Daniel 2:32

Original Norsk Bibel 1866

Det samme Billedes Hoved var af godt Guld, dets Bryst og dets Arme af Sølv, dets Bug og dets Lænder af Kobber.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 14:4 : 4 da skal du tage paa dette Sprog imod Kongen af Babel, og sige: Hvorledes ophørte Plageren, (ja, hvorledes) ophørte den Guldstav?
  • Jer 51:7 : 7 Babel var et Guldbæger i Herrens Haand, hun haver gjort al Verden drukken; Hedningerne have drukket af hendes Viin, derfor bleve Hedningerne galne.
  • Dan 2:37-39 : 37 Du, o Konge! er en Konge over Konger; thi Gud af Himmelen haver givet dig Riget, Magten og Styrken og Æren. 38 Og allesteds, hvor Mennesker boe, Dyrene paa Marken og Fuglene under Himmelen, haver han givet i din Haand og ladet dig herske over alle disse; du er selv det Guldhoved. 39 Og efter dig skal opkomme et andet Rige, ringere end dit, og det tredie Rige (skal være) et andet af Kobber, som skal herske over al Jorden.
  • Dan 4:22 : 22 (det er) du selv, o Konge! som (er saa) stor og stærk, og din Magt er stor og rækker til Himmelen, og dit Herredømme er til Jordens Ende.
  • Dan 4:30 : 30 svarede Kongen og sagde: Mon dette ikke være det store Babel, som jeg, jeg haver bygget til et kongeligt Huus ved min stærke Magt og til min Herligheds Ære?
  • Dan 7:4-6 : 4 Det første var som en Løve, og det havde Vinger (som) en Ørn; jeg saae til, indtil at dets Vinger bleve afplukkede af det, og det blev opløftet fra Jorden, og det blev opreist paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskes Hjerte. 5 Og see, et andet Dyr, (som var) det andet, det var ligt en Bjørn, og det blev opreist ved (Løvens) ene Side, og det havde tre Ribbeen i sin Mund, imellem sine Tænder; og man sagde saa til det: Staa op, æd meget Kjød! 6 Efter dette saae jeg, og see, (der var) et andet (Dyr), ligt en Parder, og det havde fire Vinger som af en Fugl paa sin Ryg, og det Dyr havde fire Hoveder, og det blev given Magt.
  • Dan 8:3-8 : 3 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, en Væder stod lige for Floden, og den havde to Horn, og Hornene vare høie, og det ene høiere end det andet, og det høieste voxte sidst op. 4 Jeg saae, at samme Væder stangede mod Vesten og Norden og Sønden, og der kunde intet Dyr staae for dens Ansigt, (der var) ei (heller) Nogen, som kunde redde af dens Vold, og den gjorde efter sin Villie og blev stor. 5 Og jeg, jeg gav Agt paa, og see, en Gjedebuk kom fra Vesten over al Jorden, og den rørte ikke ved Jorden, og samme Gjedebuk havde et anseeligt Horn imellem sine Øine. 6 Og den kom til Væderen, som havde de to Horn, som jeg saae staae for Floden, og den løb til den i sin kraftige Grumhed. 7 Og jeg saae den, at den kom nær til Væderen og blev forbittret paa den, og slog Væderen og sønderbrød dens to Horn, og der var ingen Kraft i Væderen til at staae for dens Ansigt; og den kastede den paa Jorden og nedtraadte den, og der var Ingen, som kunde redde Væderen af dens Vold. 8 Og Gjedebukken blev saare stor; og der den var bleven stærk, blev det store Horn sønderbrudt, og fire anseelige (Horn) opvoxede istedet derfor mod de fire Himmelens Veir.
