1 Samuelsbok 17:49
Og David stak sin Haand i Posen og tog en Steen deraf, og slog med Slyngen, og slog Philisteren i hans Pande, saa at Stenen fæstedes dybt i hans Pande, og han faldt paa sit Ansigt til Jorden.
Og David stak sin Haand i Posen og tog en Steen deraf, og slog med Slyngen, og slog Philisteren i hans Pande, saa at Stenen fæstedes dybt i hans Pande, og han faldt paa sit Ansigt til Jorden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
50Og David blev stærkere end Philisteren, med Slyngen og med Stenen, og slog Philisteren og ihjelslog ham; dog David havde ikke Sværd i sin Haand.
51Og David løb og stod hos Philisteren, og tog hans Sværd og drog det af sin Balg, og slog ham ihjel og afhug hans Hoved dermed; der Philisterne saae, at deres Vældige var død, da flyede de.
52Da gjorde Israels og Judæ Mænd sig rede og raabte og forfulgte Philisterne, indtil man kommer til Dalen, ja indtil Ekrons Porte; og Philisterne, som bleve ihjelslagne, faldt paa Veien til Saaraim og indtil Gath og indtil Ekron.
39Og David ombandt hans Sværd over sine Klæder og begyndte at gaae, thi han havde ikke forsøgt det; da sagde David til Saul: Jeg kan ikke gaae i dem, thi jeg har ikke forsøgt det; og David lagde dem bort fra sig.
40Og han tog sin Kjep i sin Haand, og udvalgte sig fem glatte Stene af Bækken og lagde dem i Hyrdeposen, som han havde, nemlig i Tasken, og havde sin Slynge i sin Haand; og han kom frem til Philisteren.
41Og Philisteren gik flux og kom nær til David; og Manden, Skjolddrageren, (gik frem) for hans Ansigt.
42Der Philisteren saae op og saae David, da foragtede han ham; thi han var en ung Person, rødagtig og deilig af Udseende.
43Og Philisteren sagde til David: Er jeg en Hund, at du kommer til mig med Kjeppe? og Philisteren bandede David ved sine Guder.
44Og Philisteren sagde til David Gak hid til mig, saa vil jeg give Fuglene under Himmelen og Dyrene paa Marken dit Kjød.
45Men David sagde til Philisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Spyd og med Glavind; men jeg kommer til dig i Herrens Zebaoths Navn, som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet.
46I denne Dag skal Herren overantvorde dig i min Haand, og jeg skal slaae dig og borttage dit Hoved fra dig, og give (de døde) Kroppe af Philisternes Leir i denne Dag til Fuglene under Himmelen og til (vilde) Dyr paa Jorden; at alt Landet skal vide, at der er en Gud i Israel.
47Og al denne Menighed skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand.
48Og det skede, der Philisteren stod op og gik og kom nær imod David, da skyndte David sig og løb til Slagordenen imod Philisteren.
35Og jeg gik ud efter den og slog den, og reddede det af dens Mund; og den stod op imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skjæg, og slog den og dræbte den.
36Baade Løven og Bjørnen har din Tjener slaget, og denne Philister med Forhud skal vorde som en af dem; thi han har forhaanet den levende Guds Slagordener.
37Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal frie mig af denne Philisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.
57Og der David kom tilbage, der han havde slaget Philisteren, da tog Abner ham og ledede ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Philisterens Hoved i sin Haand.
25Og hver Mand af Israel sagde: Have I seet denne Mand, som kommer op? thi han kommer op for at forhaane Israel; og det skal skee, den Mand, som slaaer ham, den vil Kongen berige med stor Rigdom og give ham sin Datter, og vil gjøre hans Faders Huus frit i Israel.
26Da sagde David til Mændene, de, som stode hos ham, sigende: Hvad skal gjøres ved den Mand, som slaaer denne Philister og borttager Forhaanelsen fra Israel? thi hvo er denne Philister med Forhud, at han forhaaner den levende Guds Slagordener?
27Da sagde Folket til ham efter samme Viis, sigende: Saaledes skal der gjøres ved den Mand, som slaaer ham.
54Men David tog den Philisters Hoved og førte det til Jerusalem, og lagde hans Vaaben i sit Paulun.
15Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.
23Og der han talede med dem, see, da kom Kjæmpen, hvis Navn var Goliath, den Philister af Gath, op af Philisternes Slagordener, og talede efter samme Viis; og David hørte det.
8Og det blev ved, at der var Krig; og David drog ud og stred imod Philisterne, og slog dem med et stort Slag, og de flyede for hans Ansigt.
10Han stod op og slog Philisterne, indtil at hans Haand blev træt, og hans Haand hængte ved Sværdet, og Herren gjorde en stor Frelsning paa den samme Dag, og Folket vendte tilbage efter ham ikkun for at plyndre (de Ihjelslagne).
32Og David sagde til Saul: Intet Menneskes Hjerte falde (i Mistrøst) for hans Skyld; din Tjener skal gaae og stride med denne Philister.
33Og Saul sagde til David: Du kan ikke gaae hen mod denne Philister til at stride med ham; thi du er en ung Person, men han er en Krigsmand fra sin Ungdom af.
17Der Philisterne hørte, at de havde salvet David til Konge over Israel, da droge alle Philisterne op for at søge efter David; der David det hørte, da drog han ned til Befæstningen.
19Og David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op imod Philisterne? vil du give dem i min Haand? og Herren sagde til David: Drag op, thi jeg vil visseligen give Philisterne i din Haand.
9Da sagde Præsten: Den Philisters Goliaths Sværd, som du slog i Egens Dal, see, det er svøbt i et Klæde bag Livkjortelen; dersom du vil tage dig det, (saa) tag (det), thi her er intet andet foruden det; og David sagde: Der er ikke (noget) som det, giv mig det.
8Og der Philisterne hørte, at David var salvet til Konge over al Israel, da droge alle Philisterne op for at søge efter David; der David hørte det, da drog han ud imod dem.
9Og Philisterne kom og adspredte sig i Rephaims Dal.
10Og David spurgte Gud ad og sagde: Skal jeg drage op imod Philisterne? og vil du give dem i min Haand? og Herren sagde til ham: Drag op, thi jeg vil give dem i din Haand.
16Og den Philister kom aarle frem (om Morgenen) og om Aftenen, og stillede sig frem i fyrretyve Dage.
16Og David gjorde, saasom Gud havde befalet ham, og de sloge Philisternes Leir fra Gibeon og indtil Geser.
19Og Saul og de og alle Israels Mænd vare i Egens Dal og strede imod Philisterne.
7Og hans Spydstage var som en Væverstang, og Bladet paa hans Spyd var sex hundrede Sekel Jern; og Skjolddrageren gik frem for hans Ansigt.
8Og han stod og raabte til Israels Slagordener, og sagde til dem: Hvorfor droge I ud at ruste eder til Krig? er jeg ikke en Philister, og I Sauls Tjenere? udvælger eder en Mand, at han kommer ned til mig.
9Dersom han kan stride mod mig, og han slaaer mig, da ville vi være eders Tjenere; men dersom jeg kan faae Magt over ham og slaaer ham, da skulle I være vore Tjenere og tjene os.
10Fremdeles sagde den Philister: Jeg, jeg har forhaanet Israels Slagordener paa denne Dag; giver mig en Mand, saa ville vi stride tilhobe.
1Og det skede derefter, at David slog Philisterne og ydmygede dem, og han tog Gath og dens tilhørende (Byer) af Philisternes Haand.
3Og Philisterne stode paa Bjerget paa hiin (Side), og Israeliterne stode paa Bjerget paa denne (Side), og Dalen var imellem dem.
4Da udgik en Kjæmpe af Philisternes Leire, hans Navn var Goliath af Gath; han var sex Alen og en Haandbred høi.
25Da sagde Saul: Saaledes skulle I sige til David: Kongen har ingen Lyst til Morgengave, men (heller) til hundrede Forhuder af Philisterne, for at hevne sig paa Kongens Fjender; thi Saul tænkte, at han vilde lade David falde ved Philisternes Haand.
19Og der var endnu en Krig i Gob med Philisterne, og Elhanan, Jaare-Orgims Søn, slog Beth-Lahemi, Goliaths, den Githiters, (Broder,) og hans Spydstage var som en Væverstang.
17Men Abisai, Zerujas Søn, hjalp denne, og slog Philisteren og dræbte ham; da svore Davids Mænd ham og sagde: Du skal ikke ydermere drage ud med os i Krigen, at du ikke skal udslukke Israels Lygte.
2Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.
25Og David gjorde saaledes, ligesom Herren havde befalet ham, og slog Philisterne fra Geba, indtil man kommer til Geser.
8Disse vare Rapha fødte i Gath, og de faldt ved Davids Haand og ved hans Tjeneres Haand.
5Thi han har sat sit Liv i sin Haand og slog den Philister, og Herren gjorde en stor Frelsning for al Israel, det har du seet og glædet dig (derved); og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod, at ihjelslaae David uforskyldt?