da ville du, du høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, og gjøre efter alt det, som den Fremmede raaber til dig om; paa det at alle Folk paa Jorden kunne kjende dit Navn, at frygte dig, ligesom dit Folk Israel, og at de skulle vide, at dette Huus, som jeg haver bygget, er kaldet efter dit Navn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sin Plage og sin Smerte og udbreder sine Hænder til dette Huus,
30 (den) ville du da høre af Himmelen, (af) den Bolig, som du boer udi, at forlade og give Enhver efter alle hans Veie, ligesom du kjender hans Hjerte; thi du, du kjender for dig alene Menneskens Børns Hjerte;
31 paa det de skulle frygte dig, at vandre i dine Veie alle de Dage, som de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.
32 Ja ogsaa anlangende den Fremmede, som ikke er af dit Folk Israel, men kommer fra et langt fraliggende Land for dit det store Navns og din stærke Haands og din udrakte Arms Skyld, og de komme og bede (vendte) mod dette Huus,
33 da ville du høre af Himmelen, af den Bolig, som du boer udi, og gjøre efter alt det, som den Fremmede raaber til dig om, paa det at alle Folk paa Jorden maae kjende dit Navn og frygte dig, ligesom dit Folk Israel, og at de maae vide, at dette Huus, som jeg haver bygget, er kaldet efter dit Navn.
34 Naar dit Folk drager ud til Krigen imod sine Fjender, paa Veien, som du sender dem hen, og de bede til dig mod Veien til denne Stad, som du udvalgte, og til det Huus, som jeg haver bygget til dit Navn,
38 al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sit Hjertes Plage og udbreder sine Hænder til dette Huus,
39 (den) ville du (da) høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, og forlade og gjøre og give Enhver efter alle hans Veie, ligesom du kjender hans Hjerte, thi du, du alene kjender alle Menneskens Børns Hjerte;
40 paa det de skulle frygte dig alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.
41 Ja ogsaa (anlangende) den Fremmede, som ikke er af dit Folk Israel, naar han kommer fra et langt fraliggende Land for dit Navns Skyld;
42 — thi de skulle høre om dit store Navn og din den stærke Haand og din udrakte Arm — og (Nogen) kommer og beder (vendt) imod dette Huus,
44 Naar dit Folk drager ud i Krigen imod sin Fjende, paa Veien, som du sender dem hen, og de bede til Herren imod Veien til den Stad, som du udvalgte, og til det Huus, som jeg haver bygget til dit Navn,
45 da ville du høre i Himmelen deres Bøn og deres ydmyge Begjæring, og udføre deres Ret!
26 Og nu, Israels Gud! Kjære, lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener David, min Fader.
27 Thi mon Gud skulde sandeligen boe paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget.
28 Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt idag,
29 at dine Øine skulle være aabnede over dette Huus Nat og Dag, over dette Sted, om hvilket du haver sagt: Mit Navn skal være der; til at høre den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted,
30 og at du ville høre din Tjeners og dit Folks Israels ydmyge Begjæring, som de skulle bede paa dette Sted, og at du ville høre paa det Sted, hvor du boer i Himmelen, og ville høre og forlade!
8 Og de have boet derudi og bygget dig en Helligdom deri for dit Navn, og sagt:
9 Om Ulykke kommer over os, et dømmende Sværd eller Pestilentse eller Hunger, skulle vi staae foran dette Huus og for dit Ansigt, — thi dit Navn er i dette Huus — og raabe til dig i vor Nød, saa ville du høre og frelse.
33 Naar dit Folk Israel bliver slaget for Fjendens Ansigt, fordi de have syndet imod dig, og de omvende sig til dig og bekjende dit Navn og bede, og bede om Naade til dig i dette Huus,
34 da ville du høre i Himmelen og forlade dit Folks Israels Synd, og føre dem tilbage i det Land, som du haver givet deres Fædre!
18 Thi mon Gud skulde sandeligen boe hos Menneskene paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, hvor langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget!
