1 Samuelsbok 15:13
Og Samuel kom til Saul, og Saul sagde til ham: Velsignet være du for Herren! jeg har holdt Herrens Ord.
Og Samuel kom til Saul, og Saul sagde til ham: Velsignet være du for Herren! jeg har holdt Herrens Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Og hvorfor adlød du ikke Herrens Røst? men du ilede til Rov og gjorde det Onde for Herrens Øine.
20 Da sagde Saul til Samuel: Jeg adlød dog Herrens Røst og gik paa den Vei, paa hvilken Herren sendte mig; og jeg førte Agag, de Amalekiters Konge, hid og ødelagde Amalekiterne.
1 Og Samuel sagde til Saul: Herren sendte mig til at salve dig til Konge over sit Folk, over Israel; saa hør nu Herrens Ords Røst.
30 Og han sagde: Jeg har syndet, men Kjære, ær mig nu for mit Folks Ældste og for Israel, og vend tilbage med mig, at jeg maa tilbede Herren din Gud.
31 Saa vendte Samuel tilbage efter Saul, og Saul tilbad for Herren.
9 Da sagde Saul: Fører hid til mig Brændofferet og Takofferne; og han offrede Brændofferet.
10 Og det skede, der han havde fuldendt at offre Brændofferet, see, da kom Samuel; og Saul gik ud imod ham at velsigne ham.
11 Da sagde Samuel: Hvad har du gjort? og Saul sagde: Da jeg saae, at Folket adspredtes fra mig, og du, du kom ikke til den bestemte Tid, og Philisterne vare samlede udi Michmas,
12 da sagde jeg: Nu komme Philisterne, ned til mig i Gilgal, og jeg har ikke bedet (inderligen) for Herrens Ansigt; der, jeg havde holdt mig, da offrede jeg Brændofferet.
13 Da sagde Samuel til Saul: Du har handlet daarligen, du har ikke holdt Herrens din Guds Bud, som han bød dig; thi nu havde Herren stadfæstet dit Rige over Israel evindelig.
14 Men nu skal dit Rige ikke bestaae; Herren har opsøgt sig en Mand efter sit Hjerte, og ham har Herren budet at være en Fyrste over sit Folk, fordi du ikke har holdt det, som Herren har befalet dig.
15 Og Samuel gjorde sig rede og gik op fra Gilgal til Gibea i Benjamin; og Saul talte det Folk, som fandtes hos ham, (som var) ved sex hundrede Mænd.
10 Da skede Herrens Ord til Samuel, sigende:
11 Mig angrer, at jeg gjorde Saul til Konge, thi han har vendt sig tilbage fra mig og ikke holdt mine Ord; og Samuels Vrede optændtes, og han raabte til Herren den ganske Nat.
12 Og Samuel stod tidlig op at gaae Saul imøde om Morgenen; og det blev Samuel tilkjendegivet, og man sagde: Saul er kommen til Carmel, og see, han har beskikket sig et Sted, og er gaaen omkring og faret over, og kommer ned til Gilgal.
14 Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?
15 Da sagde Saul: De have ført dem fra de Amalekiter, idet Folket sparede det, som godt var af smaat Qvæg og af stort Qvæg, for at offre til Herren din Gud; men det Øvrige have vi ødelagt.
16 Da sagde Samuel til Saul: Lad være, saa vil jeg give dig tilkjende, hvad Herren har talet til mig inat; og han sagde til ham: Tal!
17 Og Samuel sagde: Er det ikke saa? der du var liden i dine Øine, blev du Israels Stammers Hoved, og Herren salvede dig til en Konge over Israel?
24 Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød deres Røst.
25 Og nu, Kjære, borttag min Synd, og vend tilbage med mig, saa vil jeg tilbede for Herren.
26 Da sagde Samuel til Saul: Jeg vil ikke vende tilbage med dig; thi du har forkastet Herrens Ord, og Herren har forkastet dig, at du skal ikke være Konge over Israel.
21 Da sagde Saul: Velsignede være I for Herren, at I ynkes over mig.
14 Og de gik op til Staden; der de vare komne midt i Staden, see, da gik Samuel ud imod dem, for at gaae op paa Høien.
15 Men Herren havde aabenbaret for Samuels Øre een Dag, førend Saul kom, og sagt:
25 Da sagde Saul til David: Velsignet være du, min Søn David! ja du skal gjøre og du skal formaae det. Saa gik David sin Vei, og Saul vendte om til sit Sted.
21 Og Qvinden kom ind til Saul og saae, at han var saare forfærdet; og hun sagde til ham: See, din Tjenerinde adlød din Røst, og jeg satte mit Liv i min Haand og adlød dine Ord, som du talede til mig.
14 Og han sagde til hende: Hvordan er hans Skikkelse? og hun sagde: Der kommer en gammel Mand op, og han er klædt i en Kappe; da fornam Saul, at det var Samuel, og han bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.
15 Og Samuel sagde til Saul: Hvorfor gjorde du mig Uro, at du lod hente mig op? da sagde Saul: Jeg er saare angest, thi de Philister stride imod mig, og Gud er vegen fra mig og svarer mig ikke ydermere, hverken formedelst Propheter eller ved Drømme; derfor lod jeg kalde dig, at, du skulde lade mig vide, hvad jeg skal gjøre.
17 Der Samuel saae Saul, da svarede Herren ham: See, (det er) Manden, om hvem jeg sagde dig: Denne skal styre mit Folk.
18 Og Saul kom frem til Samuel midt i Porten og sagde: Kjære, kundgjør mig, hvor er Seerens Huus her?
19 Da svarede Samuel Saul og sagde: Jeg er Seeren, gak op frem for mig paa Høien, og I skulle æde med mig idag; og imorgen vil jeg lade dig fare, og alt det, der er i dit Hjerte, vil jeg kundgjøre dig.
1 Og Herren sagde til Samuel: Hvorlænge vil du sørge over Saul? og jeg, jeg har forkastet ham, at han skal ikke være Konge over Israel; fyld dit Horn med Olie og gak hen, jeg vil sende dig til Isai, den Bethlehemiter, thi jeg har udseet mig en Konge iblandt hans Sønner.
2 Men Samuel sagde: Hvorledes skal jeg gaae hen? thi Saul skulde høre det og slaae mig ihjel; da sagde Herren: Tag en Kalv af Qvæget med dig, og du skal sige: Jeg er kommen at slagte (Slagtoffer) for Herren.
3 Og du skal byde Isai til det Slagtoffer, og jeg, jeg vil lade dig vide, hvad du skal gjøre, og du skal salve mig den, som jeg siger dig.
4 Og Samuel gjorde det, som Herren sagde, og kom til Bethlehem; da forfærdedes de Ældste i Staden (og gik) imod ham og sagde: Er det Fred, at du kommer.
5 Og han sagde: Det er Fred; jeg er kommen for at slagte (Slagtoffer) for Herren; helliger eder og kommer med mig til Slagtofferet; og han helligede Isai og hans Sønner, og bad dem til Slagtofferet.
1 Da sagde Samuel til al Israel: See, jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har ladet en Konge regjere over eder.
27 Der de kom ned til Enden af Staden, da sagde Samuel til Saul: Siig til Drengen, at han skal gaae bort foran os, og han gik hen; men staa du nu (stille), saa vil jeg lade dig høre Guds Ord.
18 Da forkyndte Samuel ham alle de Ord og dulgte (dem) ikke for ham; og han sagde: Han er Herren, han gjøre, hvad som er godt for hans Øine!
34 Og Samuel gik til Rama; men Saul drog op til sit Huus i Sauls Gibea.
35 Og Samuel besøgte ikke Saul mere indtil sin Dødsdag, thi Samuel sørgede over Saul; og det angrede Herren, at han havde gjort Saul til Konge over Israel.
12 Og Saul sagde: Kjære, hør, Ahitubs Søn! og han sagde: See, her er jeg, min Herre!
17 Thi Herren haver gjort for sig, saasom han sagde formedelst mig, og Herren haver revet Riget af din Haand og givet David, din Næste, det.
25 Og de gik ned fra Høien til Staden, og han talede med Saul paa Taget.
15 Da gik alt Folket til Gilgal, og gjorde Saul der til Konge for Herrens Ansigt i Gilgal, og slagtede der Takoffers Slagtoffere for Herrens Ansigt; og Saul glædede sig der, og alle Israels Mænd, saare meget.
22 Derefter sendte Saul til Isai og lod sige: Kjære, lad David staae for mit Ansigt, thi han har fundet Naade for mine Øine.
10 Da kom Herren og stillede sig frem, og kaldte som de forrige Gange: Samuel! Samuel! og Samuel sagde: Tal, thi din Tjener hører.
13 Der han havde fuldendt at prophetere, da kom han paa Høien.
22 Men Samuel sagde: Mon Herren har saaledes Behagelighed i Brændoffere og Slagtoffere, som i at man adlyder Herrens Røst? see, at adlyde er bedre end Offer, at give Agt (bedre) end Fedmen af Vædere.