1 Og Samuel tog en Oliekrukke og øste paa hans Hoved, og kyssede ham og sagde: Mon det ikke (være saa), at Herren har salvet dig til en Fyrste over hans Arv?

2 Naar du gaaer idag fra mig, da skal du finde to Mænd ved Rachels Grav i Benjamins Landemærke i Zelzah; og de skulle sige til dig: De Aseninder ere fundne, som du gik at lede efter, og see, din Fader har forladt de Sager (angaaende) Aseninderne, og bekymrer sig for eder og siger: Hvad skal jeg gjøre for min Søn?

3 Og naar du gaaer frem derfra og bedre frem, og kommer til Thabors Lund, da skulle tre Mænd finde dig der, som gaae op til Gud i Guds Huus: een, som bærer tre Kid, og een, som bærer tre hele Brød, og een, som bærer en Flaske Viin.

4 Og de skulle hilse dig og give dig to Brød, og du skal annamme dem af deres Haand.

5 Derefter skal du komme til Guds Høi, der, hvor Philisternes Besætninger ere; og det skal skee, naar du kommer der til Staden, da skal du møde en Hob Propheter, som komme ned af Høien, og (der skal være) for dem Psalter og Tromme og Pibe og Harpe, og de skulle prophetere.

6 Og Herrens Aand skal komme heftig over dig, og du skal prophetere med dem; og du skal omskiftes til en anden Mand.

7 Og naar disse Tegn komme for dig, da gjør, hvad din Haand finder paa, thi Gud er med dig.

8 Og du skal gaae ned for mit Ansigt til Gilgal, og see, jeg vil komme ned til dig til at offre Brændoffere og at slagte Takoffers Slagtoffere; syv Dage skal du bie, indtil jeg kommer til dig, saa vil jeg lade dig vide, hvad du skal gjøre.

9 Og det skede, der han vendte sin Skulder at gaae fra Samuel, da omvendte Gud hans (Hjerte) til et andet Hjerte; og alle disse Tegn kom paa den samme Dag.

10 Og de kom derhen til Høien, see, da (kom) en Hob Propheter imod ham; og Guds Aand kom heftig over ham, og han propheterede midt iblandt dem.

11 Og det skede, naar Enhver, som kjendte ham tilforn, saae, og see, han propheterede med Propheterne, da sagde Folket, hver til sin Næste: Hvad er det, som er Kis Søn vederfaret? er og Saul iblandt Propheterne?

12 Da svarede en Mand derfra og sagde: Hvo er dog deres Fader? derfor blev det til et Ordsprog: Er og Saul iblandt Propheterne?

13 Der han havde fuldendt at prophetere, da kom han paa Høien.

14 Og Sauls Farbroder sagde til ham og til hans Dreng: Hvor gik I hen? og han sagde: At lede efter Aseninderne, og der vi saae, at de vare ikke (nogensteds), kom vi til Samuel.

15 Da sagde Sauls Farbroder: Kjære, kundgjør mig, hvad sagde Samuel til eder?

16 Og Saul svarede sin Farbroder: Han gav os vist tilkjende, at Aseninderne vare fundne; men Ordet om Riget, som Samuel havde sagt, gav han ham ikke tilkjende.

17 Og Samuel lod kalde Folket tilhobe til Herren i Mizpa.

18 Og han sagde til Israels Børn: Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg opførte Israel af Ægypten, og jeg friede eder af Ægypternes Haand og af alle Rigers Haand, som eder fortrykte.

19 Men I, I have idag forkastet eders Gud, ham, som frelste eder af alt eders Onde og eders Trængsler, og I sagde til ham: Du skal sætte en Konge over os; og nu, stiller eder frem for Herrens Ansigt efter eders Stammer og efter eders Tusinder.

20 Og Samuel lod alle Israels Stammer komme nær til, da blev Benjamins Stamme rammet.

21 Der han lod Benjamins Stamme komme nær til efter dens Slægter, da blev Matri Slægt rammet; og Saul, Kis Søn, blev rammet; og de ledte efter ham, men han fandtes ikke.

22 Da adspurgte de Herren ydermere, om Manden skulde endnu komme herhid; og Herren sagde: See, han er skjult hos Tøiet.

23 Da løb de og hentede ham derfra, og han stillede sig midt iblandt Folket; og han var høiere end alt Folket fra sin Skulder og derover.

24 Og Samuel sagde til alt Folket: See I den, som Herren har udvalgt? thi Ingen er som han iblandt alt Folket; da raabte alt Folket og sagde: Kongen leve!

25 Og Samuel sagde til Folket Rigets Ret, og skrev (den) i en Bog, og lod den blive for Herrens Ansigt; saa lod Samuel alt Folket fare, hver til sit Huus.

26 Og Saul gik ogsaa til sit Huus til Gibea; og af Hæren gik de med ham, hvilke Gud rørte i deres Hjerte.

27 Men (nogle) Belials Børn sagde: Hvad skulde denne frelse os? og de foragtede ham og førte ham ikke Skjenk; men han var, som han havde været døv.