  • Dan 11:2-9 : 2 Og nu vil jeg kundgjøre dig Sandheden: See, der skulle endnu tre Konger staae i Persien, og den fjerde skal berige sig med større Rigdom end alle (de andre), og naar (han er bleven) mægtig i sin Rigdom, skal han opvække dem alle imod det Rige i Grækenland. 3 Derefter skal der staae en vældig Konge, og herske med stort Herredom, og gjøre efter sin Villie. 4 Og naar han haver staaet, skal hans Rige sønderbrydes og deles imod de fire Himmelens Vinde, dog ikke paa hans Efterkommere, ei heller efter hans Herredom, med hvilket han herskede; thi hans Rige skal oprykkes (og blive) Andre end disse til (Deel). 5 Og Kongen mod Sønden, som (er en) af hans Fyrster, skal bestyrkes; og (en Anden) skal bestyrkes over ham og herske, hans Herredom skal blive et stort Herredom. 6 Og naar (nogle) Aar ere tilende, skulle de forbinde sig tilsammen, og Kongen af Søndens Datter skal komme til Kongen af Norden, for at gjøre billige (Forslag); men hun skal ikke formaae (Noget) ved (sin) Arms Kraft, og han og hans Arm skal ikke bestaae; men hun, hun skal overgives, samt de, som førte hende, og den, som avlede hende, og den, som styrkede hende (nogle) Tider. 7 Og der skal opstaae (En) af en Qvist af hendes Rødder i hans Sted; og han skal komme til Hæren, og komme i Kongen af Nordens Befæstning, og gjøre ved dem (efter sin Villie) og bestyrke sig. 8 Ja, ogsaa deres Guder med deres ypperste (Mænd), med deres kostelige Tøi af Sølv og Guld, skal han føre i Fængslet til Ægypten; og han, han skal bestaae (nogle) Aar for Kongen mod Norden. 9 Og En skal komme i Kongen af Søndens Rige; men han skal vende tilbage til sit Land igjen. 10 Og hans Sønner skulle indlade sig (i Krig) og samle en Hob af mange Hære, og (en af dem) skal vist komme og overskylle (som en Flod) og gaae over, og han skal komme igjen og indlade sig (i Krig) indtil hans Befæstning. 11 Og Kongen af Sønden skal forbittres og drage ud og stride imod ham, imod Kongen af Norden, og fremstille en stor Hob, og den (anden) Hob skal gives i hans Haand. 12 Naar den Hob bliver borttagen, skal hans Hjerte ophøie sig, og han skal fælde ti Tusinde, dog ikke bekræftes. 13 Og Kongen af Norden skal komme tilbage og fremstille en større Hob end den første og efterat nogle Aars Tider ere tilende, skal han vist komme med en stor Hær og med meget Gods. 14 Og i de samme Tider skulle Mange staae imod Kongen af Sønden, og de Røveres Børn af dit Folk skulle optages til at stadfæste Synet, men de skulle falde. 15 Og Kongen af Norden skal komme og opkaste en Vold og indtage en (saare) fast Stad; og Armene af Sønden skulle ikke kunne bestaae, ei heller hans udvalgte Folk, og (der skal) ingen Kraft (være) til at bestaae. 16 Men den, som kommer imod ham, skal gjøre efter sin Villie, og Ingen skal bestaae for hans Ansigt; han skal og staae i det deilige Land, og der skal skee en (fuld) Fordærvelse ved hans Haand. 17 Og han skal sætte sit Ansigt til at komme med al sit Riges Magt, og (der skal være) billige (Forslag til Fred) hos ham, og han skal udrette det; thi han skal give ham en Datter (af sine) Hustruers til at fordærve hende, men hun skal ikke staae (fast) og ikke være paa hans (Side). 18 Derefter skal han vende sit Ansigt tilbage imod Øerne, og indtage mange; men en Fyrste skal gjøre, at hans Forhaanelse skal ophøre for ham, at ikke lade hans Forhaanelse komme igjen over ham. 19 Og han skal vende sit Ansigt tilbage til sit Lands Befæstninger, og støde sig og falde og ikke findes. 20 Og der skal En staae i hans Sted, som skal lade en Plager fare igjennem det herlige Rige; men inden faa Dage skal han sønderbrydes, dog ikke ved (fnysende) Vrede og ei i Krigen.
  • Åp 17:4 : 4 Og Qvinden var kledt i Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og med Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Horeries Ureenhed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    28 Men der er en Gud i Himmelen, som aabenbarer hemmelige Ting, han haver kundgjort Kong Nebucadnezar, hvad som skee skal i de sidste Dage; din Drøm og Synerne i dit Hoved paa din Seng ere disse:

