Josaphat straffes for Hjælp til Achab
Men Josaphat, Judæ Konge, kom tilbage til sit Huus med Fred til Jerusalem.
Og Jehu, Hanani Søn, den Seer, gik ud imod ham og sagde til Kong Josaphat: Skal du hjælpe den Ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.
Dog ere der nogle gode Ting fundne hos dig, at du haver borttaget Lundene af Landet og beskikket dit Hjerte til at søge Gud.
Josaphat beskikker Dommere
Saa blev Josaphat i Jerusalem og drog ud igjen iblandt Folket fra Beershaba indtil Ephraims Bjerg, og han førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud.
Og han beskikkede Dommere i Landet, i alle Judæ faste Stæder, i hver Stad.
Og han sagde til Dommerne: Seer til, hvad I gjøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren, og han er med eder i Dommens Handel.
Derfor lader nu Herrens Frygt være over eder, forvarer eder og gjører (det), thi der er ingen Uret hos Herren vor Gud, ei heller Persons Anseelse, ei heller Gaves Annammelse.
Tilmed beskikkede Josaphat ogsaa i Jerusalem (nogle) af Leviterne og Præsterne og af de Øverste Fædre iblandt Israel til Herrens Dom og til Tvistighederne, der de vare komne tilbage til Jerusalem.
Og han bød dem og sagde: Gjører saa i Herrens Frygt troligen og med et retskaffent Hjerte.
Og i alle Tvistigheder, som komme for eder fra eders Brødre, som boe i deres Stæder, imellem Blod og Blod, imellem Lov og Bud, Skikke og Rette, da paaminder dem, at de ikke blive skyldige imod Herren, og der maatte komme en Vrede over eder og over eders Brødre; gjører saa, saa skulle I ikke blive skyldige.
Og see, Amaria, den Ypperstepræst, er over eder i alle Herrens Sager, og Sebadja, Ismaels Søn, den Fyrste i Judæ Huus, i alle Kongens Sager, (saa ere) og Fogederne, Leviterne, for eders Ansigt; værer frimodige og gjører (dette), og Herren skal være med den Gode.