Apostlenes gjerninger 7:30
Og der fyrretyve Aar vare fuldkommede, aabenbaredes Herrens Engel for ham i Sinai Bjergs Ørken, i en Tornebusks Ildslue.
Og der fyrretyve Aar vare fuldkommede, aabenbaredes Herrens Engel for ham i Sinai Bjergs Ørken, i en Tornebusks Ildslue.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.
2 Og Herrens Engel aabenbaredes for ham i en Ildslue, midt af en Tornebusk; og han saae, og see, Tornebusken brændte i Ilden, dog blev Tornebusken ikke fortæret.
3 Og Mose sagde: Jeg vil nu gaae hen og see dette store Syn, hvi Tornebusken ikke opbrændes.
4 Der Herren saae, at han gik hen til at see, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og, han sagde: See, her er jeg.
5 Og han sagde: Kom ikke nær her hid, drag dine Skoe af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er en hellig Jord.
31 Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham:
32 Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. Da bævede Moses og turde ikke see derhen.
33 Men Herren sagde til ham: Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er hellig Jord.
34 Jeg haver grant seet det Onde, mit Folk lider, som er i Ægypten, og hørt deres Suk, og er nedkommen for at udfrie dem; og kom nu hid, jeg vil sende dig til Ægypten.
35 Denne Moses, hvilken de fornegtede, sigende: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer? ham sendte Gud (til at være) en Øverste og Befrier ved Engelens Haand, som aabenbaredes for ham i Tornebusken.
36 Denne udførte dem, der han havde gjort Undergjerninger og Tegn i Ægypti Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
37 Denne er den Moses, som sagde til Israels Børn: Herren eders Gud skal af eders Brødre opreise eder en Prophet som mig; ham skulle I høre.
38 Denne er den, som i Menigheden udi Ørkenen stod mellem Engelen, som talede til ham paa Sinai Bjerg, og vore Fædre, den, som annammede de levende Ord, for at give os (dem);
29 Men Moses flyede for denne Tales Skyld og blev en Udlænding i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
15 Og Mose steg op paa Bjerget, og en Sky bedækkede Bjerget.
16 Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg, og Skyen bedækkede det i sex Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.
17 Og Synet af Herrens Herlighed var som en fortærende Ild, øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øine.
18 Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
23 Men der han blev fyrretyve Aar gammel, fik han isinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
3 Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn:
7 Og Mose var fiirsindstyve Aar gammel, og Aron tre og fiirsindstyve Aar gammel, der de talede til Pharao.
8 Og Herren sagde til Mose og til Aron, sigende:
15 Og Herren blev seet i Paulunet i en Skystøtte, og Skystøtten stod over Paulunets Dør.
33 som gik for eders Ansigt paa Veien, at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde leire eder, i en Ild om Natten, at vise eder Veien, som I skulde gaae paa, og i en Sky om Dagen.
89 Og naar Mose kom til Forsamlingens Paulun, for at tale med ham, da hørte han Røsten tale til sig oven fra Naadestolen, som var paa Vidnesbyrdets Ark, fra (Stedet) imellem de to Cherubim; og han talede til ham.
2 Og vær aarle rede, og stig aarle op paa Sinai Bjerg, og staa der for mig paa Bjergets Top.
4 Herren talede med eder Ansigt til Ansigt paa Bjerget midt ud af Ilden.
5 Jeg stod imellem Herren og eder paa den samme Tid, at give eder Herrens Ord tilkjende; thi I frygtede for Ildens Aasyn og gik ikke op paa Bjerget, og han sagde:
20 Der Herren var nedkommen over Sinai Bjerg, over Bjergets Top, da kaldte Herren Mose op paa Bjergets Top, og Mose steg op.
44 Og Herren talede til Mose og sagde:
18 Og henved fyrretyve Aars Tid fordrog han deres Sæder i Ørkenen.
16 Og det skede paa den tredie Dag, der det blev Morgen, at der var Torden og Lyn og en tyk Sky paa Bjerget, og en saare stærk Basuns Lyd, og det ganske Folk bævede, som var i Leiren.
17 Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget.
13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.
14 Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten;
16 og vi raabte til Herren, og han hørte vor Røst, og sendte en Engel og udførte os af Ægypten; og see, vi ere i Kades, Staden ved det Yderste af dit Landemærke.
9 Og det skede, naar Mose kom til Paulunet, kom Skystøtten ned og stod i Paulunets Dør, og talede med Mose.
11 Og I kom nær til og stode nede ved Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja (forfærdeligt) Mørke.
12 Og Herren talede til eder midt af Ilden; I hørte Ordets Røst, men I saae ingen Lignelse foruden Røsten.
34 Og nu, gak, før Folket did, som jeg sagde dig; see, min Engel skal gaae for dit Ansigt; men naar min Tid (kommer) at hjemsøge, da vil jeg hjemsøge deres Synd over dem.
38 Thi Herrens Sky skulde være over Tabernaklet om Dagen, og Ild skulde være deri om Natten, for al Israels Huses Øine, paa alle deres Reiser.
2 Og han sagde: Herren er kommen af Sinai, og er opgangen af Seir for dem, han aabenbarede sig herlig af Parans Bjerg og kom med ti tusinde Hellige; ved hans høire Haand var en brændende Lov til dem,
7 Og Herren talede til Mose og sagde:
36 Af Himmelen haver han ladet dig høre sin Røst, for at undervise dig, og paa Jorden haver han ladet dig see sin den store Ild, og du haver hørt hans Ord midt af Ilden.
14 Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk og sagde:
1 Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk, i det andet Aar, efterat de vare uddragne af Ægypti Land, i den første Maaned, og sagde: