1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.

2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.

3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.

4 Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke.

5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).

6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.

7 Han besegler (derved) hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Gjerning, skulle kjende det.

8 Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.

9 Af de (inderste) Kammere (imod Sønden) kommer en Hvirvelvind, og ved de adspredende (Vinde imod) Norden kommer Kulde.

10 Gud giver Frost ved sin Aande, saa at det brede Vand bliver snevert.

11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.

12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;

13 enten (det skeer) til Revselse, eller til hans Lands (Bedste), eller at han lader sig finde ved Miskundhed.

14 Job, vend dine Øren til dette; staa, og agt paa Guds underlige Ting.

15 Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?

16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?

17 hvorledes dine Klæder blive varme, naar han gjør Landet stille fra Sønden?

18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?

19 Lad os vide, hvad vi skulle sige ham; (thi) vi kunne ikke ordentlig forestille (Noget) for Mørkheds Skyld.

20 Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.

21 Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.

22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!

23 (Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.

24 Derfor skulle Folkene frygte ham; han seer ikke til Nogen, (som er) viis i Hjertet.