2 Tessalonikerbrev 2:7
Thi Uretfærdighedens Hemmelighed, yttrer sig allerede kraftigen; kun at den, som nu holder ham tilbage, ryddes af Veien;
Thi Uretfærdighedens Hemmelighed, yttrer sig allerede kraftigen; kun at den, som nu holder ham tilbage, ryddes af Veien;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 at I ikke snarligen lade eder forvilde i Sindet eller forfærde, hverken ved nogen Aand, eller ved Lære, eller ved Brev, som (var det) fra os, som om Christi Dag var forhaanden.
3 Lader Ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og det Syndens Menneske aabenbares, Fordærvelsens Søn,
4 han, som modsætter og ophøier sig over Alt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse, saa at han sætter sig i Guds Tempel som en Gud og udgiver sig for at være Gud.
5 Komme I ikke ihu, at jeg sagde eder dette, der jeg endnu var hos eder?
6 Og I vide, hvad der nu holder ham tilbage, indtil han aabenbares i sin Tid.
8 og da skal den Uretfærdige aabenbares, hvilken Herren skal fortære med sin Munds Aande og tilintetgjøre ved sin Tilkommelses herlige Aabenbarelse.
9 Men hiins Tilkommelse skeer efter Satans kraftige Virken med al Løgnens Magt og Tegn og underlige Gjerninger,
10 og med al Ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandhedens Kjærlighed til deres Frelse.
11 Derfor skal Gud og sende dem kraftige Vildfarelser, at de skulle troe Løgnen;
2 udi hvilke I forhen vandrede efter denne Verdens Skik, efter den Fyrste, som haver Magt i Luften, den Aand, der nu er virksom i Vantroens Børn;
9 da veed Herren og at udfrie de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de Uretfærdige til Dommens Dag for at straffes,
10 men meest dem, som vandre efter Kjødet i Besmittelsens Lyster, og foragte Herredømme. Dumdristige, selvraadige, bæve de ikke ved at bespotte Værdigheder,
25 Men ham, som er mægtig til at styrke eder efter mit Evangelium og Jesu Christi Prædiken, efter Aabenbaringen af den Hemmelighed, som var fortiet fra evige Tider,
25 kun det, I have, holder det fast, indtil jeg kommer.
10 Og de ere syv Konger; de fem ere faldne, og den ene er (der), den anden er ikke endnu kommen, og naar han kommer, bør det ham at blive en liden Tid.
11 Og Dyret, som var og er ikke, er end selv den ottende, og er af de syv, og farer bort til Fordærvelse.
17 Thi Gud haver givet dem i Hjertet at gjøre efter hans Sind, og at have eet Sind, og at give Dyret deres Rige, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.
18 Thi Guds Vrede aabenbares af Himmelen over al de Menneskers Ugudelighed og Uretfærdighed, som forholde Sandheden ved Uretfærdighed;
26 og de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til (at gjøre) hans Villie.
25 Og han skal tale Ord imod den Høieste, og ødelægge de Hellige af de høie (Himle), og tage sig for at omskifte Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil en Tid og Tider og en Deel af en Tid.
26 Derefter skal Retten sættes, og man, skal borttage hans Magt, til at ødelægge og til at fordærve (ham) indtil Enden.
7 men vi tale Guds Viisdom, den hemmelighedsfulde, hvilken var skjult, (og) hvilken Gud haver forud beskikket før Verdens (Begyndelse), til vor Herlighed,
7 Og Engelen sagde til mig: Hvi forundrede du dig? Jeg vil sige dig den Qvindes Hemmelighed, og Dyrets, som bærer hende, hvilket haver de syv Hoveder og de ti Horn.
8 Det Dyr, som du saae, haver været og er ikke, og skal opstige af Afgrunden og fare bort til Fordærvelse; og de skulle forundre sig, som boe paa Jorden, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livsens Bog, fra Verdens Grundvold blev lagt, naar de see Dyret, som var og er ikke, enddog det er.
