5Og han samlede Præsterne og Leviterne og sagde til dem: Drager ud til Judæ Stæder, og samler Penge af al Israel til at færdige eders Guds Huus fra Aar til Aar, og I, I skulle skynde eder til Gjerningen; men Leviterne skyndte sig ikke.
6Da kaldte Kongen ad Jojada, den Ypperstepræst, og sagde til ham: Hvorfor agter du ikke paa Leviterne, at de indføre af Juda og Jerusalem det Paalæg, som Mose, Herrens Tjener, og Israels Menighed (beskikkede), til Vidnesbyrdets Paulun?
7Thi da Athalia handlede ugudeligen, havde hendes Sønner igjennembrudt Guds Huus; ja og alt det, som var helliget til Herrens Huus, havde de lavet til Baalim.
8Da befoel Kongen, og de gjorde en Kiste, og de satte den udenfor i Herrens Huses Port.
9Og de lode udraabe i Juda og i Jerusalem, at de skulde indføre for Herren det Paalæg, (som) Mose, Guds Tjener, (lagde) paa Israel i Ørken.
10Da bleve alle Øverster og alt Folket glade, og de indførte og kastede i Kisten, indtil de fuldendte (det).
11Og det skede, naar det var Tid, at man indførte Kisten efter Kongens Befaling ved Leviternes Tjeneste, og naar de saae, at der vare mange Penge udi, da kom Kongens Skriver og den Ypperstepræsts Befalingsmand, og de tømte Kisten, og bare den hen og satte den igjen paa sit Sted; saa gjorde de fra Dag til Dag og samlede Penge i Mangfoldighed.
12Og Kongen og Jojada gave dem til dem, som gjorde Gjerningen i Herrens Huses Tjeneste, og de leiede Steenhuggere og Tømmermænd til at fornye Herrens Huus, saa og Mestere (til at arbeide) i Jern og Kobber til at færdige Herrens Huus.