1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
2 See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
4 Guds Aand haver gjort mig, og den Almægtiges Aande skal lade mig leve.
5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.
6 See, jeg er ligesom din Mund for Gud, jeg, jeg er ogsaa udskaaren af Leer.
7 See, min Rædsel skal ikke forfærde dig, og min Haand skal ikke være svar over dig.
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
11 Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.
12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
14 Men Gud taler eengang og anden Gang, men man agter ikke derpaa.
15 I Drøm, i Syn om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Seng,
16 da aabenbarer han (det) for Folkenes Øre og besegler (det) ved deres Tugtelse,
17 at Mennesket skal borttage sin Gjerning, og at han maa skjule Hovmodighed for en Mand,
18 og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet.
19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,
20 saa at hans Liv væmmes ved Brød, og hans Sjæl ved nydelig Mad.
21 Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste;
22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.
23 Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, Een af Tusinde, til at kundgjøre det Menneske, hvad ret er for ham,
24 saa skal han forbarme sig over ham og sige: Forløs ham, at han ikke farer ned i Fordærvelsen; jeg haver fundet en Forsoning.
25 Da skal hans Kjød blive saftigt, mere end i Barndommen, han skal komme igjen til sin Ungdoms Dage.
26 Han skal bede til Gud, og han skal have Behagelighed til ham, og han skal see hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal igjengive et Menneske (efter) sin Retfærdighed.
27 Han skal beskue Menneskene og sige: Jeg haver syndet og forvendt Retten, men det haver ikke været mig nyttigt.
28 Han haver forløst min Sjæl, at den ikke farer i Fordærvelsen, og mit Liv skal see paa Lyset.
29 See, alle disse Ting gjør Gud to (eller) tre Gange med en Mand,
30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Fordærvelsen, at han maa oplyses ved de Levendes Lys.
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.