1 Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.

2 Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst.

3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.

4 Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa.

5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

7 Giv Agt paa mit Skrig, thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig, thi de ere mig for stærke.

8 Udfør min Sjæl af Fængsel til at takke dit Navn; de Retfærdige skulle omgive mig, naar du gjør vel imod mig.