1 Paa den samme Tid blev Abia, Jeroboams Søn, syg.

2 Og Jeroboam sagde til sin Hustru: Kjære, gjør dig rede og forvend dig, at de ikke skulle kjende, at du er Jeroboams Hustru, og gak til Silo, see, der er Ahia, Propheten; han, han talede til mig, at jeg skulde være Konge over dette Folk.

3 Og du skal tage ti Brød og Kager med dig og en Krukke med Honning, og gaae til ham; han, han skal kundgjøre dig, hvad Drengen skal vederfares.

4 Og Jeroboams Hustru gjorde saa, og gjorde sig rede og gik til Silo og kom til Ahias Huus; og Ahia kunde ikke see, thi hans Øine vare dumme af hans høie Alder.

5 Men Herren havde sagt til Ahia: See, Jeroboams Hustru kommer at spørge en Sag af dig om sin Søn, thi han er syg: saa og saa skal du tale til hende; og det skal skee, naar hun kommer, da skal hun holde sig fremmed.

6 Og det skede, der Ahia hørte hendes Fødders Lyd gaae ind ad Døren, da sagde han: Kom ind, Jeroboams Hustru! hvi holder du dig fremmed? thi jeg er sendt til dig med et haardt (Budskab).

7 Gak, siig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi at jeg haver ophøiet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,

8 og jeg haver revet Riget fra Davids Huus og givet dig det, og du haver ikke været som min Tjener David, som holdt mine Bud, og som vandrede efter mig i sit ganske Hjerte, til at gjøre aleneste, hvad ret var for mine Øine,

9 men du haver gjort ilde fremfor Alle, som have været før dig, og er bortgaaen og haver gjort dig andre Guder og støbte Billeder at opirre mig, og haver kastet mig bag din Ryg,

10 see, derfor vil jeg føre Ulykke over Jeroboams Huus, og jeg vil udrydde af Jeroboam den, som pisser paa Væggen, den Beholdne og den Efterladte i Israel, og borttage Jeroboams Huses Efterkommere, ligesom man borttager Skarnet, indtil det er aldeles ude med ham.

11 Den af Jeroboam, der døer i Staden, skulle Hundene æde, og den, der døer paa Marken, skulle Himmelens Fugle æde; thi Herren haver talet det.

12 Saa gjør du dig, rede, gak til dit Huus; naar dine Fødder komme ind i Staden, da skal Barnet døe.

13 Og al Israel skal begræde ham, og de skulle begrave ham, thi denne aleneste af Jeroboam skal komme i Grav, fordi der er noget Godt fundet hos ham for Herren, Israels Gud, i Jeroboams Huus.

14 Og Herren skal opreise sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Huus paa den samme Dag; og hvad (siger jeg)? ogsaa nu (skal det skee).

15 Og Herren skal slaae Israel, ligesom Røret røres i Vandet, og oprykke Israel af dette gode Land, som han gav deres Fædre, og bortstrøe dem paa hiin Side Floden, fordi at de gjorde deres Lunde og opirrede Herren.

16 Og han skal overgive Israel for Jeroboams Synders Skyld, som syndede, og som kom Israel til at synde.

17 Da gjorde Jeroboams Hustru sig rede, og gik og kom til Thirza; der hun kom paa Dørtærskelen af Huset, da døde Drengen.

18 Og de begrove ham, og al Israel begræd ham, efter Herrens Ord, som han talede ved sin Tjener Ahia, Propheten.

19 Men det Øvrige af Jeroboams Handeler, hvorledes han stred, og hvorledes han regjerede, see, de Ting, de ere skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog.

20 Men de, Dage, i hvilke Jeroboam var Konge, ere to og tyve Aar; og han laae med sine Fædre, og hans Søn Nadab blev Konge i hans Sted.

21 Og Rhoboam, Salomos Søn, var Konge i Juda; Rhoboam var eet og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sytten Aar i Jerusalem, den Stad, som Herren udvalgte, til at sætte sit Navn der, af alle Israels Stammer; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske.

22 Og Juda gjorde det Onde for Herrens Øine, og de opvakte ham mere til Nidkjærhed end alt det, deres Fædre havde gjort, med deres Synder, som de syndede.

23 Thi de byggede sig ogsaa Høie og Støtter og Lunde paa hver ophøiet Høi og under hvert grønt Træ.

24 Og der vare ogsaa Skjørlevnere i Landet; de gjorde efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder, som Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.

25 Og det skede i Kong Rhoboams femte Aar, at Sisak, Kongen af Ægypten, drog op mod Jerusalem.

26 Og han tog Liggendefæet af Herrens Huus og Liggendefæet af Kongens Huus, og tog alle de Ting bort, og tog alle de Skjolde af Guld, som Salomo lod gjøre.

27 Og Kong Rhoboam lod gjøre i deres Sted Kobberskjolde, og befoel dem under de øverste Drabanters Haand, som toge vare paa Døren for Kongens Huus.

28 Og det skede, saa tidt Kongen gik ind i Herrens Huus, bare Drabanterne dem frem, og de bare dem tilbage i Drabanternes Kammer.

29 Men det Øvrige af Rhoboams Handeler, og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?

30 Og der var Krig imellem Rhoboam og imellem Jeroboam alle Dagene.

31 Og Rhoboam laae med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske; og Abiam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.