2 Samuelsbok 7:29

Original Norsk Bibel 1866

Saa begynd nu og velsign din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; thi du, Herre, Herre! du har talet det, og med din Velsignelse skal din Tjeners Huus velsignes i Evighed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 6:24-26 : 24 Herren velsigne dig og bevare dig! 25 Herren lade sit Ansigt lyse over dig, og være dig naadig! 26 Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred!
  • 2 Sam 22:51 : 51 som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.
  • 1 Krøn 17:27 : 27 Saa begynd nu at velsigne din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; fordi du, Herre, haver velsignet det, saa lad det blive velsignet evindeligen.
  • Sal 115:12-15 : 12 Herren kom os ihu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels Huus, han skal velsigne Arons Huus. 13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de Smaae med de Store. 14 Herren skal lægge til over eder, (ja) over eder og over eders Børn. 15 I ere velsignede for Herren, som haver gjort Himmel og Jord.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 23 Og nu, Herre! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, blive bestandigt evindeligen, og gjør, saasom du haver talet.

    24 Ja, det blive bestandigt, og dit Navn blive stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth, Israels Gud, er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.

    25 Thi du, min Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre, at du vil bygge ham et Huus; derfor haver din Tjener fundet (sit Hjerte) til at bede for dit Ansigt.

    26 Og nu, Herre! du er Gud, og du haver talet dette Gode til din Tjener.

    27 Saa begynd nu at velsigne din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; fordi du, Herre, haver velsignet det, saa lad det blive velsignet evindeligen.

  • 84%

    25 Og nu, Herre Gud! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, det stadfæst evindeligen, og gjør, ligesom du har talet.

    26 Saa bliver dit Navn stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.

    27 Thi du, Herre Zebaoth, Israels Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre og sagt: Jeg vil bygge dig et Huus; derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til at bede denne Bøn til dig.

    28 Og nu, Herre, Herre! du er Gud, og dine Ord skulle blive Sandhed, og du har talet dette Gode til din Tjener.

  • 77%

    19 Men dette var endnu lidet agtet for dine Øine, Herre, Herre! saa du talede ogsaa til din Tjeners Huus i det Fjerne; og er dette et Menneskes Skik, Herre, Herre?

    20 Og hvad skal David ydermere blive ved at tale til dig? thi du, du kjender din Tjener, Herre, Herre!

    21 For dit Ords Skyld, og efter dit Hjerte haver du gjort al denne store Ting, at du vilde lade din Tjener vide det.

  • 10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!

  • 11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig.

  • 27 Lovet være Herren, vore Fædres Gud, som haver givet Saadant i Kongens Hjerte til at pryde Herrens Huus, som er i Jerusalem,

  • 75%

    27 Og (her er) nu denne Velsignelse, som din Tjenesteqvinde førte til min Herre; og lad den gives de unge Karle, som vandre efter min Herre.

    28 Kjære, forlad din Tjenesteqvindes Overtrædelse; thi Herren skal vist gjøre min Herre et bestandigt Huus, thi min Herre Haver ført Herrens Krige; derfor lad intet Ondt findes hos dig i dine Dage.

  • 74%

    2 Og jeg, jeg haver bygget dig en Boligs Huus, ja en Bolig, at du skulde boe der evindeligen.

    3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.

    4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:

  • 26 Og nu, Israels Gud! Kjære, lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener David, min Fader.

  • 17 Og nu, Herre, Israels Gud! lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener, til David.

  • 74%

    28 Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt idag,

    29 at dine Øine skulle være aabnede over dette Huus Nat og Dag, over dette Sted, om hvilket du haver sagt: Mit Navn skal være der; til at høre den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted,

  • 16 Saa haver jeg nu udvalgt og helliget dette Huus, at mit Navn skal være der indtil evig (Tid), og mine Øine og mit Hjerte skulle være der alle Dage.

  • 17 Men dette var endnu lidet agtet for dine Øine, O Gud! derfor talede du (ogsaa) til din Tjeners Huus i det Fjerne; og du haver anseet mig ligesom i et Menneskes Skikkelse, (som er) i det Høie, Gud Herre.

    18 Hvad skal David ydermere (tale) til dig om den Ære, (som du haver beviist) mod din Tjener? thi du, du kjender din Tjener.

    19 Herre! for din Tjeners Skyld og efter dit Hjerte haver du gjort al denne store Ting, at (du vilde) lade (mig) vide alle de store Ting.

  • 16 Men dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindeligen.

  • 8 Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.

  • 19 Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!

  • 73%

    13 Jeg haver jo bygget dig en Boligs Huus, en fast Bolig, at du skal boe (derudi) i Evighederne.

    14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.

    15 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sin Haand og sagde:

  • 73%

    19 Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt,

    20 at dine Øine maae være aabnede over dette Huus Dag og Nat, over det Sted, hvorom du haver sagt, at du vilde sætte dit Navn der, at høre den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted,

  • 3 Og Herren sagde til ham: Jeg har hørt din Bøn og din ydmyge Begjæring, som du haver bedet om Naade med for mit Ansigt, jeg haver helliget dette Huus, som du haver bygget, at jeg vil sætte mit Navn der indtil evig (Tid), og mine Øine og mit Hjerte skulle være der alle Dage.

  • 2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!

  • 7 Og jeg vil stadfæste hans Rige indtil evig (Tid), dersom han holder fast ved at gjøre mine Bud og mine Rette, som paa denne Dag.

  • 24 Herren velsigne dig og bevare dig!

  • 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

  • 15 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, du talede til ham; thi du haver talet med din Mund og fuldkommet med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.

  • 18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig.

  • 16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit.

  • 5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.

  • 36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.

  • 17 Og nu, Kjære, lad Herrens Kraft blive stor, saasom du haver talet og sagt:

  • 12 Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.

  • 5 Og de Leviter, Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethahja, sagde: Staaer op, lover Herren eders Gud fra evig (Tid) indtil evig (Tid), og man skal love din Herligheds Navn, som er ophøiet over al Velsignelse og Lov.

  • 7 da vil jeg lade eder boe paa dette Sted, i Landet, som jeg gav eders Fædre, fra Evighed til Evighed.