Daniel 5:26
Denne er Udtydningen derpaa: Mene, tællet haver Gud dit Rige og fuldkommet det.
Denne er Udtydningen derpaa: Mene, tællet haver Gud dit Rige og fuldkommet det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Og du, Beltsazar, hans Søn, haver ikke fornedret dit Hjerte, alligevel at du vidste dette alt.
23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.
24 Derfor er det Haandblad sendt fra ham, og denne Skrift er optegnet.
25 Og denne er Skriften, som er optegnet: Mene, Mene, Thekel, Upharsin.
27 Thekel, du er veiet i Vægtskaaler og funden for let.
28 Peres, adskilt er dit Rige og givet de Meder og Perser.
22 (det er) du selv, o Konge! som (er saa) stor og stærk, og din Magt er stor og rækker til Himmelen, og dit Herredømme er til Jordens Ende.
23 Men at Kongen saae en Vægter, det er en Hellig, fare ned af Himmelen og sige: Hugger Træet om og fordærver det, dog lader Stubben med sin Rod i Jorden, og (han) skal gaae i Græsset paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og vædes af Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,
24 deraf er dette Udtydningen, o Konge! og dette den Høiestes besluttede (Raad), som skal komme over min Herre Kongen:
25 Nemlig, man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, og man skal lade dig smage Urter som Øxne, og væde dig med Himmelens Dug, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til den, han vil.
26 Men at der sagdes, man skulde lade Stubben af Træet blive med Rødderne, (er, at) dit Rige (skal blive) bestandigt for dig, naar du kjender, at Himlene ere mægtige.
27 Derfor, o Konge! lad mit Raad behage dig, og afbryd dine Synder ved Retfærdighed, og dine Misgjerninger ved Barmhjertighed mod de Elendige; om din Fred maaskee kunde forlænges.
28 Alt dette kom over Kong Nebucadnezar.
5 I den samme Time gik Fingre frem (som) af et Menneskes Haand, og skreve tvært over for Lysestagen paa Kalken paa Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saae Haandbladet, som skrev.
6 Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.
36 Det er Drømmen, og Udtydningen derpaa skulle vi sige for Kongen.
37 Du, o Konge! er en Konge over Konger; thi Gud af Himmelen haver givet dig Riget, Magten og Styrken og Æren.
31 (Der) Ordet (var) endnu i Kongens Mund, faldt en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebucadnezar! Riget er gaaet fra dig.
32 Og man skal udstøde dig fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, man skal lade dig smage Urter som Øxne, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til hvem han vil.
15 Og nu vare de Vise, Stjernetyderne, som skulde læse denne Skrift og kundgjøre mig dens Udtydning, førte op for mig, og de kunde ikke kundgjøre mig denne Sags Udtydning.
16 Men jeg, jeg hørte om dig, at du kan vist udtyde og løse vanskelige Ting; nu, om du kan læse denne Skrift og kundgjøre mig dens Udtydning, da skal du blive klædt med Purpur, og (bære) en Guldkjæde om din Hals, og være den tredie Mægtige i Riget.
17 Da svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du din Skjenk, og giv en Anden din Gave, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgjøre ham Udtydningen.
18 Du Konge! den høieste Gud gav din Fader Nebucadnezar Riget og Magten og Æren og Herligheden.
28 Men der er en Gud i Himmelen, som aabenbarer hemmelige Ting, han haver kundgjort Kong Nebucadnezar, hvad som skee skal i de sidste Dage; din Drøm og Synerne i dit Hoved paa din Seng ere disse:
29 Dine Tanker, o Konge! opstege hos dig paa din Seng, om hvad der skulde skee derefter, og den, som aabenbarer hemmelige Ting, kundgjorde dig, hvad der skal skee.
30 Og mig (anlangende), dette Hemmelige er mig aabenbaret, ikke af den Viisdom, som er i mig fremfor alle dem, der leve, men derfor, at Udtydningen skulde gives Kongen tilkjende, og du maatte vide dit Hjertes Tanker.
31 Du, o Konge! saae, og see, der var et stort Billede, det samme Billede var stort, og Skinnet deraf var herligt for dig, og dets Udseende var forfærdeligt.
32 Det samme Billedes Hoved var af godt Guld, dets Bryst og dets Arme af Sølv, dets Bug og dets Lænder af Kobber.
19 Og han sagde: See, jeg vil kundgjøre dig, hvad der skal skee i den sidste Vrede; thi Enden (kommer) til den bestemte Tid.
30 I den samme Nat blev Beltsazar, Chaldæernes Konge, ihjelslagen.
5 Kongen svarede og, sagde til Chaldæerne: Den Sag er borte for mig; dersom I ikke kundgjøre mig den Drøm og Udtydningen derpaa, skulle I blive hugne i Stykker, og eders Huse gjøres til en Møgdynge.
17 Den Sag er i Vægternes besluttede (Raad), og den Begjæring (er stadfæstet) i de Helliges Tale, paa det de, som leve, kunne kjende, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til den, han vil, og opreiser en Fornedret iblandt Folket over det.
18 Denne Drøm saae jeg, jeg Kong Nebucadnezar; men du, Beltsazar, siig Udtydningen, efterdi alle Vise i mit Rige kunne ikke kundgjøre mig Utydningen, men du kan det, thi de hellige Guders Aand er i dig.
28 Hertil er Enden paa denne Tale. Anlangende mig, Daniel, mine Tanker forfærdede mig meget, og (al) min Farve blev forandret paa mig, og jeg beholdt den Tale i mit Hjerte.
26 Derefter skal Retten sættes, og man, skal borttage hans Magt, til at ødelægge og til at fordærve (ham) indtil Enden.
45 Efterdi du saae, at der blev afhuggen af Bjerget en Steen, hvilket ikke (skede) med Hænder, og knuste Jernet, Kobberet, Leret, Sølvet og Guldet, (saa) haver den store Gud ladet Kongen vide, hvad der skal skee efter dette; og (denne) Drøm er fast, og Udtydningen derpaa er vis.
8 Da bleve alle Kongens Vise førte op; men de kunde hverken læse Skriften eller kundgjøre Kongen dens Udtydning.
9 Da blev Kong Beltsazar meget forfærdet, og hans Farve skiftedes paa ham, og hans Vældige bleve tvivlraadige.
10 (Da) gik Dronningen op til Gjæstebudshuset for Kongens og hans Vældiges Sags Skyld; (og) Dronningen svarede og sagde: Kongen leve evindeligen! lad dine Tanker ikke forfærde dig, og skift ikke din Farve.
39 Og efter dig skal opkomme et andet Rige, ringere end dit, og det tredie Rige (skal være) et andet af Kobber, som skal herske over al Jorden.
23 Og sidst i deres Rige, naar Overtræderne have fuldkommet (Overtrædelserne), skal der opstaae en ublu Konge, og som skal forstaae mørke Taler.
9 Thi dersom I ikke kundgjøre mig Drømmen, (da) er den ene Dom over eder, som dem, der have taget eder for at sige løgnagtig og fordærvelig Tale for mig, indtil Tiden er forandret; derfor siger mig Drømmen, saa kan jeg vide, at I kunne kundgjøre mig Udtydningen derpaa.
13 Men du, (Daniel!) gak til Enden; og du skal hvile og staae i din Lod ved Dagenes Ende.
13 Du, som boer ved de store Vande, som er mægtig af Liggendefæ, din Ende er kommen, din Gjerrigheds Maal.
6 Derfor blev given Befaling af mig at lade alle Vise i Babel komme op for mig, at de skulde kundgjøre mig den Drøms Udtydning.
26 Og det Syn om Aften og Morgen, som er sagt, er Sandhed; men tilluk du Synet, thi (det skal skee) efter mange Dage.
26 Kongen svarede og sagde til Daniel, hvis Navn var Beltsazar: Mon du kan kundgjøre mig den Drøm, som jeg saae, og Udtydningen derpaa?
14 Men jeg er kommen for at lade dig forstaae, hvad der skal vederfares dit Folk i de sidste Dage; thi (her er) endnu et Syn (forhaanden) for de Dage.
26 Da skrev Kong Darius til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boede i det ganske Land: Eders Fred vorde formeret!
24 Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste.