1 Kongebok 13:2

Original Norsk Bibel 1866

Og han raabte imod Alteret ved Herrens Ord og sagde: Alter! Alter! saa sagde Herren: See, Davids Huus skal fødes en Søn, hvis Navn skal være Josias, og han skal offre paa dig Høienes Præster, som gjøre Røgelse paa dig, og de skulle opbrænde Menneskens Been paa dig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 32:1 : 1 Hører til, I Himle, og jeg vil tale; og Jorden skal høre min Munds Taler.
  • 1 Kong 13:32 : 32 Thi det Ord skal vist skee, som han raabte ved Herrens Ord mod Alteret, som er i Bethel, og mod alle Huse paa de Høie, som ere i Samarias Stæder.
  • 2 Kong 22:1-2 : 1 Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet og tredive Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jedida, Adajas Datter, af Bozkat. 2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vei, og veg ikke til den høire eller venstre Side.
  • 2 Kong 23:15-18 : 15 Ja ogsaa det Alter, som var i Bethel, (og) den Høi, som Jeroboam, Nebats Søn, gjorde, han, som kom Israel til at synde, ja det samme Alter og den Høi nedbrød han; og han opbrændte den Høi, stødte den smaa til Støv og opbrændte Lunden. 16 Og Josias vendte sig og saae de Grave, som vare der paa Bjerget, og han sendte hen og lod tage Benene af Gravene, og opbrændte (dem) paa Alteret og besmittede det, efter Herrens Ord, som den Guds Mand havde udraabt, som udraabte disse Ord. 17 Og han sagde: Hvad er det for en Gravskrift, som jeg seer? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du haver gjort, mod det Alter i Bethel. 18 Og han sagde: Lader ham hvile, Ingen flytte hans Been; og de reddede hans Been tilligemed Prophetens Been, som kom fra Samaria.
  • 2 Krøn 34:1 : 1 Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet og tredive Aar i Jerusalem.
  • 2 Krøn 34:4-7 : 4 Og de nedbrøde for hans Ansigt Baalims Altere, og han afhuggede de Billeder, som vare ovenpaa dem; han sønderbrød baade Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder), og stødte dem smaa og strøede dem paa deres Grave, som havde offret til dem. 5 Og han opbrændte Præsternes Been paa deres Altere, og rensede Juda og Jerusalem; 6 tilmed udi Manasse Stæder og Ephraim og Simeon, ja indtil Naphthali, i deres ødelagte (Stæder) omkring. 7 Og der han havde nedbrudt Alterne og Lundene, og sønderknust de udskaarne (Billeder) og stødt dem smaa, og afhugget alle Billeder i alt Israels Land, da vendte han tilbage til Jerusalem.
  • Jes 1:2 : 2 Hører, I Himle! og du Jord, mærk! thi Herren haver talet: Jeg haver opdraget Børn og ophøiet (dem), men de, de have gjort Overtrædelse Mod mig.
  • Jes 42:9 : 9 See, de forrige Ting ere komne, og jeg forkynder de nye; før de skulle oprinde, vil jeg lade eder høre (om dem).
  • Jes 44:26-28 : 26 som stadfæster sin Tjeners Ord og skal fuldkomme sine Sendebuds Raad, som siger til Jerusalem: Du skal beboes, og til Judæ Stæder: I skulle bygges, og jeg vil opreise dens øde (Stæder), 27 som siger til Dybheden: Vær tør, og til dine Floder: Jeg vil tørre eder, 28 som siger om Cyrus: (Han er) min Hyrde, og han skal fuldkomme al min Behagelighed, baade at man skal sige til Jerusalem: Du skal bygges, og til Templet: Du skal grundfæstes.
  • Jes 46:10 : 10 som kundgjør fra Begyndelsen det Sidste, og fra fordum (Tid) de Ting, som ikke (endnu) ere gjorte, som siger: Mit Anslag skal bestaae, og jeg vil gjøre alt det, som mig behager.
  • Jes 48:5-7 : 5 Og jeg haver fra den (Tid) kundgjort dig det, jeg lod dig høre det, førend det kom, at du skulde ikke maaskee sige: Min Afgud gjorde de Ting, og mit udskaarne Billede og mit støbte Billede befoel dem. 6 (Dette) haver du hørt, see det (dog) altsammen, og I, skulde I ikke kundgjøre det? jeg haver fra den (Tid) ladet dig høre nye Ting og de (lønligen) bevarede, men du forstod dem ikke. 7 (Men) nu ere de skabte, og ikke fra den (Tid), og før (denne) Dag have I ikke hørt dem, paa det du skal ikke sige: See, dem vidste jeg.
  • Jes 58:1 : 1 Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basun og kundgjør mit Folk deres Overtrædelse, og Jakobs Huus deres Synder,
  • Jer 22:29 : 29 Land! Land! Land! hør Herrens Ord.
  • Esek 36:1 : 1 Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge, og du skal sige: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord:
  • Esek 36:4 : 4 derfor, Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne det Overblevne iblandt Hedningerne, der ere trindt omkring, til Rov og Bespottelse;
  • Esek 38:4 : 4 Og jeg vil føre dig tilbage og lægge Kroge i dine Kjæder, og jeg vil udføre dig og al din Hær, Heste og Ryttere, (som ere) allesammen klædte med fuldkommen (Prydelse), en stor Forsamling, med (store) Skjolde og (smaae) Skjolde, som allesammen tage fat paa Sværd:
  • Luk 19:40 : 40 Men han svarede og sagde til dem: Jeg siger eder, at dersom disse taug, da skulde Stenene raabe.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 3 Og han gav paa den samme Dag et underligt Tegn og sagde: Dette er det underlige Tegn paa, at Herren talede dette: See, Alteret skal revne, og Asken skal adspredes, som er derpaa.

  • 1 Og see, der kom en Guds Mand af Juda ved Herrens Ord til Bethel, og Jeroboam stod ved Alteret for at gjøre Røgelse.

  • 79%

    15 Ja ogsaa det Alter, som var i Bethel, (og) den Høi, som Jeroboam, Nebats Søn, gjorde, han, som kom Israel til at synde, ja det samme Alter og den Høi nedbrød han; og han opbrændte den Høi, stødte den smaa til Støv og opbrændte Lunden.

    16 Og Josias vendte sig og saae de Grave, som vare der paa Bjerget, og han sendte hen og lod tage Benene af Gravene, og opbrændte (dem) paa Alteret og besmittede det, efter Herrens Ord, som den Guds Mand havde udraabt, som udraabte disse Ord.

    17 Og han sagde: Hvad er det for en Gravskrift, som jeg seer? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du haver gjort, mod det Alter i Bethel.

    18 Og han sagde: Lader ham hvile, Ingen flytte hans Been; og de reddede hans Been tilligemed Prophetens Been, som kom fra Samaria.

    19 Ja ogsaa alle Høienes Huse, som vare i Samarias Stæder, som Israels Konger havde gjort til at opirre (Gud), borttog Josias og gjorde ved dem efter alle de Gjerninger, som han gjorde i Bethel.

    20 Og han slagtede alle de Høies Præster, som der vare, paa Alterne, og opbrændte Menneskens Been paa dem; og han kom tilbage til Jerusalem.

  • 32 Thi det Ord skal vist skee, som han raabte ved Herrens Ord mod Alteret, som er i Bethel, og mod alle Huse paa de Høie, som ere i Samarias Stæder.

  • 5 Og Alteret revnede, og Asken blev adspredt fra Alteret efter det underlige Tegn, som den Guds Mand havde givet ved Herrens Ord.

  • 3 Og han gjorde Røgelse i Hinnoms Søns Dal og brændte sine Sønner i Ilden efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.

  • 72%

    4 Og de nedbrøde for hans Ansigt Baalims Altere, og han afhuggede de Billeder, som vare ovenpaa dem; han sønderbrød baade Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder), og stødte dem smaa og strøede dem paa deres Grave, som havde offret til dem.

    5 Og han opbrændte Præsternes Been paa deres Altere, og rensede Juda og Jerusalem;

  • 71%

    12 Og der Kongen kom fra Damascus, da saae Kongen Alteret, og Kongen nærmede sig til Alteret og offrede paa det.

    13 Og han gjorde Røgoffer af sit Brændoffer og sit Madoffer, og udøste sit Drikoffer, og han stænkede Takoffernes Blod, som han havde, paa Alteret.

    14 Men Kobberalteret, som (stod) for Herrens Ansigt, (tog han bort) og flyttede det fra Huset, at det ikke (skulde staae) imellem Alteret og imellem Herrens Huus; og han satte det op til Siden af Alteret mod Norden.

    15 Og Kong Achas bød Uria, Præsten, og sagde: Gjør Røgoffer paa det store Alter af Brændofferet om Morgenen og Madofferet om Aftenen og Kongens Brændoffer og hans Madoffer og alt Folkets Brændoffer i Landet og deres Madoffer og deres Drikoffere, og alt Brændofferets Blod og alt Slagtofferets Blod skal du stænke derpaa; men det Kobberalter skal være for mig til at adspørge ved.

  • 71%

    4 fordi at de forlode mig og gjorde dette Sted fremmed, og gjorde Røgelse for andre Guder derudi, hvilke de og deres Fædre og Judæ Konger ikke kjendte; og de have fyldt dette Sted med de Uskyldiges Blod,

    5 og de have bygget Baals Høie til at opbrænde deres Sønner med Ild, Baal til Brændoffere, hvilket jeg ikke bød, og ei talede, og ei opkom i mit Hjerte.

    6 Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at man ikke mere skal kalde dette Sted Thophet eller Ben-Hinnoms Dal, men Mordets Dal.

  • 30 Da sagde Mændene i Staden til Joas: Udfør din Søn, thi han skal døe, fordi han haver nedbrudt det Baals Alter, og fordi han haver afhugget Lunden, som var derhos.

  • 13 Dette Andet gjøre I ogsaa, at I med Graad skjule Herrens Alter, (ja) med Graad og Jamren, at han ikke ydermere vender sit Ansigt til Madofferet, eller tager (Noget med) Velbehagelighed af eders Haand.

  • 69%

    4 Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren havde sagt: I Jerusalem skal mit Navn være evindelig.

    5 Tilmed byggede han Altere til al Himmelens Hær i begge Herrens Huses Forgaarde.

    6 Og han, han lod sine Sønner gaae igjennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, og var en Dagvælger, og agtede paa Fugleskrig, og brugte Trolddom, og stiftede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget Ondt for Herrens Øine til at opirre ham.

  • 23 at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det,

  • 16 Og han tilberedte Herrens Alter, og offrede derpaa Takoffers Offere og Lovoffere, og han sagde til Juda, at de skulde tjene Herren, Israels Gud.

  • 12 Har ikke denne Ezechias borttaget hans Høie og hans Altere, og sagt til Juda og til Jerusalem, sigende: I skulle tilbede for det ene Alter og derpaa gjøre Røgelse?

  • 3 Men han vandrede i Israels Kongers Vei; tilmed lod han sin Søn gaae igjennem Ilden efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet for Israels Børns Ansigt.

  • 12 Og de Altere, som vare paa Achas Sals Tag, som Judæ Konger havde gjort, og de Altere, som Manasse havde gjort i de to Herrens Huses Forgaarde, nedbrød Kongen; og han skyndte sig derfra og lod kaste deres Støv i Kidrons Bæk.

  • 13 Og Husene i Jerusalem og Judæ Kongers Huse skulle være urene som det Sted Thophet, med alle de Huse, hvor de gjorde Røgelse paa Tagene til al Himmelens Hær, og udøste Drikoffere for andre Guder.

  • 33 Dog vil jeg ikke udrydde Nogen af dig fra mit Alter, til at fortære dine Øine og at bedrøve din Sjæl; dog skal al dit Huses Mangfoldighet døe, (naar de ere blevne til) Mænd.

  • 2 til hvem Herrens Ord skede i Josias, Amons Søns, Judæ Konges, Dage, i hans Riges trettende Aar,

  • 27 Da tog han sin Søn, den Førstefødte, som skulde bleven Konge i hans Sted, og offrede ham til Brændoffer paa Muren; da blev der en stor Vrede mod Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til (deres) Land.

  • 13 Thi saa mange som dine Stæder ere, (saa mange) ere dine Guder, Juda! og saa mange Gader, (som ere i) Jerusalem, (saa mange) Altere have I opsat til den skammelige (Afgud, ja) Altere til at gjøre Røgelse for Baal.

  • 5 Ja, jeg vil lægge Israels Børns (døde) Kroppe for deres (stygge) Afguders Ansigt, og adsprede eders Been trindt omkring eders Altere.

  • 33 Og han offrede paa Alteret, som han havde gjort i Bethel, paa den femtende Dag i den ottende Maaned, i Maaneden, som han havde optænkt af sit Hjerte, og gjorde en Høitid for Israels Børn og offrede paa Alteret til at gjøre Røgelse.

  • 4 Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren sagde: Jeg vil sætte mit Navn i Jerusalem.

  • 10 de skulle lære Jakob dine Rette, og Israel din Lov; de skulle sætte Røgelse for din Næse, og heelt (Offer) paa dit Alter.

  • 35 Og de byggede de Baals Høie, som ere i Ben-Hinnoms Dal, at lade deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem for Molech, hvilket jeg ikke havde befalet dem, og det opkom ei i mit Hjerte, at de skulde gjøre denne Vederstyggelighed, — for at komme Juda til at synde.

  • 30 Thi Judæ Børn gjorde det, (som er) ondt for mine Øine, siger Herren; de satte deres Vederstyggeligheder i Huset, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det.

  • 6 Du skal bygge Herrens din Guds Alter af hele Stene, og offre Herren din Gud Brændoffere derpaa.

  • 39 Thi da de havde slagtet deres Børn for deres (stygge) Afguder, da gik de samme Dag i min Helligdom, at vanhellige den; og see, saaledes have de gjort midt udi mit Huus.

  • 10 Og han besmittede Tophet, som var i Hinnoms Børns Dal, at ikke Nogen skulde lade sin Søn eller sin Datter gaae igjennem Ilden til Molech.

  • 26 Og du skal bygge Herren din Gud et Alter ovenpaa denne stærke Klippe, hvor den er jævn; og du skal tage den anden Stud og offre et Brændoffer med Træet af Lunden, som du skal afhugge.

  • 25 Og i alle Stæder i Juda gjorde han Høie til at gjøre Røgelse for andre Guder, og han opirrede Herren, sine Fædres Gud.

  • 16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 7 Og Arons, Præstens, Sønner skulle gjøre Ild paa Alteret, og de skulle ordentligen lægge Ved paa Ilden.

  • 18 Da kom alt Folket af Landet ind i Baals Huus, og de nedbrøde hans Altere, og hans Billeder sønderbrøde de aldeles, og sloge Matthan, Baals Præst, ihjel lige for Alterne; men Præsten beskikkede Embederne i Herrens Huus.

  • 4 Dog kom Høiene ikke bort; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.