1 Samuelsbok 27:10

Original Norsk Bibel 1866

Naar Achis sagde: Hvor faldt I ind idag? da sagde David: Imod Sønden i Juda, og imod Sønden mod de Jerahmeeliter, og imod Sønden mod de Keniter.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 1:16 : 16 Og den Keniters, Mose Svogers, Børn droge op fra Palmestaden med Judæ Børn til Judæ Ørk, som er Sønden for Arad; og han gik hen og boede der hos Folket.
  • 1 Krøn 2:9 : 9 Og Hezrons Sønner, som ham vare fødte, vare: Jerahmeel og Ram og Calubai.
  • 1 Krøn 2:25 : 25 Og Jerahmeels, Hezrons Førstefødtes, Sønner vare: den Førstefødte Ram, og Buna og Oren og Ozem, (af) Ahia.
  • 1 Sam 30:29 : 29 og til dem i Rachal, og til dem i de Jerahmeeliters Stæder, og til dem i de Keniters Stæder,
  • Dom 4:11 : 11 Og Heber, den Keniter, havde skilt sig fra de Keniter; (han var) af Hobabs, Mose Svogers, Børn; og han slog sit Paulun op indtil den Lund i Zaanajim, som er ved Kedes.
  • Dom 5:24 : 24 Velsignes skal Jael, Hebers, den Keniters, Hustru, fremfor Qvinderne; velsignes skal hun fremfor Qvinderne i (noget) Paulun.
  • 1 Sam 15:6 : 6 Og Saul sagde til Keniten: Gaaer hen, viger, drager ned fra Amalek, at jeg skal ikke lægge dig øde med ham, thi du, du gjorde Miskundhed mod alle Israels Børn, der de droge op af Ægypten; saa drog Keniten fra Amalek.
  • 1 Sam 21:2 : 2 Og David sagde til Achimelech, Præsten: Kongen befoel mig en Sag og sagde til mig: Lad ingen Mand vide noget om den Sag, som jeg har sendt dig ud for, og som jeg befoel dig; jeg har ogsaa viist de unge Mænd hen til det og det Sted.
  • 1 Sam 23:27 : 27 Men der kom et Bud til Saul og sagde: Skynd dig og kom, thi Philisterne ere indfaldne i Landet.
  • 1 Mos 27:19-20 : 19 Og Jakob sagde til sin Fader: Jeg Esau, den Førstefødte, haver gjort, saasom du sagde til mig; Kjære, staa op, sid og æd af mit Vildt, paa det din Sjæl skal velsigne mig. 20 Da sagde Isak til sin Søn: Hvorledes haver du saa snart fundet det, min Søn? og han sagde: Fordi Herren din Gud skikkede mig det i Hænde.
  • 1 Mos 27:24 : 24 Og han sagde: Du, er du denne min Søn Esau? og han sagde: Jeg er.
  • 4 Mos 24:21 : 21 Og der han saae Keniterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Fast er din Bolig, og sæt din Rede paa Klippen.
  • Jos 2:4-6 : 4 Men Qvinden havde taget de to Mænd og skjult dem; og hun sagde saaledes: Mændene kom til mig, men jeg vidste ikke, hvorfra de vare. 5 Og det skede, der de vilde lukke Porten, der det var mørkt, da gik Mændene ud; jeg veed ikke, hvor de Mænd gik hen; forfølger dem snart, thi saa skulle I naae dem. 6 Men hun havde ladet dem stige op paa Taget og skjult dem under Hørstilkene, som vare udbredte af hende paa Taget.
  • 2 Sam 17:20 : 20 Og der Absaloms Tjenere kom til Qvinden i Huset, da sagde de: Hvor ere Ahimaaz og Jonathan? og Qvinden sagde til dem: De gik over Vandbækken; og de ledte, og de fandt Intet, og de gik tilbage til Jerusalem.
  • Sal 119:29 : 29 Vend fra mig en falsk Vei, og skjenk mig din Lov.
  • Sal 119:163 : 163 Jeg hadede Løgn og havde Vederstyggelighed, dertil, (men) jeg elskede din Lov.
  • Ordsp 29:25 : 25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
  • Gal 2:11-13 : 11 Men der Petrus kom til Antiochia, modsagde jeg ham lige i Øinene, efterdi han var at laste. 12 Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen. 13 Og med ham hyklede ogsaa de andre Jøder, saa at endog Barnabas blev henreven med af deres Hykleri.
  • Ef 4:25 : 25 Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    1Og David sagde i sit Hjerte: Jeg omkommer nu en Dag ved Sauls Haand; Intet er mig bedre, end at jeg aldeles undkommer til Philisternes Land, at Saul kan intet Haab have om mig til at søge efter mig ydermere i alt Israels Landemærke, at jeg kan undkomme af hans Haand.

    2Da gjorde David sig rede og gik over, han og sex hundrede Mænd, som vare med ham, til Achis, Maochs Søn, Kongen i Gath.

    3Og David boede hos Achis i Gath, han og hans Mænd, hver med sit Huus, David og hans to Hustruer, Ahinoam, den Jisreelitiske, og Abigail, Nabals Hustru, den Carmelitiske.

    4Og det blev Saul tilkjendegivet, at David var flyet til Gath; da blev han ikke ydermere ved at søge efter ham.

    5Og David sagde til Achis: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, saa lad dem give mig Rum i een af Stæderne i Landet, at jeg maa boe der; thi hvorfor skal din Tjener boe i den kongelige Stad hos dig?

    6Da gav Achis ham Ziklag paa den samme Dag; derfor er Ziklag Judæ Kongers indtil denne Dag.

    7Og Dagenes Tal, som David boede i Philisternes Land, var (eet) Aar og fire Maaneder.

    8Saa drog David op og hans Mænd, og de overfaldt de Gesuriter og Girsiter og Amalekiter; thi disse boede i Landet fra gammel Tid, der, hvor man kommer til Schur, og indtil Ægypti Land.

    9Og David slog Landet, og lod ikke leve Mand eller Qvinde, og tog smaat Qvæg og stort Qvæg og Asener og Kameler og Klæder, og vendte tilbage og kom til Achis.

  • 75%

    1Og det skede i de samme Dage, at Philisterne samlede deres Leire til Striden for at stride imod Israel; da sagde Achis til David: Du skal visseligen vide, at du skal drage ud med mig i Leiren, du og dine Mænd.

    2Da sagde David til Achis: Derfor skal du og fornemme, hvad din Tjener skal gjøre; og Achis sagde til David: Derfor vilde jeg sætte dig til Vogter over mit Hoved alle Dage.

  • 75%

    14Vi, vi vare indfaldne Sønden imod Creti og imod det, som hører til Juda, og Sønden imod Caleb, og vi opbrændte Ziklag med Ild.

    15Da sagde David til ham: Vil du føre mig ned til denne Trop? og han sagde: Sværg mig ved Gud, at du vil ikke slaae mig ihjel eller overantvorde mig i min Herres Haand, saa vil jeg føre dig ned til denne Trop.

  • 74%

    6Da kaldte Achis ad David og sagde til ham: (Saa vist som) Herren lever, du er oprigtig, og din Udgang og din Indgang med mig i Leiren er god for mine Øine, thi jeg har intet Ondt fundet hos dig fra den Dag, du kom til mig, indtil denne Dag; men du er ikke god for Fyrsternes Øine.

    7Saa vend nu tilbage og gak i Fred, at du ikke skal gjøre det, som er ondt for Philisternes Fyrsters Øine.

    8Da sagde David til Achis: Men hvad har jeg gjort, eller hvad har du fundet med din Tjener fra den Dag, jeg har været for dit Ansigt, indtil denne Dag, at jeg ikke skal komme og stride imod min Herre Kongens Fjender?

    9Og Achis svarede og sagde til David: Jeg veed det, thi du er god for mine Øine som en Guds Engel; dog have Philisternes Fyrster sagt: Lad ham ikke drage op med os i Krigen.

  • 73%

    1Og de gave David tilkjende, sigende: See, de Philister stride imod Keila, og de plyndre Laderne.

    2Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.

    3Men Davids Mænd sagde til ham: See, vi frygte (at blive) her i Juda, og vi skulle dog gaae til Keila til Philisternes Slagordener?

    4Da blev David ydermere ved at adspørge Herren, og Herren svarede ham og sagde: Staa op, drag ned til Keila, thi jeg giver Philisterne i din Haand.

    5Saa gik David og hans Mænd til Keila, og han stred imod Philisterne og drev deres Fæ bort, og slog dem med et stort Slag; saa frelste David Indbyggerne i Keila.

  • 73%

    2Og Philisternes Fyrster gik over med Hundreder og med Tusinder; men David og hans Mænd gik over tilsidst med Achis.

    3Da sagde Philisternes Fyrster: Hvad skulle disse Ebræer? Og Achis sagde til Philisternes Fyrster: Er ikke det David, Sauls, Israels Konges, Tjener, som nu har været hos mig disse Dage, ja disse Aar? og jeg har ikke fundet Noget med ham siden den Tid, han er falden (til mig), indtil denne Dag.

