1 Samuel 22:21

Original Norsk Bibel 1866

Og Abjathar forkyndte David, at Saul havde ihjelslaget Herrens Præster.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    16 Da sagde Kongen: Achimelech! du skal visseligen døe, du og din Faders ganske Huus.

    17 Og Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaaer Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster.

    18 Da sagde Kongen til Doeg: Vend du dig omkring og fald an paa Præsterne; og Doeg, den Edomiter, vendte sig omkring, og han faldt an paa Præsterne og ihjelslog paa den Dag fem og fiirsindstyve Mænd, som bare linned Livkjortel.

    19 Han slog og Nobe, Præsternes Stad, med skarpe Sværd, baade Mand og Qvinde, baade spæt og diende Barn, og Oxe og Asen og Faar, med skarpe Sværd.

    20 Men der undkom een af Achimelechs, Ahitubs Søns, Sønner, og hans Navn var Abjathar; og han flyede efter David.

  • 82%

    22 Da sagde David til Abjathar: Jeg vidste paa den samme Dag, der Doeg, den Edomiter, var der, at han skulde visseligen give Saul det tilkjende; jeg, jeg har været Aarsag til (det, som skede imod) alle din Faders Huses Sjæle.

    23 Bliv hos mig, frygt Intet, thi hvo, som søger efter mit Liv, skal søge efter dit Liv; thi du skal være i Forvaring hos mig.

  • 79%

    26 Og Kongen sagde til Abjathar, Præsten: Gak til din Ager i Anathoth, thi du er en Dødsens Mand; men jeg vil ikke slaae dig ihjel i denne Dag, fordi du bar Herrens, Herrens Ark for Davids, min Faders, Ansigt, og fordi du har lidt Trængsel i Alt, hvori min Fader har lidt Trængsel.

    27 Saa udstødte Salomo Abjathar, at (han) ikke (skulde) være Herrens Præst, paa det han skulde opfylde Herrens Ord, som han havde talet over Elis Huus i Silo.

  • 78%

    9 Der David fornam, at Saul hemmeligen optænkte det Onde imod ham, da sagde han til Præsten Abjathar: Bær hid Livkjortelen.

    10 Og David sagde: Herre, Israels Gud! din Tjener har hørt, at Saul søger efter at komme til Keila, for at fordærve Staden for min Skyld.

  • 7 Og David sagde til Abjathar, Præsten, Achimelechs Søn: Kjære, før mig Livkjortelen frem; og Abjathar førte Livkjortelen frem til David.

  • 77%

    8 at I have alle forbundet eder imod mig, og der er Ingen, som aabenbarede det for mine Øren, efterdi at min Søn har gjort (en Pagt) med Isai Søn, og der er ingen af eder, som det smerter for min Skyld, og som aabenbarer det for mine Øren; thi min Søn har opreist min Tjener imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag.

    9 Da svarede Doeg, den Edomiter, som var sat over Sauls Tjenere, og sagde: Jeg saae Isai Søn komme til Nobe, til, Achimelech, Ahitubs Søn.

    10 Og han adspurgte Herren for ham og gav ham Tæring, og den Philisters Goliaths Sværd gav han ham.

    11 Da sendte Kongen hen at kalde Achimelech, Ahitubs Søn, Præsten, og hans Faders ganske Huus, Præsterne, som vare i Nobe; og de kom allesammen til Kongen.

    12 Og Saul sagde: Kjære, hør, Ahitubs Søn! og han sagde: See, her er jeg, min Herre!

    13 Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isai Søn, idet du gav ham Brød og Sværd, og adspurgte Gud for ham, at han staaer op imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag?

    14 Og Achimelech svarede Kongen og sagde: Hvilken er og iblandt alle dine Tjenere trofast som David, og (han er) Kongens Svoger og er gaaen hen i din Lydighed, og er æret i dit Huus?

  • 76%

    1 Og David kom til Nobe, til Achimelech, Præsten, og Achimelech blev forfærdet (og gik) imod David og sagde til ham: Hvorfor er du alene, og ikke en Mand med dig?

    2 Og David sagde til Achimelech, Præsten: Kongen befoel mig en Sag og sagde til mig: Lad ingen Mand vide noget om den Sag, som jeg har sendt dig ud for, og som jeg befoel dig; jeg har ogsaa viist de unge Mænd hen til det og det Sted.

  • 6 Men det skede, da Abjathar, Achimelechs Søn, flyede til David i Keila, at han kom ned med Livkjortelen i sin Haand.

  • 35 Ere der ikke ogsaa med dig Zadok og Abjathar, Præsterne? og det skal skee, at alt det Ord, som du hører af Kongens Huus, det skal du forkynde Zadok og Abjathar, Præsterne.

  • 17 Og Zadok, Ahitubs Søn, og Achimelech, Abjathars Søn, vare Præster, og Seraja var Skriver.

  • 73%

    14 Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke at udrække din Haand til at fordærve Herrens Salvede?

    15 Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.

    16 Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund svarede imod dig og sagde: Jeg, jeg har dræbt Herrens Salvede.

    17 Og David klagede dette Klagemaal over Saul og over Jonathan, hans Søn;

  • 57 Og der David kom tilbage, der han havde slaget Philisteren, da tog Abner ham og ledede ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Philisterens Hoved i sin Haand.

  • 16 Og Zadok, Ahitubs Søn, og Abimelech, Abjathars Søn, vare Præster, og Sausa var Skriver.

  • 35 Og Kongen satte Benaja, Jojadas Søn, i hans Sted over Hæren, og Kongen satte Zadok, Præsten, i Abjathars Sted.

  • 25 Og Seja var Skriver, og Zadok og Abjathar vare Præster.

  • 11 Og David kaldte ad Zadok og Abjathar, Præsterne, og ad Leviterne, ad Uriel, Asaja og Joel, Semaja og Eliel og Amminadab.

  • 11 Men Kong David sendte til Zadok og til Abjathar, Præsterne, og lod sige: Taler med de Ældste i Juda og siger: Hvorfor ville I være de sidste til at hente Kongen tilbage til sit Huus? — thi al Israels Tale var kommen for Kongen i hans Huus. —

  • 71%

    15 Men David sagde til Abner: Er du ikke en Mand? og hvo er som du i Israel? og hvorfor haver du ikke bevaret din Herre, Kongen? thi der er kommen En af Folket ind til at fordærve Kongen, din Herre.

    16 Dette er ikke en god Ting, som du har gjort; (saa vist som) Herren lever, I ere Dødsens Børn, fordi I have ikke bevaret eders Herre, Herrens Salvede; og see nu, hvor er Kongens Spyd og den Vandkrukke, som var ved hans Hovedgjærde?

  • 70%

    10 Og David sagde til Saul: Hvorfor hører du de Menneskers Ord, som sige: See, David søger efter din Ulykke?

    11 See, dine Øine have seet paa denne Dag, at Herren har givet dig idag i min Haand i Hulen, og der sagdes, at jeg skulde slaae dig ihjel, men (mit Øie) sparede dig; thi jeg sagde: Jeg vil ikke lægge min Haand paa min Herre, thi han er Herrens Salvede.

  • 22 Og Budet gik, og kom og gav David tilkjende alt det, som Joab havde sendt ham for.

  • 15 Og Husai sagde til Zadok og til Abjathar, Præsterne: Saa og saa raadede Achitophel Absalom og de Ældste af Israel, og saa og saa haver jeg raadet.

  • 25 Thi han gik ned idag og slagtede Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Høvedsmændene for Hæren og Abjathar, Præsten, og see, de æde og drikke for hans Ansigt, og de sige: Kong Adonja leve!

  • 28 Der David hørte det siden, da sagde han: Jeg er uskyldig og mit Rige for Herren evindeligen for Abners, Ners Søns, Blod.

  • 7 Men der var en Mand af Sauls Tjenere paa den samme Dag, som opholdtes for Herrens Ansigt, og hans Navn var Doeg, en Edomiter, den mægtigste af Sauls Hyrder.

  • 70%

    9 Men David sagde til Abisai: Fordærv ham ikke; thi hvo vil lægge Haand paa Herrens Salvede og blive uskyldig?

    10 Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer,

  • 1 Og Saul talede til Jonathan, sin Søn, og til alle sine Tjenere, at de skulde slaae David ihjel; men Jonathan, Sauls Søn, havde saare Behag i David.

  • 69%

    4 Og David sagde til ham: Hvad er der skeet for en Sag? Kjære, kundgjør mig det; og han sagde: Alt Folket flyede af Krigen, og der faldt ogsaa meget af Folket og døde, ja endog Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde.

    5 Og David sagde til den unge Karl, den, som forkyndte ham (dette): Hvorledes veed du, at Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde?

  • 26 Og der Joab gik ud fra David, da sendte han Bud efter Abner, og de hentede ham igjen fra den Vandgrav Sira; men David vidste det ikke.

  • 17 Og Abners Tale var med de Ældste af Israel, og han sagde: I have tilforn søgt efter David, at han skulde være Konge over eder.