2 Krønikebok 25:23
Og Joas, Israels Konge, greb Amazia, Judæ Konge, Søn af Joas, Joachas Søn, ved Beth-Semes; og han førte ham til Jerusalem og nedrev Muren i Jerusalem fra Ephraims Port indtil Hjørneporten, fire hundrede Alen (langt).
Og Joas, Israels Konge, greb Amazia, Judæ Konge, Søn af Joas, Joachas Søn, ved Beth-Semes; og han førte ham til Jerusalem og nedrev Muren i Jerusalem fra Ephraims Port indtil Hjørneporten, fire hundrede Alen (langt).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Da sendte Amazia Bud til Joas, Joahas, Jehu Søns, Søn, Kongen i Israel, og lod sige: Kom og lad os see (hverandres) Ansikt.
9Men Joas, Israels Konge, sendte til Amazia, Judæ Konge, og lod sige: Den Tornebusk, som er paa Libanon, sendte til Cedertræet, som er paa Libanon, og lod sige: Giv min Søn din Datter til Hustru; men (vilde) Dyr paa Marken, som vare paa Libanon, gik over og nedtraadte Tornebusken.
10Du haver jo slaget Edom, og dit Hjerte ophøier sig; bliv æret (derfor) og bliv i dit Huus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
11Men Amazia vilde ikke høre; saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saae (hverandres) Ansigt, han og Amazia, Judæ Konge, ved Bethsemes, som hører til Juda.
12Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sit Paulun.
13Og Joas, Israels Konge, greb Amazia, Judæ Konge, Joas, Ahasias Søns, Søn, ved Bethsemes; og han kom til Jerusalem og nedrev af Jerusalems Muur fra Ephraims Port indtil Hjørneporten, fire hundrede Alen (langt).
14Og han tog alt Guldet og Sølvet og alle Karrene, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer, tilmed Børn som Gidsel, og vendte tilbage til Samaria.
15Men det Øvrige af Joas Handeler, hvad han gjorde, og hans Vælde, og hvorledes han stred imod Amazia, Judæ Konge, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog?
17Og Amazia, Judæ Konge, beraadte sig og sendte (Bud) til Joas, Joachas Søn, Jehus, Israels Konges, Søn, og lod sige: Kom og lad os see (hverandres) Ansigt.
18Men Joas, Israels Konge, sendte til Amazia, Judæ Konge, og lod sige: Tornebusken, som er paa Libanon, sendte til Cedertræet, som er paa Libanon, og lod sige: Giv min Søn din Datter til Hustru; men (vilde) Dyr paa Marken, som vare paa Libanon, gik over og nedtraadte Tornebusken.
19Du siger: See, du haver slaget Edomiterne, og dit Hjerte ophøier sig til at æres; nu, bliv i dit Huus! hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
20Men Amazia adlød ikke; thi det skede af Gud for at give dem i (Joas) Haand, fordi de havde søgt Edomiternes Guder.
21Saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saae (hverandres) Ansigt, han og Amazia, Judæ Konge, ved Beth-Semes, som hører til Juda.
22Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sine Pauluner.
24Og (han tog) alt Guldet og Sølvet og alle Redskaber, som fandtes i Guds Huus, hos Obed-Edom, og Liggendefæerne i Kongens Huus, og Børn til Gidsel, og han vendte tilbage til Samaria.
25Og Amazia, Joas Søn, Judæ Konge, levede efter Joas, Joachas Søns, Israels Konges, Død femten Aar.
26Men det Øvrige af Amazias Handeler, de første og de sidste, see, ere de Ting ikke skrevne i Judæ og Israels Kongers Bog?
27Og fra den Tid, at Amazia veg af fra (at vandre) efter Herren, da forbandt de sig med et Forbund imod ham i Jerusalem, og han flyede til Lachis; da sendte de efter ham til Lachis og dræbte ham der.
10Da fraskilte Amazia den Trop, som var kommen til ham af Ephraim, at gaae til deres Sted; men deres Vrede optændtes saare imod Juda, og de vendte tilbage til deres Sted med fnysende Vrede.
11Og Amazia blev bestyrket og førte sit Folk ud, og drog i Saltdalen og slog Seirs Børn, ti tusinde.
12Tilmed fangede Judæ Børn ti Tusinde levende og førte dem op paa Klippens Top, og de kastede dem ned af Klippens Top, at de allesammen søndersledes.
13Men de Folk af den Trop, som Amazia lod vende tilbage, at de skulde ikke drage i Krig med ham, de faldt ind i Judæ Stæder fra Samaria og indtil Beth-Horon; og de sloge af dem tre Tusinde og røvede meget Rov.
25Og Joas, Joahas Søn, tog de Stæder igjen af Benhadads, Hasaels Søns, Haand, som han havde taget af Joahas, hans Faders, Haand i Krigen; tre Gange slog Joas ham og fik Israels Stæder igjen.
