1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.

2 Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.

3 Lad dem blues og blive beskjæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vendes tilbage og beskjæmmes, som have Lyst til min Ulykke.

4 Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!

5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!

6 Men jeg er elendig og fattig; Gud! skynd dig til mig; du er min Hjælp og min Befrier; Herre! tøv ikke.