19 Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt,
20 at dine Øine maae være aabnede over dette Huus Dag og Nat, over det Sted, hvorom du haver sagt, at du vilde sætte dit Navn der, at høre den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted,
21 og at du ville høre paa din Tjeners og dit Folks Israels ydmyge Begjæringer, som de skulle bede paa dette Sted, og at du ville høre det paa det Sted, hvor du boer i Himmelen, ja at du ville høre og forlade!
3 Og Herren sagde til ham: Jeg har hørt din Bøn og din ydmyge Begjæring, som du haver bedet om Naade med for mit Ansigt, jeg haver helliget dette Huus, som du haver bygget, at jeg vil sætte mit Navn der indtil evig (Tid), og mine Øine og mit Hjerte skulle være der alle Dage.
48 og de omvende sig til dig i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl i deres Fjenders Land, som have taget dem fangne, og bede til dig imod Veien til deres Land, som du haver givet deres Fædre, til Staden, som du udvalgte, og Huset, som jeg haver bygget dit Navn,
49 da ville du høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, deres Bøn og deres ydmyge Begjæring, og udføre deres Ret,
24 Dersom og dit Folk Israel bliver slaget for Fjendens Ansigt, naar de have syndet imod dig, og de omvende sig og bekjende dit Navn og bede, og bede om Naade for dit Ansigt i dette Huus,
25 da ville du høre af Himmelen og forlade dit Folks Israels Synd, og føre dem igjen i det Land, som du haver givet dem og deres Fædre!
26 Saa bliver dit Navn stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.
27 Thi du, Herre Zebaoth, Israels Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre og sagt: Jeg vil bygge dig et Huus; derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til at bede denne Bøn til dig.
38 og de omvende sig til dig i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl i deres Fængsels Land, hvor man holder dem fangne, og de bede mod Veien til deres Land, som du haver givet deres Fædre, og til Staden, som du udvalgte, og til Huset, som jeg haver bygget dit Navn,
39 da ville du høre af Himmelen, af den Bolig, som du boer udi, deres Bøn og deres ydmyge Begjæringer, og udføre deres Ret, og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig!
40 Nu, min Gud! Kjære, lad dine Øine være aabnede, og lad dine Øren give Agt paa den Bøn, (som skeer) paa dette Sted.
5 Og see, jeg tænker at bygge Herrens min Guds Navn et Huus, saasom Herren talede til min Fader David og sagde: Din Søn, som jeg vil sætte i dit Sted paa, din Throne, han, han skal bygge mit Navn Huset.
52 at dine Øine maae være aabnede til din Tjeners ydmyge Begjæring og til dit Folks Israels ydmyge Begjæring, at du ville høre dem i alt det, hvori de paakalde dig.
24 Ja, det blive bestandigt, og dit Navn blive stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth, Israels Gud, er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.
25 Thi du, min Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre, at du vil bygge ham et Huus; derfor haver din Tjener fundet (sit Hjerte) til at bede for dit Ansigt.
16 Saa haver jeg nu udvalgt og helliget dette Huus, at mit Navn skal være der indtil evig (Tid), og mine Øine og mit Hjerte skulle være der alle Dage.
16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit.
12 Og Herren saaes for Salomo om Natten og sagde til ham: Jeg haver hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til et Offerhuus.
8 Og dette Huus, (omendskjønt det) skal blive høit, skulle dog alle, som gaae frem forbi det, grue for og hviske, og de skulle sige: Hvorfor haver Herren gjort saaledes ved dette Land og ved dette Huus?
17 Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.
21 Og dette Huus, som haver været høit, skulle (alle de), som gaae forbi det, grue for og sige: Hvorfor haver Herren gjort saa mod dette Land og mod dette Huus?
13 Jeg haver jo bygget dig en Boligs Huus, en fast Bolig, at du skal boe (derudi) i Evighederne.
5 Og det Huus, som jeg vil bygge, (skal være) stort; thi vor Gud er større end alle Guderne.
6 Dog, hvo formaaer (med sin) Kraft at bygge ham et Huus? thi Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte ham; og hvo er jeg, at jeg skulde bygge ham et Huus uden til at gjøre Røgelse for hans Ansigt?
60 paa det at alle Folk paa Jorden skulle vide, at Herren han er Gud, (og) Ingen ydermere,