Daniel 5:24
Derfor er det Haandblad sendt fra ham, og denne Skrift er optegnet.
Derfor er det Haandblad sendt fra ham, og denne Skrift er optegnet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Og denne er Skriften, som er optegnet: Mene, Mene, Thekel, Upharsin.
26Denne er Udtydningen derpaa: Mene, tællet haver Gud dit Rige og fuldkommet det.
27Thekel, du er veiet i Vægtskaaler og funden for let.
28Peres, adskilt er dit Rige og givet de Meder og Perser.
2Der Beltsazar havde smagt Vinen, sagde han, at de skulde bære frem de Kar af Guld og Sølv, som hans Fader Nebucadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, at Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer kunde drikke af dem.
3Da bleve Guldkarrene frembaarne, som de havde udtaget af Templet, af Guds Huus, som var i Jerusalem; og de drak af dem, Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer.
4De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen.
5I den samme Time gik Fingre frem (som) af et Menneskes Haand, og skreve tvært over for Lysestagen paa Kalken paa Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saae Haandbladet, som skrev.
6Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.
21Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil.
22Og du, Beltsazar, hans Søn, haver ikke fornedret dit Hjerte, alligevel at du vidste dette alt.
23Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.
22(det er) du selv, o Konge! som (er saa) stor og stærk, og din Magt er stor og rækker til Himmelen, og dit Herredømme er til Jordens Ende.
23Men at Kongen saae en Vægter, det er en Hellig, fare ned af Himmelen og sige: Hugger Træet om og fordærver det, dog lader Stubben med sin Rod i Jorden, og (han) skal gaae i Græsset paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og vædes af Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,
24deraf er dette Udtydningen, o Konge! og dette den Høiestes besluttede (Raad), som skal komme over min Herre Kongen:
25Nemlig, man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, og man skal lade dig smage Urter som Øxne, og væde dig med Himmelens Dug, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til den, han vil.
14Og jeg haver hørt om dig, at Gudernes Aand er i dig, og Oplysning og Klogskab og ypperlig Viisdom er funden i dig.
15Og nu vare de Vise, Stjernetyderne, som skulde læse denne Skrift og kundgjøre mig dens Udtydning, førte op for mig, og de kunde ikke kundgjøre mig denne Sags Udtydning.
31(Der) Ordet (var) endnu i Kongens Mund, faldt en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebucadnezar! Riget er gaaet fra dig.
45Efterdi du saae, at der blev afhuggen af Bjerget en Steen, hvilket ikke (skede) med Hænder, og knuste Jernet, Kobberet, Leret, Sølvet og Guldet, (saa) haver den store Gud ladet Kongen vide, hvad der skal skee efter dette; og (denne) Drøm er fast, og Udtydningen derpaa er vis.
8Da bleve alle Kongens Vise førte op; men de kunde hverken læse Skriften eller kundgjøre Kongen dens Udtydning.
9Da blev Kong Beltsazar meget forfærdet, og hans Farve skiftedes paa ham, og hans Vældige bleve tvivlraadige.
10(Da) gik Dronningen op til Gjæstebudshuset for Kongens og hans Vældiges Sags Skyld; (og) Dronningen svarede og sagde: Kongen leve evindeligen! lad dine Tanker ikke forfærde dig, og skift ikke din Farve.
11Der er en Mand i dit Rige, i hvilken de hellige Guders Aand er, og i din Faders Dage blev Oplysning og Klogskab og Viisdom funden i ham ligesom Guders Viisdom, og din Fader, Kong Nebucadnezar, satte ham over Spaamændene, Stjernetyderne, Chaldæerne, Sandsigerne, (ja) din Fader, o Konge! (gjorde det),
34Du saae dette, indtil der blev en Steen afhuggen, hvilket ikke skede med Hænder, og den slog til Billedet paa dets Fødder af Jern og Leer, og knuste dem.
35Da bleve Jernet, Leret, Kobberet, Sølvet og Guldet knuste tilsammen, og vare ligesom Avner af en Lo om Sommeren, og Vinden optog dem, og deres Sted blev aldeles ikke fundet; men den Steen, som slog til Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte al Jorden.
36Det er Drømmen, og Udtydningen derpaa skulle vi sige for Kongen.
37Du, o Konge! er en Konge over Konger; thi Gud af Himmelen haver givet dig Riget, Magten og Styrken og Æren.
6Indholdet af Brevet, som Thathnai, Fyrsten paa denne Side Floden, og Sethar-Bosnai og hans Selskab af Apharsach, som var paa denne Side Floden, sendte til Kong Darius;
28Men der er en Gud i Himmelen, som aabenbarer hemmelige Ting, han haver kundgjort Kong Nebucadnezar, hvad som skee skal i de sidste Dage; din Drøm og Synerne i dit Hoved paa din Seng ere disse:
29Dine Tanker, o Konge! opstege hos dig paa din Seng, om hvad der skulde skee derefter, og den, som aabenbarer hemmelige Ting, kundgjorde dig, hvad der skal skee.
30Og mig (anlangende), dette Hemmelige er mig aabenbaret, ikke af den Viisdom, som er i mig fremfor alle dem, der leve, men derfor, at Udtydningen skulde gives Kongen tilkjende, og du maatte vide dit Hjertes Tanker.
31Du, o Konge! saae, og see, der var et stort Billede, det samme Billede var stort, og Skinnet deraf var herligt for dig, og dets Udseende var forfærdeligt.
17Den Sag er i Vægternes besluttede (Raad), og den Begjæring (er stadfæstet) i de Helliges Tale, paa det de, som leve, kunne kjende, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til den, han vil, og opreiser en Fornedret iblandt Folket over det.
18Denne Drøm saae jeg, jeg Kong Nebucadnezar; men du, Beltsazar, siig Udtydningen, efterdi alle Vise i mit Rige kunne ikke kundgjøre mig Utydningen, men du kan det, thi de hellige Guders Aand er i dig.
18Det Brev, som I sendte til os, er klarligen læst for mig.
10Og see, en Haand rørte ved mig og gjorde, at jeg ravede paa mine Knæ og paa mine flade Hænder.
2Og der blev funden i Brevkisten paa Slottet, som er i det Land Medien, en Rolle, og derudi var en Optegnelse, saaledes skreven:
9Nu, o Konge! stadfæste du samme Forbud, og lade det forfatte skriftlig; det skal ikke forandres, efter de Meders og Persers Lov, som ikke skal overtrædes.
17Da svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du din Skjenk, og giv en Anden din Gave, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgjøre ham Udtydningen.
18Du Konge! den høieste Gud gav din Fader Nebucadnezar Riget og Magten og Æren og Herligheden.
19Og for den Magts Skyld, som han havde givet ham, skjælvede og frygtede alle Folk, Almue og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøiede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde.
30I den samme Nat blev Beltsazar, Chaldæernes Konge, ihjelslagen.
9Og jeg saae, og see, der var en Haand udrakt til mig; og see, en Bogs Rolle var i den.
28Alt dette kom over Kong Nebucadnezar.
35Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du?
2Og Herren gav Jojakim, Judæ Konge, i hans Haand, og en Deel af Guds Huses Kar, og dem lod han føre til Sinears Land, i sin Guds Huus, og Karrene lod han føre ind i sin Guds Forraadshuus.
14fordi du er sendt af Kongen og hans syv Raadsherrer at undersøge i Juda og i Jerusalem efter din Guds Lov, som er i din Haand,
19Da blev det Hemmelige aabenbaret for Daniel i et Syn om Natten; da velsignede Daniel Gud i Himmelen.
9Beltsazar, du Øverste iblandt Spaamændene! efterdi jeg veed, at de hellige Guders Aand er i dig, og der er intet Hemmeligt vanskeligt for dig, siig min Drøms Syner, som jeg saae, og Udtydningen derpaa.