1 Og Elihu svarede (fremdeles) og sagde:

2 Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?

3 Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd?

4 Jeg, jeg vil give dig Svar igjen, og dine Venner med dig:

5 Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.

6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?

7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?

8 (Men) din Ugudelighed (kan vel gjøre) et Menneske, som du (er, Noget), og din Retfærdighed et Menneskes Barn.

9 Ved (Volds) Mangfoldighed komme de (Ugudelige) dem, som lide Vold, til at raabe; de skrige for de Stores Arm.

10 Men Ingen (af dem) siger: Hvor er Gud, som gjorde mig, som giver Psalmer om Natten,

11 som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?

12 Der raabe de; men han svarer ikke for de Ondes Hovmodigheds Skyld.

13 Visseligen skal Gud ikke høre Forfængelighed, og den Almægtige skal ikke beskue det.

14 Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.

15 Men nu, fordi det ikke er skeet, da hjemsøger hans Vrede (ham); dog haver han ikke kjendt dens saare (store) Overflødighed.

16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gjør mangfoldige Ord uden Forstand.