Amos 6:11
Thi see, Herren haver budet (det), og skal slaae det store Huus, at det sprækker, og det lille Huus, at det revner.
Thi see, Herren haver budet (det), og skal slaae det store Huus, at det sprækker, og det lille Huus, at det revner.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og jeg vil slaae Vinterhuset med Sommerhuset, og de Elfenbeenshuse skulle forgaae, og de mange Huse skulle faae Ende, siger Herren.
9 Og det skal skee, om der vare overblevne ti Mænd i eet Huus, da skulle de døe.
10 Og hans næste Slægt skal optage ham og opbrænde ham, at udbære Benene af Huset, og han skal sige til den, som er ved Siderne i Huset: Mon endnu (være Flere) hos dig? og han skal sige: Ingen; da skal han sige: Ti stille! thi man har ikke (villet lade sig) paaminde i Herrens Navn.
8 Vee dem, som drage det ene Huus til det andet, som føie den ene Ager til den anden, indtil der ikke er mere Rum, at I kunne alene blive siddende midt i Landet.
9 Dette er for mine Øren, (siger) den Herre Zebaoth; (hvad gjælder det), om de mange Huse ikke skulle blive til en Ødelæggelse, (om) de store og gode (ikke skulle staae) uden Indbyggere!
45 Derfor skal man afbryde Huset, dets Stene og dets Træer og al Husets Materie, og man skal føre det ud udenfor Staden, paa et ureent Sted
7 da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg haver givet dem, og det Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg lade fare fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.
8 Og dette Huus, (omendskjønt det) skal blive høit, skulle dog alle, som gaae frem forbi det, grue for og hviske, og de skulle sige: Hvorfor haver Herren gjort saaledes ved dette Land og ved dette Huus?
11 Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord:
20 da vil jeg oprykke dem af mit Land, som jeg haver givet dem, og dette Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og jeg vil give det til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.
21 Og dette Huus, som haver været høit, skulle (alle de), som gaae forbi det, grue for og sige: Hvorfor haver Herren gjort saa mod dette Land og mod dette Huus?
12 Og deres Huse skulle tilvendes Andre, (ja) Agre og Qvinder tillige; thi jeg vil udrække min Haand over Landets Indbyggere, siger Herren.
11 Thi Stenen af Væggen skal raabe, og Bjælken af Træet skal svare den.
4 Saa skal du sige til ham: Saa sagde Herren: See, det jeg byggede, nedbryder jeg, og det jeg plantede, oprykker jeg, ja dette ganske Land.
4 Thi saa sagde Herren, Israels Gud, om denne Stads Huse og om Judæ Kongers Huse, som ere nedbrudte formedelst Voldene og formedelst Sværdet:
11 Siig til dem, som anstryge med løs (Kalk), saa den maa falde: Der kommer en overskyllende Regn, og I, I Hagelstene! I skulle falde, og et (svart) Stormveir skal adskille den.
12 Og see, naar Væggen er falden, mon der da ikke skal siges til eder: Hvor er det Anstrøgne, som I have anstrøget?
4 Jeg lod denne (Forbandelse) udgaae, siger den Herre Zebaoth, at den skal komme til Tyvens Huus og til hans Huus, som sværger ved mit Navn falskeligen, og den skal blive om Natten midt i hans Huus og fortære det, ja baade dets Træ og dets Stene.
11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.
8 Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren.
9 I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.
21 Derfor, saa sagde Herren: See, jeg vil sætte Stød for dette Folk, og Fædre og Børn skulle støde sig derpaa tilhobe, Naboen og hans Staldbroder skulle omkomme.
11 Og jeg vil udrydde Trolddomme af din Haand, og ingen Tegnsudlæggere skulle være hos dig.
10 Farer op paa dens Mure og fordærver (dem), men gjører ikke aldeles Ende (med dem); borttager deres Qviste, thi de ere ikke Herrens.
11 Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.
11 Mon dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, være en Røverhule for eders Øine? ja jeg, see, jeg haver seet det, siger Herren.
1 Jeg saae Herren staae paa Alteret, og han sagde: Slaa Knappen, at Dørtærsklerne bæve, og slaa dem, ja dem alle, paa Hovedet, og det Sidste af dem vil jeg ihjelslaae med Sværdet; der skal Ingen, som flyer, undflye af dem, og Ingen, som er undkommen, reddes af dem.
13 derfor skal denne Misgjerning blive eder som en Rift i en faldende (Muur), som giver sig ud paa en høi Muur, der brister hasteligen i et Øieblik.
5 Men om I ikke ville høre disse Ord, da haver jeg svoret ved mig (selv), siger Herren, at dette Huus skal blive til et øde Sted.
6 Thi saa sagde Herren om Judæ Konges Huus: Du er mig (som) Gilead, (som) Libanons Top; mon jeg ikke skal gjøre dig til en Ørk, (til) Stæder, som ikke beboes?
6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!
10 Og I skulle tælle Jerusalems Huse, og nedbryde Husene til at befæste Muren med.
9 Og jeg vil hjemsøge hver den, som springer over Dørtærskelen paa den samme Dag, de, som fylde deres Herres Huus med Vold og Svig.
13 Derfor skal deres Gods blive til Rov, og deres Huse til en Ødelæggelse, og de skulle bygge Huse, men ikke boe i dem, og plante Viingaarde, men ikke drikke Viin af dem.
12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.
41 Saa skal han lade skrabe Huset indentil omkring, og man skal kaste Støvet, som man afskrabede, udenfor Staden, paa et ureent Sted.
6 saa vil jeg gjøre ved dette Huus ligesom ved Silo, og gjøre denne Stad til en Forbandelse for alle Hedninger paa Jorden.
17 See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.
6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Endnu eengang, om en liden (Stund), saa vil jeg bevæge Himlene og Jorden og Havet og det Tørre.
3 Og I skulle gaae ud igjennem Rifterne, hver hen for sig, og I skulle bortkaste det, (som er i) Paladset, siger Herren.
11 Og Herrens Ord skede til Salomo, og sagde:
3 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.
12 Og Herren skal drive Menneskene langt bort, og midt i Landet skal det være meget forladt.
8 See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren.
4 Og Dørposterne med Dørtærsklerne rystede af den Raabendes Røst, og Huset blev fuldt af Røg.
37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Afhugger Træerne og opkaster en Vold imod Jerusalem; denne er den Stad, som er hjemsøgt, der (findes) idel Fortrykkelse inden i den.
7 Herren haver bortkastet sit Alter gjort sin Helligdom til Intet, overantvordet dens Paladsers Mure i Fjendens Haand, at de udgave (deres) Røst i Herrens Huus som paa en Forsamlingsdag.
43 Men om Plagen kommer igjen og blomstrer i Huset, efterat man har udbrudt Stenene, og efterat man har skrabet Huset, og efterat man har klinet det,
13 See, jeg kommer til dig, (du Qvinde,) som boer i Dalen, i en Klippe, paa Sletten, siger Herren, (I,) som sige: Hvo vil komme ned til os, og hvo vil komme i vore Boliger?