1 Kongebok 9:5

Original Norsk Bibel 1866

da vil jeg stadfæste dit Riges Throne over Israel evindeligen, saasom jeg talede til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Throne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 2:4 : 4 paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Veie, at vandre for mit Ansigt i Sandhed af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.
  • 1 Kong 6:12 : 12 (Anlangende) dette Huus, som du bygger, dersom du vandrer i mine Skikke og gjør efter mine Rette og holder alle mine Bud til at vandre i dem, saa vil jeg stadfæste mit Ord med dig, som jeg talede til David, din Fader.
  • 2 Sam 7:12 : 12 Naar dine Dage ere opfyldte, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal udkomme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.
  • 2 Sam 7:16 : 16 Men dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindeligen.
  • 1 Kong 8:15 : 15 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sin Haand og sagde:
  • 1 Kong 8:20 : 20 Og Herren har stadfæstet sit Ord, som han talede; thi jeg er opstanden i Davids, min Faders, Sted, og sidder paa Israels Throne, saasom Herren talede, og haver bygget Herrens, Israels Guds, Navn det Huus.
  • 1 Krøn 22:9-9 : 9 See, den Søn, som dig skal fødes, han skal være en rolig Mand, thi jeg vil skaffe ham Rolighed for alle hans Fjender trindt omkring; thi Salomo skal være hans Navn, og jeg vil give Fred og Rolighed over Israel i hans Dage. 10 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid.
  • Sal 89:28-39 : 28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden. 29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen. 30 Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare). 31 Dersom hans Børn forlade min Lov, og vandre ikke i mine Rette, 32 dersom de vanhellige mine Skikke, og ikke holde mine Bud, 33 da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager; 34 men jeg vil ikke gjøre min Miskundhed til Intet, (at tage den) fra ham, og ikke feile i min Sandhed. 35 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og ikke forandre det, som gik ud af mine Læber. 36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David: 37 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig. 38 Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig. 39 Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.
  • Sal 132:11-12 : 11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne. 12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn stedse og altid sidde paa din Throne.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 93%

    17 Og du, om du vandrer for mit Ansigt, saasom David, din Fader, haver vandret, at gjøre efter alt det, som jeg befoel dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,

    18 saa vil jeg og stadfæste dit Riges Throne, ligesom jeg haver gjort (en Pagt) med din Fader David og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand, som skal herske i Israel.

  • 85%

    24 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham; du haver talet det med din Mund og opfyldt det med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.

    25 Og nu, Herre, Israels Gud! hold (fremdeles) din Tjener David, min Fader, det, du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre for mit Ansigt, saasom du haver vandret for mit Ansigt.

    26 Og nu, Israels Gud! Kjære, lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener David, min Fader.

  • 84%

    15 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, du talede til ham; thi du haver talet med din Mund og fuldkommet med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.

    16 Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre i min Lov, saasom du haver vandret for mit Ansigt.

  • 4 paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Veie, at vandre for mit Ansigt i Sandhed af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.

  • 82%

    15 Men min Miskundhed skal ikke vige fra ham, saasom jeg borttog den fra Saul, som jeg borttog fra dit Ansigt.

    16 Men dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindeligen.

  • 17 Thi saa sagde Herren: Der skal ikke fattes David en Mand, som skal sidde paa Israels Huses Throne.

  • 81%

    11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne.

    12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn stedse og altid sidde paa din Throne.

  • 81%

    36 Og jeg vil give hans Søn een Stamme, paa det David, min Tjener, skal alle Dage have et Lys for mit Ansigt i Jerusalem, den Stad, som jeg udvalgte mig, at sætte mit Navn der.

    37 Og dig vil jeg antage, og du skal regjere over alt det, din Sjæl begjærer, og du skal være Konge over Israel.

    38 Og det skal skee, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veie og gjør det, som ret er for mine Øine, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, min Tjener, gjorde, da vil jeg være med dig og bygge dig et bestandigt Huus, saasom jeg byggede David, og give dig Israel.

    39 Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.

  • 81%

    10 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere bevæges, og uretfærdige Folk skulle ikke blive ved at plage det, saasom i Begyndelsen,

    11 endog fra den Dag, der jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel og jeg vil give dig Rolighed for alle dine Fjender; og Herren kundgjør dig, at Herren vil gjøre dig et Huus.

    12 Naar dine Dage ere opfyldte, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal udkomme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.

    13 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindeligen.

  • 81%

    9 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere foruroliges, og uretfærdige Folk skulle ikke mere fortrykke det, saasom i Begyndelsen,

    10 endog fra de Dage, jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel, og jeg haver ydmyget alle dine Fjender, og jeg kundgjør dig, at Herren vil bygge dig et Huus.

    11 Og det skal skee, naar dine Dage ere opfyldte, og du gaaer (herfra) med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal være af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.

    12 Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.

    13 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saasom jeg lod den vige fra ham, som var før dig.

    14 Men jeg vil befæste ham i mit Huus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindeligen.

  • 10 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid.

  • 7 Og jeg vil stadfæste hans Rige indtil evig (Tid), dersom han holder fast ved at gjøre mine Bud og mine Rette, som paa denne Dag.

  • 45 Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Throne skal være stadfæstet for Herrens Ansigt indtil evig (Tid).

  • 4 (sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:

  • 4 Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed, til at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,

  • 35 Og drager op efter ham, saa skal han komme og sidde paa min Throne, og han skal være Konge i mit Sted; thi jeg haver budet ham at være en Fyrste over Israel og over Juda.

  • 36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

  • 5 (Burde det) ikke eder at vide, at Herren, Israels Gud, haver givet David Riget over Israel evindelig, ham og hans Sønner ved en Saltpagt?

  • 29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.

  • 30 ligesom jeg har svoret dig ved Herren, Israels Gud, og sagt, at Salomo, din Søn, skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne i mit Sted, saaledes vil jeg gjøre i denne Dag.

  • 34 Dog vil jeg ikke tage noget af Riget af hans Haand, men jeg vil sætte ham til en Fyrste i alle hans Livs Dage for Davids, min Tjeners, Skyld, som jeg udvalgte, som holdt mine Bud og mine Skikke.

  • 9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 25 Og nu, Herre Gud! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, det stadfæst evindeligen, og gjør, ligesom du har talet.

  • 10 Og Herren haver stadfæstet sit Ord, som han talede; thi jeg er opstanden i Davids, min Faders, Sted og sidder paa Israels Throne, saasom Herren talede, og haver bygget Herrens, Israels Guds, Navn det Huus.

  • 10 at jeg skal forflytte Riget fra Sauls Huus og opreise Davids Throne over Israel og over Juda fra Dan og indtil Beershaba.

  • 9 Lad nu, Herre Gud! dit Ord til min Fader David blive sandt; thi du, du haver gjort mig til Konge over et Folk, (som er saa) talrigt som Støv paa Jorden.

  • 12 Dog vil jeg ikke gjøre det i dine Dage for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Haand vil jeg rive det.

  • 7 Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.

  • 20 Og Herren har stadfæstet sit Ord, som han talede; thi jeg er opstanden i Davids, min Faders, Sted, og sidder paa Israels Throne, saasom Herren talede, og haver bygget Herrens, Israels Guds, Navn det Huus.

  • 6 (Men) dersom I vende tilbage, I og eders Børn fra mig, og ikke holde mine Bud, mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt, og gaae og tjene andre Guder og tilbede for dem,

  • 25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen.

  • 23 Og nu, Herre! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, blive bestandigt evindeligen, og gjør, saasom du haver talet.

  • 5 Og see, jeg tænker at bygge Herrens min Guds Navn et Huus, saasom Herren talede til min Fader David og sagde: Din Søn, som jeg vil sætte i dit Sted paa, din Throne, han, han skal bygge mit Navn Huset.