1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
4 Lader os udvælge Retten for os, lader os kjende mellem os, hvad godt er.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
6 Jeg maa straffes for Løgn, alligevel jeg haver Ret; den Piil, (som trykker) mig, gjør skrøbelig, (skjøndt der er) ikke Overtrædelse (hos mig).
7 Hvo er en Mand som Job, der drikker Bespottelse som Vand,
8 og vandrer i Selskab med dem, som gjøre Uret, og gaaer med ugudelige Folk?
9 Thi han sagde: Det gavner en Mand ikke, naar han haver Behagelighed (til at vandre) med Gud.
10 Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.
11 Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.
12 Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
13 Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
14 Dersom han vilde sætte sit Hjerte dertil, da samlede han sin Aand og sin Aande til sig;
15 alt Kjød maatte opgive Aanden tillige, og Mennesket blive til Støv igjen.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
17 Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?
18 Skulde Nogen sige til en Konge: Du Belial! til de Ædle: Du Ugudelige?
19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.
20 De døe i et Øieblik, og et Folk bæver og forgaaer midt om Natten, og de Mægtige tages bort, (endskjøndt) ikke ved Haand.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.
23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
24 Han sønderslaaer de Mægtige, (saa det staaer) ikke til at randsage, og han stiller Andre i deres Sted.
25 Derfor at han kjender deres Gjerninger, da omkaster han (dem) om Natten, at de blive knuste.
26 Han slaaer dem paa de Ugudeliges Sted, paa et Sted, hvor man seer det,
27 fordi de vege bort bag fra ham, og de forstode ikke (nogen) af alle hans Veie,
28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
30 paa det et Menneske, som er en Øienskalk, skal ikke regjere, at der skulle ikke være Snarer for Folket.
31 Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
33 Skal det være af dig, at han skal betale det (Onde), efterdi du foragter (ham)? thi du, du udvælger dig (egne Ting, som) jeg ikke (har Behag udi); og hvad veed du (at svare dertil)? tal!
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
35 Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke med Klogskab.
36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.
37 Thi han maatte ellers lægge Overtrædelse til sin Synd, han maatte klappe (med Hænderne) imellem os og tale sine mange Ord for Gud.