Og Hasael gik imod ham og tog Gave med sig og allehaande Godt af Damascus, fyrretyve Kamelers Byrde; og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Din Søn Benhadad, Kongen i Syrien, sendte mig til dig og lader sige: Mon jeg skal leve af denne Sygdom?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Derefter kom Elisa til Damascus, da Benhadad, Kongen i Syrien, var syg; og man gav ham det tilkjende og sagde: Den Guds Mand er kommen hid.
8 Da sagde Kongen til Hasael: Tag en Gave med dig og gak imod den Guds Mand, og spørg Herren ad ved ham og siig: Skal jeg leve af denne Sygdom?
10 Og Elisa sagde til ham: Gak og siig: Du skal aldeles ikke leve; thi Herren haver ladet mig see, at han skal visselig døe.
11 Og han gjorde sit Ansigt stivt og vendte det (til ham), indiil han bluedes derved: og den Guds Mand græd.
12 Da sagde Hasael: Hvi græder min Herre? og han sage: Fordi jeg veed det Onde, som du skal gjøre Israels Børn: Du skal sætte Ild paa deres faste Stæder og slaae deres udvalgte (Mandkjøn) ihjel med Sværd, og knuse deres spæde Børn og sønderhugge deres frugtsommelige (Qvinder).
13 Og Hasael sagde: Men hvad er din Tjener, den Hund, at han skulde gjøre denne store Ting? og Elisa sagde: Herren haver ladet mig see, at du skal blive Konge over Syrien.
14 Saa gik han fra Elisa og kom til sin Herre; og han sagde til ham: Hvad sagde Elisa dig? og han sagde: Han sagde mig: Du skal visseligen leve.
15 Og det skede den anden Dag, da tog han Ryen og dyppede den i Vandet og udbredte den over hans Ansigt, og han døde; og Hasael blev Konge i hans Sted.
2 Og han sendte Bud til Achab, Israels Konge, til Staden.
15 Og Herren sagde til ham: Gak, vend tilbage ad din Vei igjennem Ørken til Damascus, og du skal gaae ind og salve Hasael til Konge over Syrien.
31 Da sagde hans Tjenere til ham: Kjære, see, vi have hørt, at Israels Huses Konger ere miskundelige Konger, Kjære, lad os lægge Sække om vore Lænder og Reb om vore Hoveder, og gaae ud til Israels Konge, maaskee han lader din Sjæl leve.
32 Og de bandt Sække om deres Lænder og Reb om deres Hoveder, og de kom til Israels Konge og sagde: Benhadad, din Tjener, siger: Kjære, lad min Sjæl leve; og han sagde: Lever han endnu? han er min Broder.
33 Og Mændene udlagde sig (det Ord) til Gode og optoge hasteligen, om det var hans (Alvor), og de sagde: (Ja) din Broder Benhadad; og han sagde: Kommer, henter ham hid; da gik Benhadad ud til ham, og han lod ham stige op paa Vognen.
34 Og (Benhadad) sagde til ham: Jeg vil give (dig) igjen de Stæder, som min Fader tog fra din Fader, og du maa lægge dig Gader i Damascus, ligesom min Fader lagde i Samaria; og jeg (sagde Achab) vil med en Pagt lade dig fare; saa gjorde han en Pagt med ham og lod ham fare.
4 Da gik han ind og gav sin Herre det tilkjende og sagde: Saa og saa haver den Pige talet, som er af Israels Land.
5 Da sagde Kongen af Syrien: Gak hen, kom, saa vil jeg sende et Brev til Israels Konge; og han drog bort og tog ti Centner Sølv med sig, og sex tusinde (Sekel) Guld og ti Klædninger til at omskifte med.
6 Og han førte Brevet til Israels Konge, (hvori) han lod sige: Og nu, naar dette Brev kommer til dig, see, (da skal du vide,) jeg haver sendt Naaman, min Tjener, til dig, at du vilde skille ham af med hans Spedalskhed.
7 Og det skede, der Israels Konge læste Brevet, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Er jeg Gud, at jeg kan ihjelslaae og give Liv, efterdi denne sender til mig, at jeg skal skille den Mand af med hans Spedalskhed? men Kjære, mærker dog og seer, hvorledes han søger Aarsag imod mig.
28 Og han drog i Krig med Joram, Achabs Søn, mod Hasael, Kongen af Syrien, til Ramoth i Gilead; og de Syrer sloge Joram.
29 Da vendte Kong Joram tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Slag, som de Syrer sloge ham ved Rama, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Ahasia, Jorams Søn, Judæ Konge, kom ned at besøge Joram, Achabs Søn, i Jisreel, fordi han laae syg.
6 Og han vendte tilbage at lade sig læge i Jisreel, thi han havde Saar, som de havde slaget ham i Rama, der han stred med Hasael, Kongen af Syrien; og Asaria, Jorams Søn, Judæ Konge, drog ned at besøge Joram, Achabs Søn, i Jisreel, thi han laae syg.
9 Da sagde han til Benhadads Bud: Siger min Herre Kongen: Alt det, du sendte til din Tjener første Gang om, vil jeg gjøre, men denne Gjerning kan jeg ikke gjøre; og Budene gik og bragte ham Svar igjen.
10 Da sendte Benhadad til ham og lod sige: Guderne gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Støvet af Samaria skal blive nok til, at alt Folket, som er i Følge med mig, (skal kunne føre hver) en Haand fuld (deraf).
1 Paa den samme Tid sendte Merodach Baladan, Baladans Søn, Kongen af Babel, Breve og Skjenk til Ezechias; thi han havde hørt, at han havde været syg og var bleven stærk.
24 Og Hasael, Kongen af Syrien, døde, og hans Søn Benhadad blev Konge i hans Sted.
5 Derefter kom Budene igjen og sagde: Saa siger Benhadad, sigende: Efterdi jeg sendte til dig og lod sige: Du skal give mig dit Sølv og dit Guld og dine Hustruer og dine Børn,
6 saa vil jeg sende mine Tjenere til dig imorgen paa denne Tid, og de skulle randsage dit Huus og dine Tjeneres Huse, og det skal skee, at Alt, som er ønskeligt for dine Øine, skulle de lægge i deres Hænder og tage det bort.
9 Saa kom Naaman med sine Heste og sin Vogn, og stod for Elisas Huses Dør.
10 Da sendte Elisa et Bud til ham og lod sige: Gak og to dig syv Gange i Jordanen, saa skal dit Kjød komme sig paa dig igjen, og du skal blive reen.
11 Da blev Naaman vred og foer bort; og han sagde: See, jeg tænkte, han skulde vist komme ud til mig, og staae og paakalde Herrens sin Guds Navn, og røre med sin Haand paa Stedet og skille mig af med Spedalskheden.
12 Paa den samme Tid sendte Berodach Baladan, Baladans Søn, Kongen af Babel, Breve og Skjenk til Ezechias; thi han havde hørt, at Ezechias havde været syg.
2 Men Asa udtog Sølv og Guld af Herrens Huses og Kongens Huses Liggendefæer, og sendte til Benhadad, Kongen af Syrien, som boede i Damascus, og lod sige:
17 Da drog Hasael, Kongen af Syrien, op og stred imod Gath og indtog den; og Hasael rettede sit Ansigt til at drage op til Jerusalem.
18 Da tog Joas, Judæ Konge, alle de hellige Ting, som Josaphat og Joram og Ahasia, hans Fædre, Judæ Konger, havde helliget, og hvad han selv havde helliget, dertil alt det Guld, som man fandt i Herrens Huses og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte det til Hasael, Kongen af Syrien, og han drog bort fra Jerusalem.
4 Og Kongen talede med Gihesi, den Guds Mands Tjener, og sagde: Kjære, fortæl mig alle de store (Gjerninger), som Elisa haver gjort.
18 Da tog Asa alt det Sølv og Guld, de Ting, som vare tilovers i Herrens Huses Liggendefæer og Kongens Huses Liggendefæer, og gav dem sine Tjenere i Hænderne; og Kong Asa sendte dem til Benhadad, Søn af Tabrimmon, Hesions Søn, Konge i Syrien, som boede i Damascus, og lod sige:
20 Da sagde Gihesi, Elisas, den Guds Mands, Dreng: See, min Herre sparede denne Syrer Naaman, at han tog ikke af hans Haand, det han førte; (saa vist som) Herren lever, jeg vil løbe efter ham og tage Noget af ham.
21 Saa løb Gihesi hasteligen efter Naaman; og der Naaman saae, at han løb efter ham, da sprang han af Vognen for at møde ham og sagde: (Staaer det) vel (til)?
13 Da gik hans Tjenere frem og talede til ham, og de sagde: Min Fader, havde Propheten talet til dig om en stor Ting, skulde du ikke gjort det? og hvor meget mere, da han sagde til dig: To dig, saa skal du blive reen!
2 Og Ahasia faldt igjennem Sprinkelet i sin Sal, som var i Samaria, og blev syg; og han sendte Bud og sagde til dem: Gaaer hen, adspørger ved Baal-Sebub, Ekrons Gud, om jeg skal leve af denne Sygdom.
6 Og de sagde til ham: Der kom en Mand op imod os og sagde til os: Gaaer, vender tilbage til Kongen, som sendte eder, og siger til ham: Saa siger Herren: (Skeer det), fordi der er ingen Gud i Israel, at du sender til at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud? derfor skal du ikke komme ned af Sengen, som du lagde dig op paa, men visseligen døe.
23 Og Naaman sagde: Kjære, vil du, da tag to Centner; og han nødte ham, og han bandt to Centner Sølv i to Punge, og to Klædninger til at omskifte med, og gav det til to af sine Drenge, og de bare det frem for hans Ansigt.
4 Derfor vil jeg sende en Ild i Hasaels Huus, og den skal fortære Benhadads Paladser.
26 Men han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegaarde og Viingaarde og smaat Qvæg og stort Qvæg og Tjenere og Tjenestepiger?
15 Og han vendte om til den Guds Mand igjen, han og hans ganske Hær, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Kjære, see, jeg veed, at der er ikke en Gud paa al Jorden uden i Israel; og nu Kjære, tag en Velsignelse af din Tjener.
15 Men Kong Joram var kommen tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Slag, som de Syrer sloge ham, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Jehu sagde: Dersom det er eders Sind, da skal Ingen undkomme og udgaae af Staden, at gaae bort og kundgjøre det i Jisreel.
3 Derfor optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Hasaels, Kongen af Syriens, Haand, og i Benhadads, Hasaels Søns, Haand alle Dage.
1 Da kaldte Propheten Elisa ad en af Propheternes Børn, og han sagde til ham: Bind om dine Lænder, og tag denne Oliekrukke i din Haand, og gak til Ramoth i Gilead.
8 Og Ezechias sagde til Esaias: Hvilket er det Tegn, at Herren vil læge mig, og at jeg skal gaae op paa den tredie Dag i Herrens Huus?
9 Ezechias's, Judæ Konges, Skrift, der han havde været syg og var bleven helbredet af sin Sygdom: