1 Samuelsbok 15:20
Da sagde Saul til Samuel: Jeg adlød dog Herrens Røst og gik paa den Vei, paa hvilken Herren sendte mig; og jeg førte Agag, de Amalekiters Konge, hid og ødelagde Amalekiterne.
Da sagde Saul til Samuel: Jeg adlød dog Herrens Røst og gik paa den Vei, paa hvilken Herren sendte mig; og jeg førte Agag, de Amalekiters Konge, hid og ødelagde Amalekiterne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og Samuel sagde til Saul: Herren sendte mig til at salve dig til Konge over sit Folk, over Israel; saa hør nu Herrens Ords Røst.
2Saaledes siger Herren Zebaoth: Jeg vil visseligen hjemsøge det, som Amalek gjorde ved Israel, da han satte sig imod ham paa Veien, der han drog op af Ægypten.
3Gak nu hen, og du skal slaae Amalek, og I skulle ødelægge alt det, han haver, og du skal ikke spare ham; men du skal slaae ihjel baade Mand og Qvinde, baade spædt og diende Barn, baade Oxe og Lam, baade Kameel og Asen.
4Og Saul lod Folket høre det, og talte dem i Telaim, to hundrede tusinde Fodfolk og ti tusinde Mænd af Juda.
5Der Saul kom til Amaleks Stad, da satte han et Baghold i Dalen.
6Og Saul sagde til Keniten: Gaaer hen, viger, drager ned fra Amalek, at jeg skal ikke lægge dig øde med ham, thi du, du gjorde Miskundhed mod alle Israels Børn, der de droge op af Ægypten; saa drog Keniten fra Amalek.
7Da slog Saul Amalek fra Hevila, indtil man kommer til Schur, som ligger lige for Ægypten.
8Og han greb Agag, de Amalekiters Konge, levende, og han ødelagde alt Folket med skarpe Sværd.
9Men Saul og Folket sparede Agag og hvad der var godt af smaat Qvæg og stort Qvæg, og det, som var nogenlunde godt, og af Lammene, ja alt det, som godt var, og de vilde ikke ødelægge det; men al den Ting, som var foragtelig og uduelig, den ødelagde han.
10Da skede Herrens Ord til Samuel, sigende:
11Mig angrer, at jeg gjorde Saul til Konge, thi han har vendt sig tilbage fra mig og ikke holdt mine Ord; og Samuels Vrede optændtes, og han raabte til Herren den ganske Nat.
12Og Samuel stod tidlig op at gaae Saul imøde om Morgenen; og det blev Samuel tilkjendegivet, og man sagde: Saul er kommen til Carmel, og see, han har beskikket sig et Sted, og er gaaen omkring og faret over, og kommer ned til Gilgal.
13Og Samuel kom til Saul, og Saul sagde til ham: Velsignet være du for Herren! jeg har holdt Herrens Ord.
14Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?
15Da sagde Saul: De have ført dem fra de Amalekiter, idet Folket sparede det, som godt var af smaat Qvæg og af stort Qvæg, for at offre til Herren din Gud; men det Øvrige have vi ødelagt.
16Da sagde Samuel til Saul: Lad være, saa vil jeg give dig tilkjende, hvad Herren har talet til mig inat; og han sagde til ham: Tal!
18Og Herren sendte dig paa Veien og sagde: Drag hen, ødelæg de Syndere, de Amalekiter, og strid imod dem, indtil I faae gjort Ende paa dem.
19Og hvorfor adlød du ikke Herrens Røst? men du ilede til Rov og gjorde det Onde for Herrens Øine.
30Og han sagde: Jeg har syndet, men Kjære, ær mig nu for mit Folks Ældste og for Israel, og vend tilbage med mig, at jeg maa tilbede Herren din Gud.
31Saa vendte Samuel tilbage efter Saul, og Saul tilbad for Herren.
32Da sagde Samuel: Fører Agag, de Amalekiters Konge, frem til mig, og Agag gik til ham lystelig; og Agag sagde: Visseligen er Dødens Bæskhed bortvegen.
33Men Samuel sagde: Ligesom dit Sværd har berøvet Qvinder deres Børn, saa skal din Moder berøves sine Børn iblandt Qvinderne; og Samuel lod sønderhugge Agag for Herrens Ansigt i Gilgal.
34Og Samuel gik til Rama; men Saul drog op til sit Huus i Sauls Gibea.
21Men Folket tog af Rovet smaat Qvæg og stort Qvæg, det Ypperste af det, som var sat i Band, for at offre til Herren din Gud i Gilgal.
22Men Samuel sagde: Mon Herren har saaledes Behagelighed i Brændoffere og Slagtoffere, som i at man adlyder Herrens Røst? see, at adlyde er bedre end Offer, at give Agt (bedre) end Fedmen af Vædere.
24Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød deres Røst.
17Thi Herren haver gjort for sig, saasom han sagde formedelst mig, og Herren haver revet Riget af din Haand og givet David, din Næste, det.
18Fordi du ikke adlød Herrens Røst og ikke gjorde efter hans grumme Vrede imod Amalek, derfor haver Herren gjort denne Gjerning imod dig paa denne Dag.
48Og han gjorde mægtige Gjerninger og slog Amalek, og friede Israel af deres Haand, som dem røvede.
21Og Qvinden kom ind til Saul og saae, at han var saare forfærdet; og hun sagde til ham: See, din Tjenerinde adlød din Røst, og jeg satte mit Liv i min Haand og adlød dine Ord, som du talede til mig.
10Og det skede, der han havde fuldendt at offre Brændofferet, see, da kom Samuel; og Saul gik ud imod ham at velsigne ham.
11Da sagde Samuel: Hvad har du gjort? og Saul sagde: Da jeg saae, at Folket adspredtes fra mig, og du, du kom ikke til den bestemte Tid, og Philisterne vare samlede udi Michmas,
12da sagde jeg: Nu komme Philisterne, ned til mig i Gilgal, og jeg har ikke bedet (inderligen) for Herrens Ansigt; der, jeg havde holdt mig, da offrede jeg Brændofferet.
13Da sagde Samuel til Saul: Du har handlet daarligen, du har ikke holdt Herrens din Guds Bud, som han bød dig; thi nu havde Herren stadfæstet dit Rige over Israel evindelig.
2Men Samuel sagde: Hvorledes skal jeg gaae hen? thi Saul skulde høre det og slaae mig ihjel; da sagde Herren: Tag en Kalv af Qvæget med dig, og du skal sige: Jeg er kommen at slagte (Slagtoffer) for Herren.
26Da sagde Samuel til Saul: Jeg vil ikke vende tilbage med dig; thi du har forkastet Herrens Ord, og Herren har forkastet dig, at du skal ikke være Konge over Israel.
15Og Samuel sagde til Saul: Hvorfor gjorde du mig Uro, at du lod hente mig op? da sagde Saul: Jeg er saare angest, thi de Philister stride imod mig, og Gud er vegen fra mig og svarer mig ikke ydermere, hverken formedelst Propheter eller ved Drømme; derfor lod jeg kalde dig, at, du skulde lade mig vide, hvad jeg skal gjøre.
1Da sagde Samuel til al Israel: See, jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har ladet en Konge regjere over eder.
12Da sagde Folket til Samuel: Hvo er den, som sagde: Skulde Saul regjere over os? giver de Mænd (hid), saa ville vi slaae dem ihjel.
8Og han sagde til mig: Hvo er du? og jeg sagde til ham: Jeg er en Amalekiter.
9Da sagde han til mig: Kjære, staa hos mig og dræb mig; thi Forfærdelse har grebet mig, men mit Liv er endnu ganske i mig.
12Og Saul sagde: Kjære, hør, Ahitubs Søn! og han sagde: See, her er jeg, min Herre!
15Men Herren havde aabenbaret for Samuels Øre een Dag, førend Saul kom, og sagt:
57Og der David kom tilbage, der han havde slaget Philisteren, da tog Abner ham og ledede ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Philisterens Hoved i sin Haand.
20Da sagde Samuel til Folket: Frygter ikke; I gjorde vel alt dette Onde; dog viger ikke fra Herren, men tjener Herren i eders ganske Hjerte.
11Der alle de i Jabes udi Gilead hørte alt det, som Philisterne havde gjort Saul,
38Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver fortæret dem.
38Da sagde Saul: Kommer frem herhid af alle Hjørner af Folket, og kjender og seer, paa hvilken denne Synd er idag.
13Og David sagde til den unge Karl, den, som gav ham det tilkjende: Hvorfra er du? og han sagde: Jeg er en fremmed amalekitisk Mands Søn.
19Og det skal skee, naar Herren din Gud faaer skaffet dig Rolighed for alle dine Fjender trindt omkring i Landet, som Herren din Gud giver dig til Arv at eie det, da skal du udslette Amaleks Ihukommelse fra at være under Himmelen; du skal ikke glemme det.