2 Krønikebok 34:23
Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger den Mand, som sendte eder til mig:
Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger den Mand, som sendte eder til mig:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Og Kongen bød Hilkia, Præsten, og Ahikam, Saphans Søn, og Achbor, Michajas Søn, og Saphan, Cantsleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde:
13Gaaer hen, adspørger Herren for mig og for Folket og for al Juda om denne Bogs Ord, som er funden; thi det er en stor Herrens Hastighed, den, som er optændt imod os, fordi at vore Fædre have ikke hørt paa denne Bogs Ord, til at gjøre efter alt det, som er skrevet for os.
14Da gik Hilkia, Præsten, og Ahikam og Achbor og Saphan og Asaja til Hulda, den Prophetinde, Hustru til Sallum, Thikvas Søn, Harhas Søn, som forvarede Klæderne; og hun boede i Jerusalem i den anden (Deel); og de talede til hende.
15Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger den Mand, som sendte eder til mig:
16Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;
20Og Kongen bød Hilkia og Ahikam, Saphans Søn, og Abdon, Michas Søn, og Saphan, Cantsleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde:
21Gaaer, adspørger Herren for mig og for det Overblevne i Israel og i Juda om Bogens Ord, som er funden; thi Herrens Hastighed er stor, som er udøst over os, fordi vore Fædre have ikke holdt Herrens Ord, at gjøre efter alt det, som skrevet er i denne Bog.
22Da gik Hilkia og de, som vare Kongens, til Hulda, den Prophetinde, Hustru til Sallum, Takhaths, Hasras Søns, Søn, der forvarede Klæderne; og hun boede i Jerusalem i den anden (Deel), og de talede Saadant med hende.
26Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
18Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
37Saa skal du sige til Propheten: Hvad svarede Herren dig, og hvad talede Herren?
9Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:
19Og Folket sagde til mig: Vil du ikke give os tilkjende, hvad disse Ting (betyde) os, efterdi du gjør (saa)?
20Og jeg sagde til dem: Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,
2og du skal sige: (Du) Judæ Konge, som sidder paa Davids Throne! hør Herrens Ord, du og dine Tjenere og dit Folk, som indgaae ad disse Porte!
18Og Saphan, Cantsleren, gav Kongen tilkjende og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Saphan læste i den for Kongens Ansigt.
23Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
24Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, nemlig alle de Forbandelser, som ere skrevne i denne Bog, som de læste for Judæ Konge,
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
15Og Hilkia svarede og sagde til Saphan, Cantsleren: Jeg haver fundet Lovbogen i Herrens Huus; og Hilkia gav Saphan Bogen.
16Og Saphan førte Bogen til Kongen, fremdeles førte han og Kongen Svar tilbage, sigende: Alt det, som er givet i dine Tjeneres Hænder, det gjøre de.
15Saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, som er Hofmester, (og) siig til ham:
16Da sagde Esaias til Ezechias: Hør Herrens Ord:
5Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:
17Og han sagde: Hvad er det for en Gravskrift, som jeg seer? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du haver gjort, mod det Alter i Bethel.
6Og de sagde til ham: Der kom en Mand op imod os og sagde til os: Gaaer, vender tilbage til Kongen, som sendte eder, og siger til ham: Saa siger Herren: (Skeer det), fordi der er ingen Gud i Israel, at du sender til at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud? derfor skal du ikke komme ned af Sengen, som du lagde dig op paa, men visseligen døe.
7Og han sagde til dem: Hvorledes var den Mands Skikkelse, som kom op at møde eder og sagde disse Ord til eder?
24Og du skal tale til Semaja, den Nechelamiter, sigende:
35Saa skulle I sige, hver til sin Næste, og hver til sin Broder: Hvad svarede Herren, og hvad talede Herren?
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
10Og Saphan, Cantsleren, forkyndte Kongen og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Saphan læste den for Kongens Ansigt.
13Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Gak, og du skal sige til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Mon I ikke ville annamme Tugt til at adlyde mine Ord? siger Herren.
12Og Herrens Ord skede til Jeremias fra Herren, sigende:
30Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende:
12Og de sagde: Det er falskt; Kjære, giv os det tilkjende; og han sagde: Saa og saa talede han til mig og sagde: Saa sagde Herren: Jeg haver salvet dig til Konge over Israel.
12Men Jeremias sagde til alle Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Herren sendte mig til at spaae imod dette Huus og imod denne Stad alle de Ord, som I have hørt.
24Og Qvinden sagde til Elias: Nu veed jeg dette, at du er en Guds Mand, og Herrens Ord i din Mund er Sandhed.
1Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:
11Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord:
18Og Kongen svarede og sagde til Qvinden: Kjære, dølg ikke for mig det Ord, som jeg vil spørge dig om; og Qvinden sagde: Min Herre Kongen tale dog.
6Og det skede, der Ahia hørte hendes Fødders Lyd gaae ind ad Døren, da sagde han: Kom ind, Jeroboams Hustru! hvi holder du dig fremmed? thi jeg er sendt til dig med et haardt (Budskab).
23Og han sagde: Hvorfor vil du gaae til ham idag, da det ikke er Nymaane, ei heller Sabbat? og hun sagde: Fred (være med dig)!
21Og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde Herren: Fordi at du har været Herrens Mund gjenstridig og har ikke holdt det Bud, som Herren din Gud bød dig,
4Og du skal befale dem (at sige) til deres Herrer: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Saa skulle I sige til eders Herrer:
9Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
22Da kom Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren, til Ezechias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord tilkjende.
4Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
4Da gik han ind og gav sin Herre det tilkjende og sagde: Saa og saa haver den Pige talet, som er af Israels Land.