Apostlenes gjerninger 28:12
Og vi løbe ind i Syracusa og bleve (der) tre Dage.
Og vi løbe ind i Syracusa og bleve (der) tre Dage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Disse beviste os ogsaa stor Ære, og der vi droge bort, lagde de (i Skibet), hvad vi havde behov.
11Men efter tre Maaneders Forløb droge vi bort i et alexandrinsk Skib, hvilket havde havt Vinterleie ved Øen og havde Tvillingernes Mærke.
13Derfra seilede vi omkring og kom til Rhegium; og efter een Dags Forløb fik vi Søndenvind, og kom anden Dagen til Puteoli,
14hvor vi fandt Brødre og bleve budne af dem at blive (der) syv Dage. Og saa droge vi til Rom.
15Og derfra kom Brødrene, som havde hørt om os, os imøde indtil Appii Forum og Trestabernæ; og der Paulus saae dem, takkede han Gud og fattede Mod.
1Men der det var skeet, at vi havde revet os fra dem og vare farne bort, seilede vi lige til Cos, men den anden Dag til Rhodus, og derfra til Patara.
2Og der vi fandt et Skib, som vilde gaae over til Phoenicien, traadte vi derudi og fore bort.
3Men der vi fik Cypern i Sigte og havde ladet den paa venstre Haand, seilede vi til Syrien og løb ind til Tyrus; thi Skibet skulde der losse Ladningen.
4Og der vi fandt Disciple, bleve vi der i syv Dage; disse sagde ved Aanden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
5Men der vi havde fuldendt de Dage, droge vi ud og gave os paa Reisen, og de ledsagede os alle med Hustruer og Børn indtil udenfor Staden; og vi faldt paa Knæ paa Strandbredden og bade.
6Og der vi havde taget Afsked fra hverandre, traadte vi ind i Skibet; men de vendte tilbage til deres eget (Hjem).
7Men vi fuldendte Seiladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og hilsede Brødrene og bleve een Dag hos dem.
2Men der vi vare gangne ombord paa et adramyttenisk Skib for at seile langs med Asiens Kyster, fore vi ud; og Aristarchus, en Macedonier fra Thessalonica, var med os.
3Og anden Dagen anløb vi Sidon. Og Julius behandlede Paulus mildt og tilstedede ham at gaae til Venner og nyde Pleie.
4Og vi fore bort derfra og seilede under Cypern, fordi Vindene vare imod.
5Og vi seilede over Havet ved Cilicien og Pamphylien og kom til Myra i Lycien.
6Og der fandt Høvedsmanden over Hundrede et Skib fra Alexandria, som seilede til Italien, og satte os paa det.
7Men der vi seilede langsomt i mange Dage og med Vanskelighed naaede Cnidus, — thi Vinden føiede os ikke — holdt vi ned under Creta ved Salmone.
8Med Vanskelighed fore vi den forbi og, kom til et Sted, som kaldes Gode-Havne, der var nær ved Staden Lasæa.
9Men der megen Tid var forløben, og Seiladsen nu var farlig, fordi endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus og sagde til dem:
5Disse gik forud og biede efter os i Troas.
6Men efter de usyrede Brøds Dage seilede vi ud fra Philippi og kom til dem inden fem Dage til Troas, hvor vi opholdt os syv Dage.
7Men ved det samme Sted havde den Øverste paa Øen, ved Navn Publius, et Landgods; han modtog os og laante os venligen Herberge i tre Dage.
3Og der han havde tøvet der tre Maaneder, og Jøderne lurede paa ham, da han vilde fare til Syrien, blev han tilsinds at vende tilbage igjennem Macedonien.
32Og vi kom til Jerusalem, og vi bleve der tre Dage.
13Men vi, som vare gangne forud tilskibs, fore til Assus, og skulde derfra tage Paulus ind; thi saaledes havde han befalet, da han selv vilde gaae tilfods.
14Men der han kom til os i Assus, toge vi ham ind og kom til Mitylene.
15Og da vi vare seilede derfra, kom vi den anden Dag lige over for Chius; men den følgende Dag lagde vi til Samus og bleve over i Trogillium, og kom Dagen derpaa til Miletus.
26Men vi skulle strande paa en Ø.
27Men der den fjortende Nat kom, og vi dreve om i det adriatiske Hav, formodede Skibsfolkene ved Midnat, at et Land var dem nær.
11Vi fore da ud fra Troas og seilede lige til Samothrace, og den anden Dag til Neapolis,
12og derfra til Philippi, hvilken er den fornemste Stad i den Deel af Macedonien og beboet af Romere; men vi opholdt os nogle Dage i denne Stad.
12Og der Havnen ikke var beqvem til Vinterleie, besluttede de Fleste at fare bort ogsaa derfra, om de muligen kunde naae hen til Phoenix for at overvintre der, hvilken er en Havn paa Creta, som vender mod Sydvest og Nordvest.
13Men der Søndenvind blæste op, og de meente, at de havde naaet deres Hensigt, lettede de Anker og holdt nær under Creta.
14Men ikke længe derefter kom mod dem en rasende Storm, som kaldes Euroklydon.
15Men der Skibet blev revet hen og kunde ikke holde sig op mod Vinden, gave vi det over og dreve saa.
16Men vi løb under en liden Ø, som kaldes Claude, og kunde neppe faae fat paa Baaden.
17Og der de havde taget den op, brugte de Hjælp og omsurrede Skibet; og saasom de frygtede, at de skulde drives ind paa en Sandbanke, lode de Seilene ned og dreve saaledes.
18Og der vi udstode Meget af Stormen, begyndte de næste Dag at kaste overbord.
19Og paa den tredie Dag udkastede vi med vore Hænder Skibets Redskab.
20Men der hverken Sol eller Stjerner lode sig see i mange Dage, og en ikke liden Storm hængte over os, da betoges omsider alt Haab os om at frelses.
1Og der de vare frelste, fik de at vide, at denne Ø hedte Melite.
15Men efter de Dage, der vi vare færdige, droge vi op til Jerusalem.
16Men der reiste ogsaa med os nogle af Disciplene fra Cæsarea, som bragte (med sig) Mnason af Cypern, en gammel Discipel, hos hvilken vi skulde have Herberge.
28Men de opholdt sig der en ikke liden Tid hos Disciplene.
13Men der Paulus og de, som vare med ham, fore bort fra Paphus, kom de til Perge i Pamphylien. Men Johannes skilte sig fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
39Men der det blev Dag, kjendte de ikke Landet; men de bleve en Vig vaer, som havde en Strandbred, paa hvilken de besluttede at sætte Skibet, om muligt.
22Og han kom til Cæsarea, og drog op og hilsede Menigheden, og drog saa ned til Antiochia.
41Men de dreve ind paa en Grund, som havde Dyb paa begge Sider, og stødte an med Skibet; og Forstavnen borede sig fast og stod ubevægelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
29Og de frygtede, at de maaskee skulde støde paa Skjær, og kastede fire Ankere ud fra Bagstavnen og ønskede, at det vilde vorde Dag.