1 Men Nahas, den Ammoniter, drog op og leirede sig mod Jabes i Gilead; og alle Mænd i Jabes sagde til Nahas: Gjør en Pagt med os, saa ville vi tjene dig.

2 Og Nahas, den Ammoniter, sagde til dem: Paa det (Vilkaar) vil jeg gjøre (Pagt) med eder, at jeg maa stikke det høire Øie ud paa eder alle; og jeg vil lægge den Skjændsel paa al Israel.

3 Da sagde de Ældste af Jabes til ham: Lad os være syv Dage, at vi kunne sende Bud til alt Israels Landemærke; og dersom der er Ingen, som frelser os, da ville vi gaae ud til dig.

4 Saa kom Budene til Sauls Gibea og talede Ordene for Folkets Øren; da opløftede alt Folket deres Røst, og de græd.

5 Og see, Saul kom bag Øxnene af Marken, og Saul sagde: Hvad (skader) Folket, at de græde? da fortalte de ham de Mænds Ord af Jabes.

6 Da kom Guds Aand heftig over Saul, der han hørte disse Ord, og hans Vrede optændtes saare.

7 Og han tog et Par Øxne og hug dem i Stykker, og udsendte til alt Israels Landemærke formedelst Budene, og lod sige: Hvo, som ikke uddrager efter Saul og efter Samuel, med hans Øxne skal saaledes gjøres; da faldt Herrens Frygt paa Folket, at de droge ud som een Mand.

8 Og han talte dem i Besek; og Israels Børn vare tre hundrede tusinde, og Judæ Mænd tredive tusinde.

9 Da sagde de til Budene, som vare komne: Saa skulle I sige til de Mænd i Jabes i Gilead: Imorgen skal eder vederfares Frelsning, naar Solen bliver hed; der Budene kom og kundgjorde det for Mændene i Jabes, da bleve de glade.

10 Og de Mænd i Jabes sagde: Imorgen ville vi gaae ud til eder, saa maae I gjøre os efter alt det, som er godt for eders Øine.

11 Og det skede om anden Dagen, da satte Saul Folket i tre Hobe, og de kom midt i Leiren i Morgenvagten, og de sloge Ammoniterne, indtil Dagen blev hed; og det skede, at de, som bleve tilovers, bleve saa adspredte, at der bleve ikke tilovers af dem To tillige.

12 Da sagde Folket til Samuel: Hvo er den, som sagde: Skulde Saul regjere over os? giver de Mænd (hid), saa ville vi slaae dem ihjel.

13 Men Saul sagde: Der skal ingen Mand døe paa denne Dag; thi Herren haver idag gjort Frelsning i Israel.

14 Og Samuel sagde til Folket: Kommer og lader os gaae til Gilgal, og der ville vi fornye Riget.

15 Da gik alt Folket til Gilgal, og gjorde Saul der til Konge for Herrens Ansigt i Gilgal, og slagtede der Takoffers Slagtoffere for Herrens Ansigt; og Saul glædede sig der, og alle Israels Mænd, saare meget.