Apostlenes gjerninger 19:16

Original Norsk Bibel 1866

Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem, og fik Magt over dem og overvældede dem, saa at de undflyede nøgne og saarede af samme Huus.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mark 5:3-4 : 3 Han havde Bolig i Gravene, og Ingen kunde binde ham, end ikke med Lænker. 4 Thi han havde ofte været bunden med Bøier og Lænker, og Lænkerne vare blevne sønderrykkede af ham, og Bøierne sønderslidte, og Ingen kunde tæmme ham.
  • Mark 5:15 : 15 Og de kom til Jesum og saae den, som havde været besat, at han sad og var paaklædt og var ved Sands, nemlig den, som havde havt den Legion; og de forfærdedes.
  • Luk 8:29 : 29 Thi han bød den urene Aand at fare ud af Mennesket; thi den havde i lang Tid slidt ham, og han havde været bunden med Lænker og Bøier, og været bevogtet; og han havde sønderrevet Baandene, og blev dreven af Djævelen i Ørkenerne.
  • Luk 8:35 : 35 Da gik de ud at see det, som var skeet, og kom til Jesum og fandt det Menneske, som Djævlene vare farne ud af, siddende paaklædt og ved Sands hos Jesu Fødder; og de forfærdedes.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    11Og Gud gjorde ikke ringe kraftige Gjerninger ved Pauli Hænder,

    12saa at der endog bleve bragte Svededuge og Haandklæder fra hans Legeme til de Syge, og at Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud af dem.

    13Men nogle af de omløbende Jøder, der vare Besværgere, dristede sig til at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, og sagde: Vi besværge eder ved Jesum, hvilken Paulus prædiker.

    14Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeva, en jødisk Ypperstepræst.

    15Men den onde Aand svarede og sagde: Jesum kjender jeg, og Paulum veed jeg af; men I, hvo ere I?

  • 17Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Ephesus, baade Jøder og Græker; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev høiligen priset.

  • 75%

    25Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!

    26Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst og foer ud af ham.

  • 75%

    27Men der han traadte ud paa Landet, mødte en Mand ham fra Staden, som havde været besat af Djævle i lang Tid, og iførte sig ikke Klæder, og blev ikke i Huus, men i Gravene.

    28Men der han saae Jesum, raabte han, og faldt ned for ham og sagde med høi Røst: Hvad haver jeg med dig at skaffe, Jesu, den allerhøieste Guds Søn? jeg beder dig, at du ikke vil pine mig.

    29Thi han bød den urene Aand at fare ud af Mennesket; thi den havde i lang Tid slidt ham, og han havde været bunden med Lænker og Bøier, og været bevogtet; og han havde sønderrevet Baandene, og blev dreven af Djævelen i Ørkenerne.

    30Men Jesus spurgte ham ad og sagde: Hvad hedder du? Men han sagde: Legion; thi mange Djævle vare farne i ham.

  • 74%

    18Dette gjorde hun mange Dage. Men Paulus harmedes derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: Jeg byder dig i Jesu Christi Navn at fare ud af hende; og den foer ud i den samme Stund.

    19Men der hendes Herrer saae, at deres Haab om Vinding var borte, toge de Paulus og Silas og droge dem paa Torvet for de Øverste.

  • 74%

    14Men Svinehyrderne flyede og kundgjorde det i Staden og paa Landet; og de gik ud at see, hvad det var, som var skeet.

    15Og de kom til Jesum og saae den, som havde været besat, at han sad og var paaklædt og var ved Sands, nemlig den, som havde havt den Legion; og de forfærdedes.

    16Men de, som havde seet det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den Besatte, og om Svinene.

  • 73%

    2Og der han traadte ud af Skibet, mødte ham strax et Menneske, (som kom) ud af de Dødes Grave, og som havde en ureen Aand.

    3Han havde Bolig i Gravene, og Ingen kunde binde ham, end ikke med Lænker.

