1 Kongebok 3:10
Og det Ord var godt for Herrens Øine, at Salomo begjærede denne Ting.
Og det Ord var godt for Herrens Øine, at Salomo begjærede denne Ting.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Og Gud sagde til ham: Efterdi du haver begjæret denne Ting, og haver ikke begjæret dig et langt Liv, og haver ikke begjæret dig Rigdom, haver og ikke begjæret dine Fjenders Liv, men haver begjæret dig Forstand til at høre Dom,
12see, saa haver jeg gjort efter dit Ord, see, jeg haver givet dig et viist og forstandigt Hjerte, at der ikke haver været (Nogen) som du før dig, ei heller skal opstaae efter dig (Nogen) som du.
13Og jeg haver endog givet dig det, som du ikke haver begjæret, (nemlig) baade Rigdom og Ære, saa at der haver ikke været Nogen som du iblandt Kongerne i alle dine Dage.
14Og dersom du vandrer i mine Veie, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, din Fader, haver vandret, da vil jeg forlænge dine Dage.
10Giv mig nu Viisdom og Kundskab, at jeg kan gaae ud og gaae ind for dette Folk; thi hvo kan (ellers) dømme dette dit store Folk?
11Da sagde Gud til Salomo: Efterdi at dette var i dit Hjerte, og du haver ikke begjæret Rigdom, Gods og Ære, eller deres Liv, som hade dig, og haver end ikke begjæret et langt Liv, men begjæret dig Viisdom og Kundskab, at du kan dømme mit Folk, over hvilket jeg haver gjort dig til Konge,
12saa være Viisdom og Kundskab givet dig; tilmed vil jeg give dig Rigdom og Gods og Ære, saadan som de Konger, der have været før dig, ikke have havt, og efter dig skal saadan ikke være.
5Herren blev seet for Salomo i Gibeon om Natten i en Drøm, og Gud sagde: Begjær, hvad jeg skal give dig.
6Og Salomo sagde: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed mod dig, og du har holdt ham denne store Miskundhed, og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Throne, som (det sees) paa denne Dag.
7Og nu, Herre min Gud! du, du haver gjort din Tjener til Konge i min Faders Davids Sted, men jeg er en liden Dreng, jeg veed ikke at gaae ud eller gaae ind.
8Og din Tjener er midt iblandt dit Folk, som du haver udvalgt, (som er) saa stort et Folk, der ikke kan tælles eller beregnes for Mangfoldigheds Skyld.
9Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og med Forstand at skille imellem Godt og Ondt; thi hvo kan (ellers) dømme dette dit mægtige Folk?
7I den samme Nat saaes Gud for Salomo og sagde til ham: Begjær, hvad jeg skal give dig.
8Og Salomo sagde til Gud: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted.
23Og Kong Salomo blev større end alle Konger paa Jorden med Rigdom og med Viisdom.
24Og (af) alle Lande søgte de Salomo for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.
23Og alle Landets Konger søgte at see Salomos Ansigt for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.
19Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke, og til at gjøre det alt og at bygge det Slot, som jeg haver beredt.
7Og det skede, der Hiram hørte Salomos Ord, da blev han saare glad, og han sagde: Lovet være Herren idag, som har givet David en viis Søn over dette meget Folk!
8Og Hiram sendte hen til Salomo og lod sige: Jeg har hørt det, som du sendte til mig om; jeg, jeg vil gjøre al din Villie med Cedertræer og med Fyrretræer.
8Salige er dine Mænd, salige ere disse dine Tjenere, som stedse staae for dit Ansigt, som høre din Viisdom.
9Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.
7Salige ere dine Mænd, og salige ere disse dine Tjenere, som stedse staae for dit Ansigt, og som høre din Viisdom.
8Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa sin Throne til Konge for Herren din Gud! fordi din Gud elsker Israel, at befæste ham evindelig, derfor satte han dig til Konge over dem til at gjøre Ret og Retfærdighed.
29Og Gud gav Salomo Viisdom og saare megen Forstand og et udbredt Hjerte som Sand, der er ved Havets Bred.
13Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, han gav hende efter Kong Salomos Formue; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.
3Da Dronningen af Seba saae Salomos Viisdom og det Huus, som han havde bygget,
11Da lod Huram, Kongen af Tyrus, sige ved Skrift og sendte til Salomo: Fordi Herren elsker sit Folk, haver han sat dig til Konge over dem.
12Fremdeles sagde Huram: Lovet være Herren Israels Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden, at han gav Kong David en viis Søn, som kjender Forstand og Klogskab, som skal bygge Herren et Huus og sit Rige et Huus!
3Og Herren sagde til ham: Jeg har hørt din Bøn og din ydmyge Begjæring, som du haver bedet om Naade med for mit Ansigt, jeg haver helliget dette Huus, som du haver bygget, at jeg vil sætte mit Navn der indtil evig (Tid), og mine Øine og mit Hjerte skulle være der alle Dage.
12Og Herren saaes for Salomo om Natten og sagde til ham: Jeg haver hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til et Offerhuus.
1Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bygge Herrens Huus og Kongens Huus og Alt, som Salomo begjærede, som han havde Lyst til at gjøre,
11Og Herrens Ord skede til Salomo, og sagde:
3Og Salomo kundgjorde hende alle hendes Ord; der var ikke et Ord skjult for Kongen, som han ei kundgjorde hende.
4Da Dronningen af Seba saae al Salomos Viisdom og Huset, som han havde bygget,
12Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, som han gav hende for (det, som hun havde ført) til Kongen; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.
21For dit Ords Skyld, og efter dit Hjerte haver du gjort al denne store Ting, at du vilde lade din Tjener vide det.
4Da sagde Kongen til mig: Hvad er det, du søger om? da bad jeg til Gud i Himmelen.
2Herre! Kongen skal glæde sig i din Kraft, og hvor saare skal han fryde sig ved din Frelse!
12Og Herren gav Salomo Viisdom, som han havde tilsagt ham, og der var Fred imellem Hiram og imellem Salomo, og de begge gjorde en Pagt.
20Og hun sagde: Jeg begjærer een liden Begjæring af dig, du ville ikke forskyde mit Ansigt! og Kongen sagde til hende: Begjær, min Moder, thi jeg vil ikke forskyde dit Ansigt.
4Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.
25Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øine og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge over Israel havde havt før ham.
28Og al Israel hørte Dommen, som Kongen havde dømt, og de frygtede for Kongens Ansigt; thi de saae, at Guds Viisdom var inden i ham til at holde Dom.
19Herre! for din Tjeners Skyld og efter dit Hjerte haver du gjort al denne store Ting, at (du vilde) lade (mig) vide alle de store Ting.
10Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
23Saa sad Salomo paa Herrens Throne til at være Konge i sin Faders Davids Sted, og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.
25Thi du, min Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre, at du vil bygge ham et Huus; derfor haver din Tjener fundet (sit Hjerte) til at bede for dit Ansigt.
26Og nu, Herre! du er Gud, og du haver talet dette Gode til din Tjener.
16Og nu begjærer jeg een Begjæring, af dig, du ville ikke forskyde mit Ansigt! men hun sagde til ham: Tal!