1 Samuelsbok 8:21
Der Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren.
Der Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Da samlede sig alle de Ældste af Israel, og de kom til Samuel i Rama.
5Og de sagde til ham: See, du, du er bleven gammel, og dine Sønner, de vandre ikke i dine Veie; saa seet nu en Konge over os til at dømme os, ligesom alle Hedningerne have.
6Men det Ord var ondt for Samuels Øine, som de sagde: Giv os en Konge at dømme os; og Samuel bad ydmygeligen til Herren.
7Og Herren sagde til Samuel: Hør Folkets Røst i alt det, som de tale til dig; thi de have ikke forkastet dig, men mig have de forkastet, at jeg skal ikke regjere over dem.
8Efter alle de Gjerninger, som de have gjort fra den Dag, jeg opførte dem af Ægypten, og indtil denne Dag, da de have forladt mig og tjent andre Guder, saaledes gjøre de ogsaa ved dig.
9Saa hør nu deres Røst; dog at du skal vidne klarligen for dem og forkynde dem Kongens Viis, som skal regjere over dem.
10Og Samuel sagde alle Herrens Ord til Folket, de, som begjærede en Konge af ham.
11Og han sagde: Denne skal være Kongens Viis, som skal regjere over eder: Han skal tage eders Sønner til at sætte for sig hos sine Vogne og iblandt sine Ryttere, og at de skulle løbe frem for hans Vogn;
22Da sagde Herren til Samuel: Hør deres Røst og lad en Konge regjere over dem; og Samuel sagde til Israels Mænd: Gaaer, hver til sin Stad.
1Da sagde Samuel til al Israel: See, jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har ladet en Konge regjere over eder.
18Og naar I raabe paa den samme Dag over eders Konge, som I have udvalgt eder, da skal Herren ikke svare eder paa den Dag.
19Og Folket vægrede sig ved at høre Samuels Røst, og de sagde: Ingenlunde, men der skal være en Konge over os.
20Og vi, vi ville ogsaa være som alle Hedningerne, og vor Konge skal dømme os og drage ud for vort Ansigt og føre vore Krige.
18Da raabte Samuel til Herren, og Herren gav Torden og Regn paa den samme Dag; derfor frygtede alt Folket saare Herren og Samuel.
19Og alt Folket sagde til Samuel: Bed ydmygeligen for dine Tjenere til Herren din Gud, at vi ikke skulle døe; thi vi lagde det Onde til alle vore Synder, at begjære os en Konge.
20Da sagde Samuel til Folket: Frygter ikke; I gjorde vel alt dette Onde; dog viger ikke fra Herren, men tjener Herren i eders ganske Hjerte.
24Og Samuel sagde til alt Folket: See I den, som Herren har udvalgt? thi Ingen er som han iblandt alt Folket; da raabte alt Folket og sagde: Kongen leve!
25Og Samuel sagde til Folket Rigets Ret, og skrev (den) i en Bog, og lod den blive for Herrens Ansigt; saa lod Samuel alt Folket fare, hver til sit Huus.
17Og Samuel lod kalde Folket tilhobe til Herren i Mizpa.
27Gak du nær til, og hør alt det, som Herren vor Gud vil tale; og du skal tale til os alt det, som Herren vor Gud vil tale til dig, og vi ville høre, og gjøre det.
28Og Herren hørte eders Ords Røst, der I talede til mig; da sagde Herren til mig: Jeg haver hørt dette Folks Ords Røst, som de have talet til dig, de have talet vel i alt det, de have talet.
8Da blev Herren ved at kalde ad Samuel tredie Gang, og han stod op og gik til Eli, og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; da forstod Eli, at Herren kaldte ad Drengen.
9Og Eli sagde til Samuel: Gak, læg dig, og det skal skee, dersom han kalder ad dig, da skal du sige: Tal, Herre! thi din Tjener hører; og Samuel gik hen og lagde sig paa sit Sted.
10Da kom Herren og stillede sig frem, og kaldte som de forrige Gange: Samuel! Samuel! og Samuel sagde: Tal, thi din Tjener hører.
11Og Herren sagde til Samuel: See, jeg gjør en Ting i Israel, at hvo den hører, ham skulle begge hans Øren klinge.
14Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?
1Og Samuel sagde til Saul: Herren sendte mig til at salve dig til Konge over sit Folk, over Israel; saa hør nu Herrens Ords Røst.
31Og de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav dem tilkjende for Sauls Ansigt, og han lod hente ham.
15Men Herren havde aabenbaret for Samuels Øre een Dag, førend Saul kom, og sagt:
10Da skede Herrens Ord til Samuel, sigende:
11Mig angrer, at jeg gjorde Saul til Konge, thi han har vendt sig tilbage fra mig og ikke holdt mine Ord; og Samuels Vrede optændtes, og han raabte til Herren den ganske Nat.
18Da forkyndte Samuel ham alle de Ord og dulgte (dem) ikke for ham; og han sagde: Han er Herren, han gjøre, hvad som er godt for hans Øine!
19Og Samuel blev stor, og Herren var med ham, og han lod ikke falde (noget) af alle sine Ord paa Jorden.
20Og al Israel fra Dan og indtil Beershaba kjendte, at Samuel var betroet til (at være) en Prophet for Herren.
21Og Herren blev ved at lade sig see i Silo; thi Herren var aabenbaret for Samuel i Silo ved Herrens Ord.
5Og Samuel sagde: Samler al Israel til Mizpa, og jeg vil ydmygeligen bede for eder til Herren.
8Og Israels Børn sagde til Samuel: Ti ikke fra at raabe for os til Herren vor Gud, at han frelser os fra Philisternes Haand.
9Saa tog Samuel et diende Lam og offrede det til et Brændoffer heelt for Herren; og Samuel raabte til Herren for Israel, og Herren svarede ham.
10Og Samuel offrede Brændofferet, og Philisterne kom frem til Krigen imod Israel; men Herren lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Philisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt.
14Og Samuel sagde til Folket: Kommer og lader os gaae til Gilgal, og der ville vi fornye Riget.
12Da sagde Folket til Samuel: Hvo er den, som sagde: Skulde Saul regjere over os? giver de Mænd (hid), saa ville vi slaae dem ihjel.
24Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød deres Røst.
17Der Samuel saae Saul, da svarede Herren ham: See, (det er) Manden, om hvem jeg sagde dig: Denne skal styre mit Folk.
8Da svarede alt Folket tillige og sagde: Alt det, som Herren haver sagt, ville vi gjøre; og Mose førte igjen Folkets Ord for Herren.
16Da kaldte Eli ad Samuel og sagde: Samuel, min Søn! og han sagde: See, her er jeg.
4da kaldte Herren ad Samuel, og han sagde: See, her er jeg.
27Der de kom ned til Enden af Staden, da sagde Samuel til Saul: Siig til Drengen, at han skal gaae bort foran os, og han gik hen; men staa du nu (stille), saa vil jeg lade dig høre Guds Ord.
16Da sagde Samuel til Saul: Lad være, saa vil jeg give dig tilkjende, hvad Herren har talet til mig inat; og han sagde til ham: Tal!
13Og nu, see, der er Kongen, som I have udvalgt, som I have begjæret; og see, Herren har sat en Konge over eder.
7Men hør dog dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren: