2 Johannes 1:6
Og dette er Kjærligheden, at vi skulle vandre efter hans Bud. Dette er det Bud, som I hørte fra Begyndelsen, at I skulle vandre efter det.
Og dette er Kjærligheden, at vi skulle vandre efter hans Bud. Dette er det Bud, som I hørte fra Begyndelsen, at I skulle vandre efter det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Den Ældste, til den udvalgte Frue og hendes Børn, hvilke jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men og Alle, som have erkjendt Sandheden,
2 for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid:
3 Naade, Barmhjertighed, Fred fra Gud Fader og fra den Herre Jesu Christo, Faderens Søn, være med eder i Sandhed og Kjærlighed!
4 Jeg er bleven meget glad, at jeg haver fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, saaledes som vi annammede Befaling af Faderen.
5 Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev dig et nyt Bud, men det, som vi havde fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
5 Men hvo, som holder hans Ord, i ham er sandeligen Guds Kjærlighed fuldkommet. Derpaa kjende vi, at vi ere i ham.
6 Hvo, som siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede.
7 Brødre! jeg skriver eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have havt fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I have hørt fra Begyndelsen.
8 Atter skriver jeg eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.
22 og hvad vi bede om, det skulle vi annamme af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham.
23 Og dette er hans Bud, at vi skulle troe paa hans Søns Jesu Christi Navn og elske hverandre, saaledes som han bød os.
24 Og hvo, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han haver givet os.
11 Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;
2 Derpaa kjende vi, at vi elske Guds Børn, naar vi elske Gud og holde hans Bud.
3 Thi dette er Kjærligheden til Gud, at vi holde hans Bud, og hans Bud ere ikke svære.
7 Thi mange forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesum Christum (at være) kommen i Kjødet. En Saadan er Forføreren og Antichristen.
8 Giver Agt paa eder selv, at vi ikke skulle tabe, hvad vi ved vort Arbeide have erhvervet, men maae bekomme en fuld Løn.
9 Hver den, som afviger og ikke bliver i Christi Lærdom, haver ikke Gud; hvo, som bliver i Christi Lærdom, han haver baade Faderen og Sønnen.
24 Hvad I da have hørt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, som I hørte fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle og I blive i Sønnen og i Faderen.
25 Og dette er den Forjættelse, som han tilsagde os, det evige Liv.
3 Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud.
12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg haver elsket eder.
1 Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have seet med vore Øine, det, vi have beskuet, og vore Hænder følt paa, nemlig om det Livsens Ord,
2 — thi Livet er aabenbaret, og vi have seet og vidne og forkynde eder Livet, det evige, hvilket var hos Faderen og blev aabenbaret for os —
3 det, som vi have seet og hørt, forkynde vi eder, at ogsaa I skulle have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesu Christo.
5 Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er aldeles intet Mørke i ham.
6 Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og følge ikke Sandheden.
7 Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.
9 Ligesom Faderen haver elsket mig, saa haver og jeg elsket eder; bliver i min Kjærlighed!
10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg haver holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed.
21 Og dette Bud have vi af ham, at den, som elsker Gud, skal og elske sin Broder.
34 Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre; at, som jeg elskede eder, skulle og I elske hverandre.
35 Derpaa skulle Alle kjende, at I ere mine Disciple, dersom I have indbyrdes Kjærlighed.
17 Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.
16 Og vi have erkjendt og troet den Kjærlighed, som Gud haver til os. Gud er Kjærlighed, og hvo, som bliver i Kjærlighed, bliver i Gud, og Gud i ham.
17 Derudi er Kjærligheden bleven fuldkommen hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saa ere og vi i denne Verden.
18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed.
15 Dersom I elske mig, da holden mine Befalinger.
11 I Elskelige! haver Gud saaledes elsket os, da ere vi og skyldige at elske hverandre.
12 Ingen haver nogen Tid seet Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kjærlighed er fuldkommet i os.
19 Vi elske ham, fordi han elskede os først.
7 I Elskelige! lader os elske hverandre; thi Kjærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kjender Gud.
1 Iøvrigt, Brødre! bede og formane vi eder altsaa i den Herre Jesu, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør eder at omgaaes og tækkes Gud, I (derudi) maatte ydermere tiltage.
2 I vide jo, hvordanne Bud vi gave eder formedelst den Herre Jesum.
6 Derfor, ligesom I have antaget Christum Jesum, Herren, saaledes omgaaes i ham,
15 Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham.
16 Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han haver sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
21 Hvo, som haver mine Befalinger og holder dem, han er den, som mig elsker; men hvo mig elsker, skal elskes af min Fader, og jeg skal elske ham og aabenbare mig selv for ham.
14 Vi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Hvo, som ikke elsker sin Broder, bliver i Døden.
5 Men Summen af Budet er Kjærlighed af et reent Hjerte og af en god Samvittighed og af en uskrømtet Tro,