2 Krønikebok 18:12

Original Norsk Bibel 1866

Og Budet, som var gaaet hen at kalde Michæas, talede til ham, sigende: See, Propheternes Ord ere (som af) een Mund gode for Kongen; Kjære, lad dit Ord og være som Ens af dem, og tal Godt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 9:2 : 2 da samlede de sig tilhobe at stride imod Josva og imod Israel eendrægteligen.
  • Job 22:13 : 13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
  • Sal 10:11 : 11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.
  • Jes 30:10 : 10 som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting;
  • Hos 7:3 : 3 Ved deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne ved deres Løgn.
  • Amos 7:13 : 13 Men du skal ikke blive ved ydermere at spaae i Bethel; thi det er Kongens Helligdom, og det er Rigets Huus.
  • Mika 2:6 : 6 (De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
  • Mika 2:11 : 11 Om der er en Mand, som gaaer efter (sin egen) Aand og kan opdigte Løgn, (sigende:) Jeg vil prophetere for dig for Viin og for den stærke Drik, da skal den (rettelig) være En, som kunde prophetere (til Behag) for dette Folk.
  • 1 Kor 2:14-16 : 14 Men det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarlighed, og han kan ikke kjende dem; thi de bedømmes aandeligen. 15 Men den Aandelige bedømmer vel alle Ting, men selv bedømmes han af Ingen. 16 Thi hvo haver kjendt Herrens Sind, at han kunde undervise ham? men vi have Christi Sind.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 96%

    12Og alle Propheterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.

    13Og Budet, som var gaaet hen for at kalde Michæas, talede til ham, sigende: Kjære, see Propheternes Ord ere (som af) een Mund gode for Kongen; Kjære, lad dit Ord være ligesom Ens Ord af dem, og tal Godt.

    14Da sagde Michæas: (Saa vist som) Herren lever, det, som Herren siger mig, det vil jeg tale.

    15Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Michæas, skulle vi drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade være? og han sagde til ham: Drag op og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.

    16Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?

    17Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.

    18Da sagde Israels Konge til Josaphat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?

    19Og han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans høire og ved hans venstre Side.

    20Og Herren sagde: Hvo vil overtale Achab, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og den (Ene) sagde saa, og den (Anden) sagde saa.

  • 11Og alle Propheterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give (den) i Kongens Haand.

  • 13Da sagde Michæas: (Saa vist som) Herren lever, det, som min Gud siger (mig), det vil jeg tale.

    14Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Michæas, skulle vi drage til Ramoth i Gilead i Krig, eller skal jeg lade være? og han sagde: Drager op og værer lykkelige, og de skulle gives i eders Haand.

    15Og Kongen sagde til ham: Hvormange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?

  • 28Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!

  • 21Og han sagde: Jeg vil udgaae og være en løgnagtig Aand i alle hans Propheters Mund; og han sagde: Du skal overtale (ham) og ogsaa formaae det; gak ud og gjør saaledes.

    22Og nu, see, Herren haver givet en løgnagtig Aand i disse dine Propheters Mund; men Herren haver talet Ondt over dig.

    23Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den Vei, (paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig?

    24Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du skal gaae ind fra et Kammer i det andet for at skjule dig.

    25Da sagde Israels Konge: Tager Michæas og fører ham tilbage til Amon, Stadens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn,

    26og siger: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer tilbage med Fred.

    27Og Michæas sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!

  • 74%

    3Thi Achab, Israels Konge, sagde til Josaphat, Judæ Konge: Vil du drage med mig til Ramoth i Gilead? og han sagde til ham: Jeg vil være som du, og mit Folk (skal være) som dit Folk, og (vi ville være) med dig i Krigen.

    4Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord.

    5Da samlede Israels Konge Propheterne, fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skulle vi drage til Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade det være? og de sagde: Drag op, og Gud skal give (den) i Kongens Haand.

    6Men Josaphat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Prophet, at vi kunde spørge ham ad?

    7Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad, — men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men alle sine Dage Ondt — det er Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.

    8Da kaldte Israels Konge ad en Kammertjener og sagde: Hent snart Michæas, Jimlas Søn.

    9Og Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, sadde hver paa sin Throne, førte udi Klæder, og de sadde i Gaarden ved Døren af Samarias Port, og alle Propheterne spaaede for deres Ansigt.

  • 74%

    6Da samlede Israels Konge Propheterne, ved fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade det være? og de sagde: Drag op, og Herren skal give den i Kongens Haand.

    7Men Josaphat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Prophet, at vi kunde spørge ham ad?

    8Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad; men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt; (det er) Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.

    9Da kaldte Israels Konge ad en af Kammertjenerne og sagde: Hent snart Michæas, Jimlas Søn.

    10Og Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, sadde hver paa sin Throne, førte udi Klæder, i Gaarden ved Døren paa Samarias Port, og alle Propheterne spaaede for deres Ansigt.

  • 73%

    22Og han sagde: Jeg vil udgaae og være en løgnagtig Aand i alle hans Propheters Mund; og han sagde: Du skal overtale (ham) og ogsaa formaae det; gak ud og gjør saa.

    23Og nu, see, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Propheters Mund; men Herren har talet Ondt over dig.

    24Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den (Vei, paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig?

    25Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du gaaer ind fra et Kammer til det andet for at skjule dig.

    26Da sagde Israels Konge: Tag Michæas og før ham tilbage til Amon, Stabens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn.

  • 17Da sagde Israels Konge til Josaphat: Haver jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?

    18Og han sagde: Hører derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende ved hans høire og ved hans venstre Side.

    19Og Herren sagde: Hvo vil overtale Achab, Israels Konge, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og han sagde: Den Ene sagde saa, og den Anden sagde saa.

  • 17Da sagde Herren til mig: De have talet vel i alt det, de have talet.

  • 12Og Josaphat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josaphat og Edoms Konge ned til ham.

  • 18Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:

  • 5Og de sagde til ham: Kjære, spørg Gud ad, at vi maae vide, om vor Vei, som vi vandre paa, skal blive lyksalig.

  • 7og (at) du ogsaa haver bestilt Propheter, som skulle udraabe om dig i Jerusalem og sige: Han er Konge i Juda; og nu maatte det høres for Kongen paa denne Maade; derfor, gak nu med og lad os raadføre os tilsammen.

  • 1Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,

  • 13Og Michaja gav dem alle Ordene tilkjende, som han havde hørt, der Baruch læste i Bogen for Folkets Øren.

  • 17Og (nogle) Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til al Folkets Forsamling, sigende:

  • 16Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.