23Og det skede, der Aaret var omme, drog de Syrers Hær op imod ham, og de kom til Juda og Jerusalem, og fordærvede af Folket alle Folkets Øverster; og de sendte alt deres Rov til Kongen af Damascus.
24Enddog de Syrers Hær kom med faa Mænd, gav dog Herren en saare stor Hær i deres Haand, fordi de havde forladt Herren, deres Fædres Gud; og de udførte Dommene mod Joas.
1I det andet Joas, Joahas Søns, Israels Konges, Aar blev Amazia, Joas, Judæ Konges, Søn, Konge.
2Han var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede ni og tyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Joaddan af Jerusalem.
17Og Amazia, Joas Søn, Judæ Konge, levede efter Joas, Joahas Søns, Israels Konges, Død femten Aar.
27Og (anlangende) hans Sønner og de mange Byrder, (som vare lagte) paa ham, og Guds Huses Grundvold, see, de Ting ere skrevne i Kongernes Bogs Historie; og hans Søn Amazia blev Konge i hans Sted.
20Og han tog de Øverste over Hundrede og de Mægtige og dem, som herskede iblandt Folket, og alt Folket af Landet, og han førte Kongen ned fra Herrens Huus, og de kom midt igjennem den høie Port til Kongens Huus, og de satte Kongen paa den kongelige Throne.
14Og alle Jerusalems Mure trindt omkring nedbrød al Chaldæernes Hær, som var med den Øverste for Drabanterne.
12Men det Øvrige af Joas Handeler og Alt, hvad han gjorde, og hans Vælde, hvorledes han stred med Amazia, Judæ Konge, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog?
18Da tog Joas, Judæ Konge, alle de hellige Ting, som Josaphat og Joram og Ahasia, hans Fædre, Judæ Konger, havde helliget, og hvad han selv havde helliget, dertil alt det Guld, som man fandt i Herrens Huses og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte det til Hasael, Kongen af Syrien, og han drog bort fra Jerusalem.
21Nemlig Josachar, Simeaths Søn, og Josabad, Somers Søn, hans Tjenere, sloge ham, og han døde, og de begrove ham med hans Fædre i Davids Stad, og Amazia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
10Og Jerusalems Muur trindt omkring, den nedbrød de Chaldæers ganske Hær, som var med den Øverste for Drabanterne.
10Og I skulle tælle Jerusalems Huse, og nedbryde Husene til at befæste Muren med.
15Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Prophet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand?
12Og de Altere, som vare paa Achas Sals Tag, som Judæ Konger havde gjort, og de Altere, som Manasse havde gjort i de to Herrens Huses Forgaarde, nedbrød Kongen; og han skyndte sig derfra og lod kaste deres Støv i Kidrons Bæk.
1Amazia var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede ni og tyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Joaddan af Jerusalem.
12Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
17Og de droge op i Juda og brøde ind derudi, og bortførte alt Godset, som fandtes i Kongens Huus, og tilmed hans Sønner og hans Hustruer; og han beholdt ikke en Søn tilovers, uden Joachas, den yngste af hans Sønner.
4Thi saa sagde Herren, Israels Gud, om denne Stads Huse og om Judæ Kongers Huse, som ere nedbrudte formedelst Voldene og formedelst Sværdet:
4Og det skede derefter, (da) var det i Joas Hjerte at fornye Herrens Huus.
1Og Indbyggerne i Jerusalem gjorde Ahasia, hans yngste Søn, til Konge i hans Sted, thi den Trop, som kom med de Araber i Leiren, havde ihjelslaget alle de første; og Ahasia, Jorams Søn, Konge i Juda, regjerede.
8Herren haver tænkt at fordærve Zions Datters Muur, han udstrakte en Maalesnor, han vendte ikke sin Haand tilbage, før han havde opslugt, og han haver gjort, at Værn og Muur maae sørge, de ere vansmægtede tillige.
15Og de kom og beleirede ham i Abel-Beth-Maacha, og kastede en Vold op mod Staden, og den stod op til Muren; og alt Folket, som var med Joab, (søgte) at fordærve og at nedrive Muren.
8Og Chaldæerne opbrændte Kongens Huus og Folkets Huse med Ild, og de nedbrøde Jerusalems Mure.
23I det femtende Amazias, Joas Søns, Judæ Konges, Aar blev Jeroboam, Joas Søn, Israels Konge, Konge i Samaria eet og fyrretyve Aar.
30Da sagde Mændene i Staden til Joas: Udfør din Søn, thi han skal døe, fordi han haver nedbrudt det Baals Alter, og fordi han haver afhugget Lunden, som var derhos.
4Og han indtog de faste Stæder, som hørte til Juda, og kom til Jerusalem.