1 Samuelsbok 22:21

Original Norsk Bibel 1866

Og Abjathar forkyndte David, at Saul havde ihjelslaget Herrens Præster.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    16Da sagde Kongen: Achimelech! du skal visseligen døe, du og din Faders ganske Huus.

    17Og Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaaer Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster.

    18Da sagde Kongen til Doeg: Vend du dig omkring og fald an paa Præsterne; og Doeg, den Edomiter, vendte sig omkring, og han faldt an paa Præsterne og ihjelslog paa den Dag fem og fiirsindstyve Mænd, som bare linned Livkjortel.

    19Han slog og Nobe, Præsternes Stad, med skarpe Sværd, baade Mand og Qvinde, baade spæt og diende Barn, og Oxe og Asen og Faar, med skarpe Sværd.

    20Men der undkom een af Achimelechs, Ahitubs Søns, Sønner, og hans Navn var Abjathar; og han flyede efter David.

  • 82%

    22Da sagde David til Abjathar: Jeg vidste paa den samme Dag, der Doeg, den Edomiter, var der, at han skulde visseligen give Saul det tilkjende; jeg, jeg har været Aarsag til (det, som skede imod) alle din Faders Huses Sjæle.

    23Bliv hos mig, frygt Intet, thi hvo, som søger efter mit Liv, skal søge efter dit Liv; thi du skal være i Forvaring hos mig.

  • 79%

    26Og Kongen sagde til Abjathar, Præsten: Gak til din Ager i Anathoth, thi du er en Dødsens Mand; men jeg vil ikke slaae dig ihjel i denne Dag, fordi du bar Herrens, Herrens Ark for Davids, min Faders, Ansigt, og fordi du har lidt Trængsel i Alt, hvori min Fader har lidt Trængsel.

    27Saa udstødte Salomo Abjathar, at (han) ikke (skulde) være Herrens Præst, paa det han skulde opfylde Herrens Ord, som han havde talet over Elis Huus i Silo.

  • 78%

    9Der David fornam, at Saul hemmeligen optænkte det Onde imod ham, da sagde han til Præsten Abjathar: Bær hid Livkjortelen.

    10Og David sagde: Herre, Israels Gud! din Tjener har hørt, at Saul søger efter at komme til Keila, for at fordærve Staden for min Skyld.

  • 7Og David sagde til Abjathar, Præsten, Achimelechs Søn: Kjære, før mig Livkjortelen frem; og Abjathar førte Livkjortelen frem til David.

  • 77%

    8at I have alle forbundet eder imod mig, og der er Ingen, som aabenbarede det for mine Øren, efterdi at min Søn har gjort (en Pagt) med Isai Søn, og der er ingen af eder, som det smerter for min Skyld, og som aabenbarer det for mine Øren; thi min Søn har opreist min Tjener imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag.

    9Da svarede Doeg, den Edomiter, som var sat over Sauls Tjenere, og sagde: Jeg saae Isai Søn komme til Nobe, til, Achimelech, Ahitubs Søn.

    10Og han adspurgte Herren for ham og gav ham Tæring, og den Philisters Goliaths Sværd gav han ham.

    11Da sendte Kongen hen at kalde Achimelech, Ahitubs Søn, Præsten, og hans Faders ganske Huus, Præsterne, som vare i Nobe; og de kom allesammen til Kongen.

    12Og Saul sagde: Kjære, hør, Ahitubs Søn! og han sagde: See, her er jeg, min Herre!

    13Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isai Søn, idet du gav ham Brød og Sværd, og adspurgte Gud for ham, at han staaer op imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag?

    14Og Achimelech svarede Kongen og sagde: Hvilken er og iblandt alle dine Tjenere trofast som David, og (han er) Kongens Svoger og er gaaen hen i din Lydighed, og er æret i dit Huus?

  • 76%

    1Og David kom til Nobe, til Achimelech, Præsten, og Achimelech blev forfærdet (og gik) imod David og sagde til ham: Hvorfor er du alene, og ikke en Mand med dig?

    2Og David sagde til Achimelech, Præsten: Kongen befoel mig en Sag og sagde til mig: Lad ingen Mand vide noget om den Sag, som jeg har sendt dig ud for, og som jeg befoel dig; jeg har ogsaa viist de unge Mænd hen til det og det Sted.

  • 6Men det skede, da Abjathar, Achimelechs Søn, flyede til David i Keila, at han kom ned med Livkjortelen i sin Haand.

  • 35Ere der ikke ogsaa med dig Zadok og Abjathar, Præsterne? og det skal skee, at alt det Ord, som du hører af Kongens Huus, det skal du forkynde Zadok og Abjathar, Præsterne.

  • 17Og Zadok, Ahitubs Søn, og Achimelech, Abjathars Søn, vare Præster, og Seraja var Skriver.

  • 73%

    14Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke at udrække din Haand til at fordærve Herrens Salvede?

    15Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.

    16Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund svarede imod dig og sagde: Jeg, jeg har dræbt Herrens Salvede.

    17Og David klagede dette Klagemaal over Saul og over Jonathan, hans Søn;

  • 57Og der David kom tilbage, der han havde slaget Philisteren, da tog Abner ham og ledede ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Philisterens Hoved i sin Haand.

  • 16Og Zadok, Ahitubs Søn, og Abimelech, Abjathars Søn, vare Præster, og Sausa var Skriver.

  • 35Og Kongen satte Benaja, Jojadas Søn, i hans Sted over Hæren, og Kongen satte Zadok, Præsten, i Abjathars Sted.

  • 25Og Seja var Skriver, og Zadok og Abjathar vare Præster.

  • 11Og David kaldte ad Zadok og Abjathar, Præsterne, og ad Leviterne, ad Uriel, Asaja og Joel, Semaja og Eliel og Amminadab.

  • 11Men Kong David sendte til Zadok og til Abjathar, Præsterne, og lod sige: Taler med de Ældste i Juda og siger: Hvorfor ville I være de sidste til at hente Kongen tilbage til sit Huus? — thi al Israels Tale var kommen for Kongen i hans Huus. —

  • 71%

    15Men David sagde til Abner: Er du ikke en Mand? og hvo er som du i Israel? og hvorfor haver du ikke bevaret din Herre, Kongen? thi der er kommen En af Folket ind til at fordærve Kongen, din Herre.

    16Dette er ikke en god Ting, som du har gjort; (saa vist som) Herren lever, I ere Dødsens Børn, fordi I have ikke bevaret eders Herre, Herrens Salvede; og see nu, hvor er Kongens Spyd og den Vandkrukke, som var ved hans Hovedgjærde?

  • 70%

    10Og David sagde til Saul: Hvorfor hører du de Menneskers Ord, som sige: See, David søger efter din Ulykke?

    11See, dine Øine have seet paa denne Dag, at Herren har givet dig idag i min Haand i Hulen, og der sagdes, at jeg skulde slaae dig ihjel, men (mit Øie) sparede dig; thi jeg sagde: Jeg vil ikke lægge min Haand paa min Herre, thi han er Herrens Salvede.

  • 22Og Budet gik, og kom og gav David tilkjende alt det, som Joab havde sendt ham for.

  • 15Og Husai sagde til Zadok og til Abjathar, Præsterne: Saa og saa raadede Achitophel Absalom og de Ældste af Israel, og saa og saa haver jeg raadet.

  • 25Thi han gik ned idag og slagtede Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Høvedsmændene for Hæren og Abjathar, Præsten, og see, de æde og drikke for hans Ansigt, og de sige: Kong Adonja leve!

  • 28Der David hørte det siden, da sagde han: Jeg er uskyldig og mit Rige for Herren evindeligen for Abners, Ners Søns, Blod.

  • 7Men der var en Mand af Sauls Tjenere paa den samme Dag, som opholdtes for Herrens Ansigt, og hans Navn var Doeg, en Edomiter, den mægtigste af Sauls Hyrder.

  • 70%

    9Men David sagde til Abisai: Fordærv ham ikke; thi hvo vil lægge Haand paa Herrens Salvede og blive uskyldig?

    10Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer,

  • 1Og Saul talede til Jonathan, sin Søn, og til alle sine Tjenere, at de skulde slaae David ihjel; men Jonathan, Sauls Søn, havde saare Behag i David.

  • 69%

    4Og David sagde til ham: Hvad er der skeet for en Sag? Kjære, kundgjør mig det; og han sagde: Alt Folket flyede af Krigen, og der faldt ogsaa meget af Folket og døde, ja endog Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde.

    5Og David sagde til den unge Karl, den, som forkyndte ham (dette): Hvorledes veed du, at Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde?

  • 26Og der Joab gik ud fra David, da sendte han Bud efter Abner, og de hentede ham igjen fra den Vandgrav Sira; men David vidste det ikke.

  • 17Og Abners Tale var med de Ældste af Israel, og han sagde: I have tilforn søgt efter David, at han skulde være Konge over eder.