    29 Dine Tanker, o Konge! opstege hos dig paa din Seng, om hvad der skulde skee derefter, og den, som aabenbarer hemmelige Ting, kundgjorde dig, hvad der skal skee.

    30 Og mig (anlangende), dette Hemmelige er mig aabenbaret, ikke af den Viisdom, som er i mig fremfor alle dem, der leve, men derfor, at Udtydningen skulde gives Kongen tilkjende, og du maatte vide dit Hjertes Tanker.

    31 Du, o Konge! saae, og see, der var et stort Billede, det samme Billede var stort, og Skinnet deraf var herligt for dig, og dets Udseende var forfærdeligt.

  • 86%

    33 Dets Been vare af Jern; af dets Fødder var en Deel af Jern, og en Deel af Leer.

    34 Du saae dette, indtil der blev en Steen afhuggen, hvilket ikke skede med Hænder, og den slog til Billedet paa dets Fødder af Jern og Leer, og knuste dem.

    35 Da bleve Jernet, Leret, Kobberet, Sølvet og Guldet knuste tilsammen, og vare ligesom Avner af en Lo om Sommeren, og Vinden optog dem, og deres Sted blev aldeles ikke fundet; men den Steen, som slog til Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte al Jorden.

    36 Det er Drømmen, og Udtydningen derpaa skulle vi sige for Kongen.

    37 Du, o Konge! er en Konge over Konger; thi Gud af Himmelen haver givet dig Riget, Magten og Styrken og Æren.

    38 Og allesteds, hvor Mennesker boe, Dyrene paa Marken og Fuglene under Himmelen, haver han givet i din Haand og ladet dig herske over alle disse; du er selv det Guldhoved.

    39 Og efter dig skal opkomme et andet Rige, ringere end dit, og det tredie Rige (skal være) et andet af Kobber, som skal herske over al Jorden.

    40 Og det fjerde Rige skal være stærkt som Jernet; eftersom Jernet knuser og svækker Alting, ja, som Jernet, der sønderslaaer alle disse Ting, skal det og knuse og sønderslaae.

    41 Men at du saae Fødderne og Tæerne, en Deel være af Pottemagers Leer, og en Deel af Jern, er, at det skal blive et deelt Rige, og der skal blive (noget) af Jernets Styrke derudi, efterdi du saae, at Jernet var blandet med Lerets Dynd.

    42 Og at Tæerne paa Fødderne vare en Deel af Jern, og en Deel af Leer, (er, at) det skal være tildeels et stærkt Rige, og tildeels skal det være skrøbeligt.

    43 At du saae Jernet blandet med Lerets Dynd, (er, at) de skulle (vel) blande sig formedelst Menneskets Sæd, (og dog) ikke hænge ved, det ene ved det andet, ligesom Jernet ikke kan blandes med Leret.

    44 Men i de samme Kongers Dage skal Himmelens Gud opreise et Rige, som ikke skal fordærves evindelig, og det Rige skal ikke overlades til et andet Folk; det skal knuse og gjøre Ende paa alle disse Riger, men det, det skal bestaae evindeligen.

    45 Efterdi du saae, at der blev afhuggen af Bjerget en Steen, hvilket ikke (skede) med Hænder, og knuste Jernet, Kobberet, Leret, Sølvet og Guldet, (saa) haver den store Gud ladet Kongen vide, hvad der skal skee efter dette; og (denne) Drøm er fast, og Udtydningen derpaa er vis.

  • Dan 3:1-3
    3 vers
    75%

    1 Kong Nebucadnezar lod gjøre et Billede af Guld, tredsindstyve Alen var Høiden derpaa, og sex Alen Bredden derpaa; han lod opreise det i den Dal Dura, i Babels Landskab.

    2 Og Kong Nebucadnezar sendte hen at forsamle Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at komme at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise.

    3 Da forsamledes Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise; og de stode for Billedet, som Nebucadnezar havde ladet opreise.

  • 72%

    5 da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas.

    6 Og hans Legeme var som en Turkous, og hans Ansigt var som en Lynets Skikkelse, og hans Øine som gloende Blus, og hans Arme og hans Fødder som poleret Kobbers Farve, og hans Ords Røst var som et Bulders Røst.

