1 Korinterbrev 14:2
Thi den, som taler med et (fremmed) Tungemaal, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi Ingen forstaaer det, men han taler Hemmeligheder i Aanden.
Thi den, som taler med et (fremmed) Tungemaal, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi Ingen forstaaer det, men han taler Hemmeligheder i Aanden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Men hvo, som propheterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.
4Hvo, som taler med et (fremmed) Tungemaal, opbygger sig selv, men hvo, som propheterer, opbygger Menigheden.
5Men jeg vilde, at I kunde alle tale med (fremmede) Tungemaal, men mere, at I kunde prophetere; thi den, som propheterer, er større end den, som taler med (fremmede) Tungemaal; uden saa er, at han det udlægger, saa at Menigheden faaer Opbyggelse deraf.
6Men nu, Brødre! dersom jeg kom til eder og talede med (fremmede) Tungemaal, hvad kunde jeg da gavne eder, saafremt jeg ikke talede med eder enten ved Aabenbarelse, eller ved Kundskab, eller ved Prophetie, eller ved Lærdom?
7Ligesom de livløse Ting, der give Lyd, hvad enten det er en Fløite eller en Harpe, dersom de ikke give Forskjel paa Toner fra sig, hvorledes kan man da vide, hvad der er spillet paa Fløiten eller paa Harpen?
8Thi og dersom en Basun giver en utydelig Lyd, hvo vil berede sig til Krig?
9Saaledes og, dersom I ikke med Tungen fremføre en forstaaelig Tale, hvorledes kan man da vide, hvad der tales? I ville jo da tale hen i Veiret.
10Saa mange Slags Sprog er der jo nu i Verden, og der er intet af dem, som jo haver sin Betydning.
11Dersom jeg da ikke kjender Sprogets Betydning, bliver jeg en Udlænding for den, som taler, og den, som taler, bliver for mig en Udlænding.
12Saaledes og I, efterdi I hige efter Aandens Gaver, da søger at have overflødigen til Menighedens Opbyggelse.
13Derfor, hvo, som taler med et (fremmed) Tungemaal, bede, at han maa kunne udlægge det.
14Thi dersom jeg beder med et (fremmed) Tungemaal, da beder vel min Aand, men min Forstand er uden Frugt.
15Hvad er altsaa (at gjøre)? Jeg vil bede med Aanden, men jeg vil og bede med Forstanden; jeg vil synge med Aanden, men jeg vil og synge med Forstanden.
16Efterdi, dersom du priser Gud med Aanden (alene), hvorledes kan den, som hører til Lægfolk, sige Amen til din Taksigelse, da han ikke veed, hvad du siger?
17Thi vel takker du (Gud) smukt, men den anden opbygges ikke.
18Jeg takker min Gud, at jeg taler mere i (fremmede) Tungemaal end I alle;
19men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord forstaaeligen, paa det jeg og kan undervise Andre, end ti tusinde Ord med et (fremmed) Tungemaal.
20Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Henseende til Ondskab; i Forstand derimod værer Fuldvoxne.
21Der er skrevet i Loven: Ved dem, som have andre Tungemaal, og ved andre Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke saaledes høre mig, siger Herren.
22Derfor ere de (fremmede) Tungemaal til et Tegn, ikke for dem, som troe, men for de Vantroe; men Prophetien (er et Tegn), ikke for de Vantroe, men for dem, som troe.
23Dersom altsaa den ganske Menighed kom tilsammen paa eet Sted, og Alle tale de med (fremmede) Tungemaal, men der kom Lægfolk eller Vantroe ind, vilde de ikke sige, at I vare galne?
24Men dersom Alle prophetere, og der kommer nogen Vantro eller Lægmand ind, da overbevises han af Alle, han vises til rette af Alle,
25de skjulte (Tanker) i hans Hjerte aabenbares; og saa vil han falde paa sit Ansigt og tilbede Gud, og forkynde, at Gud er sandeligen i eder.
26Hvad er derfor, Brødre! (at gjøre)? Naar I komme sammen, haver hver af eder en Psalme, han haver en Lærdom, han haver et (fremmed) Tungemaal, han haver en Aabenbarelse, han haver en Udlæggelse: lader Alt skee til Opbyggelse!
27Dersom Nogen taler i et (fremmed) Tungemaal, (da skee det) af To, eller i det høieste Tre, og den Ene efter den Anden, og Een udlægge det.
28Men dersom der ingen Fortolker er tilstede, da tie hiin i Menigheden; men for sig selv og for Gud tale han.
1Higer efter Kjærligheden, tragter efter de aandelige Gaver, men meest, at I maatte prophetere.
38Men erkjender Nogen det ikke, da lade han være!
39Derfor, Brødre! tragter efter at prophetere, og forbyder ikke at tale med (fremmede) Tungemaal.
13hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med (Ord), som den Hellig-Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
14Men det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarlighed, og han kan ikke kjende dem; thi de bedømmes aandeligen.
15Men den Aandelige bedømmer vel alle Ting, men selv bedømmes han af Ingen.
10Men os haver Gud aabenbaret det formedelst sin Aand; thi Aanden randsager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder.
11Thi hvilket Menneske veed, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? saa veed og Ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.
10men en Anden Kraft til Undergjerninger, men en Anden Prophetie, men en Anden at bedømme Aander, men en Anden adskillige Tungemaal, men en Anden at udlægge Tungemaal.
11Men alt dette virker kraftigen den ene og samme Aand, som uddeler til Enhver i Besynderlighed, eftersom den vil.
1Men om de aandelige (Gaver), Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.
11Thi med spottende Læber og med en anden Tunge skal han tale til dette Folk,
1Dersom jeg taler med Menneskenes og Englenes Tungemaal, men haver ikke Kjærlighed, da er jeg en lydende Malm eller en klingende Bjelde.
20Thi I ere ikke de, som tale, men det er eders Faders Aand, som taler i eder.
4at han blev henrykket ind i Paradiis og hørte uudsigelige Ord, hvilke det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
30Men dersom en Anden, som sidder der, faaer en Aabenbarelse, da tie den Første.
31Thi I kunne alle prophetere, den Ene efter den Anden, at Alle kunne lære, og Alle blive formanede.
32Og Propheters Aander ere Propheter underdanige.
26Men desligeste kommer og Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede, som det sig bør, men Aanden selv træder frem for os med uudsigelige Sukke.
30Monne Alle have Naadegaver til at helbrede? monne Alle tale med adskillige Tungemaal? monne Alle udlægge?
3Derfor kundgjør jeg eder, at Ingen, som taler ved Guds Aand, siger Jesum at være en forbandet Ting; og Ingen kan kalde Jesum Herre, uden ved den Hellig-Aand.
4Og de bleve alle opfyldte af den Hellig-Aand og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at tale.
7men vi tale Guds Viisdom, den hemmelighedsfulde, hvilken var skjult, (og) hvilken Gud haver forud beskikket før Verdens (Begyndelse), til vor Herlighed,
10Men han sagde: Eder er det givet at vide Guds Riges Hemmeligheder; men de Andre (siges det) i Lignelser, at de seende ikke skulle see, og hørende ikke forstaae.