    4Men Philisternes Fyrster bleve vrede paa ham, og Philisternes Fyrster sagde til ham: Lad den Mand vende tilbage, at han vender tilbage til sit Sted, hvor du haver beskikket ham, og han skal ikke drage ned med os i Krigen, at han ikke skal blive os en Modstander i Krigen; thi hvormed kunde denne gjøre sig selv behagelig hos sin Herre? mon ikke med disse Mænds Hoveder?

  • 73%

    11Og David lod ikke en Mand eller Qvinde leve, at føre (dem) til Gath, fordi han sagde: At de ikke skulle forkynde (Noget) imod os, sigende: Saaledes gjorde David; og saaledes var hans Viis alle de Dage, som han boede i Philisternes Land.

    12Derfor troede Achis David og sagde: Han haver aldeles gjort sig stinkende for sit Folk, for Israel, derfor skal han være min Tjener evindelig.

  • 73%

    10Og David gjorde sig rede og flyede paa den samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Achis, Kongen i Gath.

    11Og Achis Tjenere sagde til ham: Er denne ikke David, Landets Konge? sang de ikke om denne mod hverandre i Dandsen og sagde: Saul har slaget sine Tusinde, og David sine Titusinde?

    12Og David lagde disse Ord paa sit Hjerte og frygtede saare for Achis, Kongen af Gaths, Ansigt.

  • 10Og David sagde: Herre, Israels Gud! din Tjener har hørt, at Saul søger efter at komme til Keila, for at fordærve Staden for min Skyld.

  • 27(nemlig) til dem i Bethel, og til dem i Ramoth mod Sønden, og til dem i Jatthir,

  • 29og til dem i Rachal, og til dem i de Jerahmeeliters Stæder, og til dem i de Keniters Stæder,

  • 3Og Saul leirede sig ved Hachilæ Høi, som ligger imod Ørken, ved Veien; men David blev i Ørken, og han saae, at Saul kom efter ham i Ørken.

  • 1Og det skede, der David og hans Mænd kom paa den tredie Dag til Ziklag, da vare Amalekiterne indfaldne mod Sønden og mod Ziklag, og havde slaget Ziklag og opbrændt den med Ild.

  • 69%

    6Og Saul sagde til Keniten: Gaaer hen, viger, drager ned fra Amalek, at jeg skal ikke lægge dig øde med ham, thi du, du gjorde Miskundhed mod alle Israels Børn, der de droge op af Ægypten; saa drog Keniten fra Amalek.

    7Da slog Saul Amalek fra Hevila, indtil man kommer til Schur, som ligger lige for Ægypten.

  • 24Da gjorde de sig rede og gik til Siph frem for Saul; men David og hans Mænd vare i Maons Ørk paa den slette Mark ved den høire Side af Ørken.

  • 19Da droge de Siphiter op til Saul til Gibea og sagde: Har ikke David skjult sig hos os i Befæstningerne i Skoven paa Hachilæ Høi, som ligger ved den høire Side af Ørken?

  • 31og til dem i Hebron, og til alle de Stæder, hvor David havde vandret, han og hans Mænd.

  • 16Og David gjorde, saasom Gud havde befalet ham, og de sloge Philisternes Leir fra Gibeon og indtil Geser.

  • 19de Keniter og Kenisiter og Kadmoniter,

  • 25Og David gjorde saaledes, ligesom Herren havde befalet ham, og slog Philisterne fra Geba, indtil man kommer til Geser.

  • 6Da svarede David og sagde til Achimelech, den Hethiter, og til Abisai, Zerujas Søn, Joabs Broder, sigende: Hvo vil gaae ned med mig til Saul i Leiren? og Abisai svarede: Jeg, jeg vil gaae ned med dig.

  • 10Og David spurgte Gud ad og sagde: Skal jeg drage op imod Philisterne? og vil du give dem i min Haand? og Herren sagde til ham: Drag op, thi jeg vil give dem i din Haand.

  • 9Og derefter vare Judæ Børn nedgangne at stride mod Cananiten, som boede paa Bjerget og mod Sønden og i det Lave.

  • 9Men David stod op derefter og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! da saae Saul sig tilbage, og David bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.

  • 29Amalek boer Sønden i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten boer paa Bjerget, og Cananiten boer hos Havet og hos Jordanens Bred.

  • 29Da sagde David: Hvad har jeg nu gjort? er det ikke (min) Forretning?

  • 8Og David sagde til Achimelech: Er og ikke her under din Haand et Spyd eller Sværd? thi jeg tog end ikke mit Sværd og mine Vaaben med mig, eftersom Kongens Ord var hastigt.