  • Dan 5:4-6
    3 vers
    72%

    4 De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen.

    5 I den samme Time gik Fingre frem (som) af et Menneskes Haand, og skreve tvært over for Lysestagen paa Kalken paa Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saae Haandbladet, som skrev.

    6 Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.

  • 4 Det første var som en Løve, og det havde Vinger (som) en Ørn; jeg saae til, indtil at dets Vinger bleve afplukkede af det, og det blev opløftet fra Jorden, og det blev opreist paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskes Hjerte.

  • 14 Nebucadnezar svarede og sagde til dem: Mon det er et oplagt Raad, Sadrach, Mesach og Abed-Nego! at I ikke ville ære min Gud og ei tilbede det Guldbillede, som jeg haver ladet opreise?

  • 19 Da vilde jeg (gjerne havt) noget Vist om det fjerde Dyr, som var anderledes end alle de andre, meget forfærdeligt, som havde Jerntænder og Kobberkløer, som aad, knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder,

  • 12 (Nu) ere der jødiske Mænd, som du haver beskikket over Bestillingerne i det Landskab Babel: Sadrach, Mesach og Abed-Nego; disse Mænd agtede ikke, o Konge! din Befaling, de ærede ikke din Gud, og tilbade ikke det Guldbillede, som du haver ladet opreise.

  • 6 Og (han havde) et Beenharnisk af Kobber over sine Fødder, og et Kobberglavind imellem sine Skuldre.

  • 18 Denne Drøm saae jeg, jeg Kong Nebucadnezar; men du, Beltsazar, siig Udtydningen, efterdi alle Vise i mit Rige kunne ikke kundgjøre mig Utydningen, men du kan det, thi de hellige Guders Aand er i dig.

  • 70%

    23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.

    24 Derfor er det Haandblad sendt fra ham, og denne Skrift er optegnet.

  • 70%

    22 (det er) du selv, o Konge! som (er saa) stor og stærk, og din Magt er stor og rækker til Himmelen, og dit Herredømme er til Jordens Ende.

    23 Men at Kongen saae en Vægter, det er en Hellig, fare ned af Himmelen og sige: Hugger Træet om og fordærver det, dog lader Stubben med sin Rod i Jorden, og (han) skal gaae i Græsset paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og vædes af Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,

    24 deraf er dette Udtydningen, o Konge! og dette den Høiestes besluttede (Raad), som skal komme over min Herre Kongen:

  • 17 Disse store Dyr, som ere fire, (er, at) fire Konger skulle opstaae af Jorden.

  • 20 Den Væder, som du saae, der havde de to Horn, er de Konger af Medien og Persien.

  • 13 Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var (kosteligt) Linned og Silke og stukket (Arbeide); du aad (fiint) Meel og Honning og Olie, og du blev saare meget deilig og fik Lykke til Riget.

  • 27 og tyve Guldbægere paa tusinde Drachmer, og to Kar af godt skinnende Kobber, kostelige som Guld.

  • 7 Efter dette saae jeg i Nattesynerne, og see, det fjerde Dyr var forfærdeligt og forskrækkeligt og meget stærkt, og havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder, og det var anderledes end alle de Dyr, som vare før det, og det havde ti Horn.

  • 19 En Mester støber et udskaaret Billede, og en Guldsmed beslaaer det med Guld og støber Sølvkjæder.

  • 26 Kongen svarede og sagde til Daniel, hvis Navn var Beltsazar: Mon du kan kundgjøre mig den Drøm, som jeg saae, og Udtydningen derpaa?

  • 2 Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber.

  • 20 Det Træ, som du haver seet, som var stort og stærkt, og hvis Høide rakte til Himmelen, og som saaes over al Jorden,

  • 23 Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr skal være det fjerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne, og det skal æde al Jorden og tærske den og knuse den.

  • 14 Hans Hænder ere (som) Guldringe, fyldte med Turkous; hans Bug er (som) skinnende Elfenbeen, bedækket med Saphirer.

  • 15 og hans Fødder lige det skinnende Kobber, som om de vare glødede i en Ovn, og hans Røst som mange Vandes Lyd.

  • 27 Thekel, du er veiet i Vægtskaaler og funden for let.

  • 18 Og Kongen lod gjøre en stor Throne af Elfenbeen og beslog den med luttret Guld.