Brændoffers Alter og det støbte Hav

1

Han gjorde og et Kobberalter; tyve Alen var dets Længde, og tyve Alen dets Bredde; og ti Alen dets Høide.

2

Tilmed gjorde han et støbt Hav; der vare ti Alen fra (den ene) Bred derpaa til (den anden) Bred derpaa, (det var) rundt trindt omkring, og fem Alen var dets Høide, og en Snor, tredive Alen (lang), gik om det trindt omkring.

3

Og der var Øxnes Lignelse under det, som omgav det allevegne trindt omkring, ti paa en Alen, som omringede Havet trindt omkring; to Rader Øxne vare støbte derpaa, da det blev støbt.

4

Det stod paa tolv Øxne, tre vare vendte mod Norden, og tre vare vendte mod Vesten, og tre vare vendte mod Sønden, og tre vare vendte mod Østen, og Havet stod paa dem ovenpaa, og alle deres Bagdele vare (vendte) indad.

5

Og Tykkelsen derpaa var en Haandbred, og Bredden derpaa var gjort som Bredden paa et Bæger, (ligesom) et Lilieblomster; det indeholdt (mange) Bath, (nemlig) det holdt tre tusinde Bath.

Ti Kjedler, Lysestager, Borde og Forgaarde

6

Og han gjorde ti Kjedler, og satte fem paa den høire Side og fem paa den venstre Side til at toe i dem; Brændofferet, som tillavedes, afskyllede de i dem; men Havet (var derfor), at Præsterne skulde toe sig derudi.

7

Og han gjorde ti Lysestager af Guld efter deres Viis, og han satte (dem) i Templet, fem paa den høire Side og fem paa den venstre Side.

8

Og han gjorde ti Borde og satte (dem) i Templet, fem paa den høire og fem paa den venstre Side; og han gjorde hundrede Skaaler af Guld.

9

Han gjorde og en Forgaard for Præsterne og en stor Gaard, og (gjorde) Døre paa Gaarden og beslog dens Døre med Kobber.

10

Og han satte Havet fra det høire Hjørne mod Østen Sønder paa.

11

Tilmed gjorde Huram Gryder og Skuffer og Skaaler; saa fuldendte Huram at gjøre Gjerningen, som han gjorde for Kong Salomo paa Guds Huus,

Beskrivelse af Ting gjort af Huram

12

(nemlig) de to Støtter med trinde Kroner ovenpaa de to Støtter, og tvende Garn at bedække begge de trinde Kroner, som vare ovenpaa Støtterne,

13

og de fire hundrede Granatæbler paa de to Garn, (ja) to Rader Granatæbler paa ethvert Garn til at bedække de tvende trinde Kroner, som vare ovenover Støtterne.

14

Og han gjorde Stolene, og gjorde Kjedlerne paa Stolene,

15

det ene Hav og de tolv Oxne derunder;

16

tilmed Gryderne og Skufferne og Madkrogene og alle deres Redskaber gjorde Huram-Abi for Kong Salomo til Herrens Huus af poleret Kobber.

17

Paa Jordanens Slette lod Kongen støbe dem, der, hvor Jorden var tæt, imellem Succoth og imellem Zeredatha.

18

Og Salomo gjorde alle disse Redskaber saare mangfoldige, saa at Kobberets Vægt blev ikke undersøgt.

19

Og Salomo lod gjøre alle Redskaberne, som (hørte til) Guds Huus, og det Guldalter og Bordene og Skuebrødene derpaa,

20

og Lysestagerne med deres Lamper, at optænde dem, som Viis var, lige for Choret, af tæt Guld.

21

Og Blomsterne og Lamperne og Lysesaxene vare af Guld, det var fuldkommelig Guld.

22

Og Psalterne og Skaalerne og Røgelseskaalerne og Ildkarrene vare af toet Guld; og (anlangende) Indgangen til Huset, dens inderste Døre til det Allerhelligste og Dørene paa Templets Huus, (de vare) af Guld.