1 Men der de vare reiste igjennem Amphipolis og Apollonia, kom de til Thessalonica, hvor Jøderne havde en Synagoge.

2 Men Paulus gik ind til dem, som han pleiede, og talede paa tre Sabbater til dem af Skrifterne.

3 Og han udlagde og forklarede, at det burde Christum at lide og opstaae fra de Døde, og (sagde): Denne Jesus, som jeg forkynder eder, er Christus.

4 Og Nogle iblandt dem bleve overbeviste og holdt sig til Paulus og Silas, og en stor Mængde af gudfrygtige Græker og ikke Faa af de fornemste Qvinder.

5 Men de vantroe Jøder bleve nidkjære og toge nogle onde Mænd til sig af Dagdrivere, og gjorde et Opløb og oprørte Staden; og de stormede mod Jasons Huus og søgte at føre dem for Folket.

6 Men der de ikke fandt dem, droge de Jason og nogle Brødre for Stadens Øvrighed og raabte: Disse, som oprøre den hele Verden, ere og komne hid;

7 dem haver Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Keiserens Befalinger og sige en Anden at være Konge, (nemlig) Jesum.

8 Men de forvirrede Folket og Stadens Øvrighed, som hørte dette.

9 Dog der de havde ladet Jason og de Andre stille Borgen, lode de dem løs.

10 Men Brødrene udsendte strax om Natten baade Paulus og Silas til Beroea; og der de vare komne derhen, gik de i Jødernes Synagoge.

11 Men disse vare ædlere end de i Thessalonica, de annammede Ordet med al Redebonhed og randsagede dagligen i Skrifterne, om disse Ting havde sig saaledes.

12 Saa troede da Mange af dem, og af hæderlige græske Qvinder og Mænd ikke Faa.

13 Men der Jøderne af Thessalonica fik at vide, at Guds Ord blev og i Beroea forkyndt af Paulus, kom de og derhen og satte Folket i Bevægelse.

14 Men strax sendte da Brødrene Paulus bort, for at drage henimod Havet; men baade Silas og Timotheus bleve der tilbage.

15 Men de, som ledsagede Paulus, førte ham indtil Athenen; og der de havde faaet Befaling til Silas og Timotheus, at de med det snareste skulde komme til ham, droge de bort.

16 Men der Paulus forventede dem i Athenen, harmedes hans Aand heftig i ham, der han saae Staden at være saa afgudisk.

17 Han talede derfor i Synagogen til Jøderne og de Gudfrygtige, og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.

18 Men nogle Philosopher, Epicuræer og Stoiker, disputerede med ham; og Nogle sagde: Hvad vil denne Ordgyder sige? men Andre: Det synes, han vil forkynde fremmede Guder; fordi han forkyndte dem ved Evangelium Jesum og Opstandelsen.

19 Og de toge ham og førte ham op til Domstedet og sagde: Kunne vi faae at vide, hvad dette er for en ny Lærdom, som du taler?

20 Thi du bringer nogle fremmede Ting for vore Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal være.

21 — Men alle Athenienser og de Fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke af med Andet, end at sige eller høre noget Nyt. —

22 Men Paulus stod midt paa Domstedet og sagde: I atheniensiske Mænd! jeg seer, at I ere i Alt meget ivrige for Gudsdyrkelsen;

23 thi der jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg og et Alter, paa hvilket var skrevet: For en ukjendt Gud. Den, som I nu, uden at kjende ham, dyrke, ham forkynder jeg eder.

24 Gud, som haver gjort Verden og alle Ting, som ere derudi, han, som er Himmelens og Jordens Herre, boer ikke i Templer, gjorte med Hænder;

25 han tjenes og ikke af Menneskens Hænder, som den, der haver Noget behov, efterdi han selv giver Alle Liv og Aande og alle Ting;

26 og han haver gjort, at al Menneskens Slægt af eet Blod boer paa den ganske Jordens Kreds, og haver bestemt (dem) forordnede Tider og visse Grændser for deres Bolig,

27 at de skulde søge Herren, om de dog kunde føle og finde ham, enddog han er sandelig ikke langt fra Enhver af os;

28 thi i ham leve og røres og ere vi, som og nogle af eders Digtere have sagt: Thi vi ere og hans Slægt.

29 Efterdi vi ere da Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv etter Steen, som er dannet til et Billede ved Menneskens Kunst og Paafund.

30 Gud derfor, som haver baaret over med Vankundighedens Tider, byder nu alle Mennesker allevegne at omvende sig;

31 fordi han haver sat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, hvilken han dertil haver beskikket, og han haver beviist det for Alle, idet han haver opreist ham fra de Døde.

32 Men der de hørte om Dødes Opstandelse, spottede Nogle; men Andre sagde: Vi ville atter høre dig om dette.

33 Og saaledes gik Paulus ud fra dem.

34 Men nogle Mænd hængte fast ved ham og troede; iblandt hvilke var og Dionysius, den Areopagit, og en Qvinde, ved Navn Damaris, og Andre med dem.