davids Huus skal fødes en Søn, hvis Navn skal være Josias, og han skal offre paa dig Høienes Præster, som gjøre Røgelse paa dig, og de skulle opbrænde Menneskens Been paa dig.

3 Og han gav paa den samme Dag et underligt Tegn og sagde: Dette er det underlige Tegn paa, at Herren talede dette: See, Alteret skal revne, og Asken skal adspredes, som er derpaa.

4 Og det skede, der Kongen hørte den Guds Mands Ord, som raabte imod Alteret i Bethel, da rakte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret og sagde: Griber ham; og hans Haand visnede, som han udrakte imod ham, saa han ikke kunde drage den tilbage til sig.

5 Og Alteret revnede, og Asken blev adspredt fra Alteret efter det underlige Tegn, som den Guds Mand havde givet ved Herrens Ord.

6 Da svarede Kongen og sagde til den Guds Mand: Kjære, bed ydmygelig til Herrens din Guds Ansigt, og bed for mig, at min Haand maa komme til mig igjen; da bad den Guds Mand ydmygelig til Herrens Ansigt, og Kongens Haand kom tilbage til ham og blev, som den var tilforn.

7 Og Kongen sagde til den Guds Mand: Kom hjem med mig og vederqvæg dig, og jeg vil give dig en Gave.

8 Men den Guds Mand sagde til Kongen: Dersom du vilde give mig Halvdelen af dit Huus, kommer jeg (dog) ikke med dig, og jeg vil ikke æde Brød og ikke drikke Vand paa dette Sted.

9 Thi det er mig saa budet ved Herrens Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ei drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vei, som du har gaaet.

10 Og han gik bort ad en anden Vei, og vendte ikke tilbage ad den Vei, som han var kommen paa til Bethel.

11 Og der boede en gammel Prophet i Bethel, og hans Søn kom og fortalte ham al den Gjerning, som den Guds Mand gjorde den Dag i Bethel, de Ord, som han talede til Kongen; og de fortalte deres Fader dem.

12 Og deres Fader sagde til dem: Hvor er den Vei, han gik? thi hans Sønner havde seet Veien, som den Guds Mand gik bort paa, som var kommen fra Juda.

13 Da sagde han til sine Sønner: Sadler mig Asenet; og de sadlede Asenet til ham, og han red derpaa.

14 Og han drog efter den Guds Mand og fandt ham siddende under en Eeg, og han sagde til ham: Er du den Guds Mand, som kom fra Juda? og han sagde: Jeg (er den).

15 Da sagde han til ham: Kom hjem med mig og æd Brød.

16 Og han sagde: Jeg kan ikke vende tilbage med dig og komme med dig; jeg vil og ikke æde Brød, ei heller drikke Vand med dig paa dette Sted.

17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.

18 Og han sagde til ham: Jeg er og en Prophet som du, og en Engel talede med mig ved Herrens Ord og sagde: Før ham tilbage med dig til dit Huus, at han æder Brød og drikker Vand; (men) han løi for ham.

19 Og han vendte tilbage med ham, og han aad Brød i hans Huus og drak Vand.

20 Og det skede, der de sadde tilbords, da skede Herrens Ord til Propheten, som førte ham tilbage.

21 Og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde Herren: Fordi at du har været Herrens Mund gjenstridig og har ikke holdt det Bud, som Herren din Gud bød dig,

22 men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, hvorom jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand, da skal dit Legeme ikke komme i dine Fædres Grav.

23 Og det skede, efterat han havde ædet Brød, og efterat han havde drukket, da sadlede han Asenet til ham, nemlig til Propheten, den han havde ført tilbage.

24 Saa drog han bort, og en Løve fandt ham paa Veien og dræbte ham; og hans Legeme var kastet paa Veien, og Asenet stod hos det, og Løven stod hos Legemet.

25 Og see, Folk, som gik der frem og saae Legemet kastet paa Veien og Løven staae hos Legemet, de kom og sagde det i Staden, hvor den gamle Prophet boede.

26 Der Propheten, som førte ham tilbage fra Veien, hørte det, da sagde han: Det er den Guds Mand, som var Herrens Mund gjenstridig; derfor gav Herren Løven ham, og den sønderbrød ham og dræbte ham efter Herrens Ord, som han talede til ham.

27 Og han talede til sine Sønner og sagde: Sadler mig Asenet; og de sadlede det.

28 Og han drog hen og fandt hans Legeme kastet paa Veien, og Asenet og Løven staaende hos Legemet; Løven havde ikke ædet af Legemet og ikke sønderbrudt Asenet.

29 Da tog Propheten den Guds Mands Legeme op og lagde det paa Asenet og førte det tilbage; saa kom den gamle Prophet i Staden, at man skulde begræde og begrave ham.

30 Og han lagde hans Legeme i sin Grav, og de begræd ham (og sagde): Ak, min Broder!

31 Og det skede, efterat han havde begravet ham, da sagde han til sine Sønner, sigende: Naar jeg døer, da skulle I begrave mig i den Grav, hvorudi den Guds Mand er begraven; lægger mine Been ved hans Been.

32 Thi det Ord skal vist skee, som han raabte ved Herrens Ord mod Alteret, som er i Bethel, og mod alle Huse paa de Høie, som ere i Samarias Stæder.

33 Efter denne Handel vendte Jeroboam sig ikke om fra sin onde Vei, men han vendte om og gjorde Høienes Præster af de Ringeste af Folket; hvem han havde Lyst til, hans Haand fyldte han, og de bleve Præster paa Høiene.

34 Og denne Gjerning blev Jeroboams Huus til Synd, og at han skulde udslettes og ødelægges af Jorderige.