    4Thi han havde ofte været bunden med Bøier og Lænker, og Lænkerne vare blevne sønderrykkede af ham, og Bøierne sønderslidte, og Ingen kunde tæmme ham.

  • 23Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit

  • 73%

    33Men Djævlene, som fore ud af Mennesket, fore ind i Svinene; og Hjorden styrtede sig hastelig af Bakken i Søen og druknede.

    34Men der Hyrderne saae det, som var skeet, flyede de, og gik hen og kundgjorde det i Staden og paa Landet.

    35Da gik de ud at see det, som var skeet, og kom til Jesum og fandt det Menneske, som Djævlene vare farne ud af, siddende paaklædt og ved Sands hos Jesu Fødder; og de forfærdedes.

    36Men og de, som havde seet det, kundgjorde dem, hvorledes den Besatte var bleven frelst.

  • 39Og see, en Aand griber fat paa ham, og strax raaber han, og den slider ham saa, at han fraader, og med Nød viger den fra ham, naar den haver slidt ham;

  • 28Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte ham to Besatte, som kom ud af Gravene og vare saare grumme, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.

  • 33Men Hyrderne flyede; og de gik hen i Staden og kundgjorde det altsammen, og hvorledes det var gaaet til med de Besatte.

  • 33Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Djævels Aand, og raabte med høi Røst

  • 22Ogsaa Mængden opstod imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befole at hudstryge dem.

  • 20Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden, væltede sig og fraadede.

  • 71%

    7Og han raabte med høi Røst og sagde: Hvad haver jeg med dig at gjøre, Jesu, den allerhøieste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.

    8— Thi han sagde til ham: Far ud, du urene Aand, af dette Menneske! —

    9Og han adspurgte ham: Hvad er dit Navn? og han svarede og sagde: Legion er mit Navn? thi vi ere mange.

  • 7Thi af Mange, som havde urene Aander, fore disse ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredede.

  • 71%

    35Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.

    36Og der kom en Rædsel over Alle, og de talede med hverandre og sagde: Hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?

  • 26Da skreg den og sled ham saare og foer ud; og han blev ligesom død, saa at Mange sagde: Han er død.

  • 18som vare komne for at høre ham og helbredes fra deres Sygdomme, og Saadanne, som bleve forstyrrede af de urene Aander; og de bleve helbredede.

  • 29Eller, hvorledes kan Nogen gaae ind i den Stærkes Huus og røve ham hans Redskaber fra, uden at han tilforn binder den Stærke? og da kan han plyndre hans Huus.

  • 29Men han begjærede et Lys, og sprang ind og kastede sig skjælvende ned for Paulus og Silas.

  • 24Naar den urene Aand udfarer af Mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder og søger Hvile; og naar han ikke finder den, da siger han: Jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af.

  • 27Der kan jo Ingen gaae ind i den Stærkes Huus og røve hans Redskaber, uden han tilforn binder den Stærke, og da skal han plyndre hans Huus.

  • 32Han tog strax Stridsfolk og Høvedsmænd over Hundrede til sig og rykkede ind paa dem. Men der de saae den øverste Høvedsmand og Stridsfolket, lode de af at slaae Paulus.

  • 6Og der Paulus havde lagt Hænderne paa dem, kom den Hellig-Aand over dem, og de talede med (fremmede) Tungemaal og propheterede.

  • 16Men det skede, der vi gik til det Sted, hvor der holdtes Bøn, at en Pige mødte os, som havde en Spaadoms-Aand, og som forskaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaae.

  • 20Saa kraftigen voxte Herrens Ord og fik Magt.

  • 14Men der Apostlerne, Barnabas og Paulus, hørte det, sønderreve de deres Klæder og sprang ind iblandt Folket,

  • 26Da gaaer han bort og tager syv andre Aander til sig, som ere værre end han selv, og naar de komme ind, boe de der; og det Sidste bliver værre med det Menneske, end det Første.

  • 22Men naar en Stærkere end han kommer over ham og overvinder ham, da borttager han hans fulde Harnisk, som han forlod sig paa, og uddeler hans Rov.