7 Thi mange forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesum Christum (at være) kommen i Kjødet. En Saadan er Forføreren og Antichristen.
4 udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet de Vantroes Sind, paa det at Evangeliets Oplysning om Christi Herlighed, som er Guds Billede, ikke skulde skinne for dem.
2 Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satanas, og bandt ham for tusinde Aar,
3 og kastede ham i Afgrunden, og tillukkede og forseglede over ham, at han ikke mere skulde forføre Folkene, indtil de tusinde Aar fuldendtes; og efter dem bør det ham at løses en liden Tid.
26 den Hemmelighed, der var skjult for alle Tider og Slægter, men nu er aabenbaret for hans Hellige,
4 Thi nogle Mennesker have indsneget sig, om hvilke fordum denne Dom er forud skreven: (De ere) Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uteerlighed og fornegte den eneste Hersker, Gud, og vor Herre Jesum Christum.
17 Og Verden forgaaer, og dens Lyst; men hvo, som gjør Guds Villie, bliver til evig Tid.
18 (Mine) Børn! det er den sidste Time, og som I have hørt, at Antichristen kommer, saa ere nu mange Antichrister fremkomne, hvoraf vi kjende, at det er den sidste Time.
7 Men Himlene og Jorden, som nu ere, opbevares ved det samme Ord til Ilden, bevarede til Dommens og de ugudelige Menneskers Fordærvelses Dag.
11 Lad den, som gjør Uret, fremdeles gjøre Uret, og den Uteerlige fremdeles øve Uteerlighed, og den Retfærdige fremdeles blive retfærdig, og den Hellige fremdeles blive helliget.
9 og at oplyse Alle om, hvilken Huusholdningen er af den Hemmelighed, som fra Verdens Begyndelse haver været skjult i Gud, som skabte alle Ting ved Jesum Christum;
7 men i de Dage, da den syvende Engels Røst høres, naar han skal basune, skal Guds Hemmelighed, fuldkommes, saa som han haver bebudet sine Tjenere, Propheterne.
8 Hvo, som gjør Synd, er af Djævelen; thi Djævelen synder fra Begyndelsen. Dertil er Guds Søn aabenbaret, at han skal afskaffe Djævelens Gjerninger.
7 Og naar de tusinde Aar ere fuldendte, skal Satanas løses af sit Fængsel.
14 Men deres Sind er forhærdet; thi det samme Dække vedbliver indtil denne Dag under det gamle Testamentes Læsning, uden at afdrages; thi det hæves (kun) ved Christum.
16 Men naar de omvende sig til Herren, da bliver Dækket borttaget.
7 men (give) eder, som trænges, Ro med os i den Herres Jesu Aabenbarelse af Himmelen med sin Magts Engle,
8 med Ilds Lue, naar han bringer Hevn over dem, som ikke kjende Gud, og over dem, som ikke ere vor Herres Jesu Christi Evangelium lydige;
9 hvilke skulle lide Straf, en evig Fortabelse fra Herrens Ansigt og fra hans Magts Herlighed,
17 Derfor, I Elskelige! efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra eders egen Fasthed.
13 thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.
24 Og hans Kraft skal være stærk, dog ikke ved hans (egen) Kraft, han skal underligen fordærve og have Lykke og udrette det, og han skal fordærve de Stærke og de Helliges Folk.
27 Der kan jo Ingen gaae ind i den Stærkes Huus og røve hans Redskaber, uden han tilforn binder den Stærke, og da skal han plyndre hans Huus.
3 Og af Gjerrighed skulle de med kunstige Ord søge Vinding af eder. Dommen over dem, alt længe afsagt, skal ikke tøve, og deres Fordærvelse slumrer ikke.
3 men Herren er trofast, som skal styrke og bevare eder fra det Onde;
31 Nu holdes Dom over denne Verden; nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud.