Kongen raabte med Vælde, at man skulde lade Stjernetyderne, Chaldæerne og Sandsigerne komme op; Kongen svarede og sagde til de Vise af Babel: Hvilket Menneske, der læser denne Skrift og kundgjør mig dens Udtydning, skal klædes med Purpur, og (bære) en Guldkjæde om sin Hals, og være den tredie Mægtige i Riget.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Og nu vare de Vise, Stjernetyderne, som skulde læse denne Skrift og kundgjøre mig dens Udtydning, førte op for mig, og de kunde ikke kundgjøre mig denne Sags Udtydning.
16Men jeg, jeg hørte om dig, at du kan vist udtyde og løse vanskelige Ting; nu, om du kan læse denne Skrift og kundgjøre mig dens Udtydning, da skal du blive klædt med Purpur, og (bære) en Guldkjæde om din Hals, og være den tredie Mægtige i Riget.
17Da svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du din Skjenk, og giv en Anden din Gave, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgjøre ham Udtydningen.
8Da bleve alle Kongens Vise førte op; men de kunde hverken læse Skriften eller kundgjøre Kongen dens Udtydning.
9Da blev Kong Beltsazar meget forfærdet, og hans Farve skiftedes paa ham, og hans Vældige bleve tvivlraadige.
10(Da) gik Dronningen op til Gjæstebudshuset for Kongens og hans Vældiges Sags Skyld; (og) Dronningen svarede og sagde: Kongen leve evindeligen! lad dine Tanker ikke forfærde dig, og skift ikke din Farve.
11Der er en Mand i dit Rige, i hvilken de hellige Guders Aand er, og i din Faders Dage blev Oplysning og Klogskab og Viisdom funden i ham ligesom Guders Viisdom, og din Fader, Kong Nebucadnezar, satte ham over Spaamændene, Stjernetyderne, Chaldæerne, Sandsigerne, (ja) din Fader, o Konge! (gjorde det),
12fordi der var en Ypperlig Aand og Forstand og Klogskab til at udtyde Drømme og kundgjøre mørke Taler og løse vanskelige Ting funden i ham, i Daniel, hvilken Kongen kaldte Beltsazar; lad nu Daniel kaldes, saa skal han kundgjøre Udtydningen.
29Da befoel Beltsazar, og de klædte Daniel med Purpur og med en Guldkjæde om hans Hals, og de udraabte om ham, at han skulde være den tredie Mægtige i Riget.
30I den samme Nat blev Beltsazar, Chaldæernes Konge, ihjelslagen.
6Derfor blev given Befaling af mig at lade alle Vise i Babel komme op for mig, at de skulde kundgjøre mig den Drøms Udtydning.
7Da kom Spaamændene, Stjernetyderne, Chaldæerne og Sandsigerne op, og jeg sagde Drømmen for dem, men de kunde ikke kundgjøre mig Udtydningen derpaa.
5I den samme Time gik Fingre frem (som) af et Menneskes Haand, og skreve tvært over for Lysestagen paa Kalken paa Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saae Haandbladet, som skrev.
6Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.
2Da sagde Kongen, at de skulde kalde Spaamændene og Stjernetyderne og Troldkarlene og Chaldæerne til at forkynde Kongen hans Drømme; og de kom og stode for Kongens Ansigt.
3Og Kongen sagde til dem: Jeg drømte en Drøm, og min Aand blev bekymret for at vide Drømmen.
4Da sagde Chaldæerne til Kongen paa Syrisk: Kongen leve evindeligen! siig dine Tjenere Drømmen, og vi skulle kundgjøre Udtydningen.
5Kongen svarede og, sagde til Chaldæerne: Den Sag er borte for mig; dersom I ikke kundgjøre mig den Drøm og Udtydningen derpaa, skulle I blive hugne i Stykker, og eders Huse gjøres til en Møgdynge.
6Men dersom I kundgjøre Drømmen og Udtydningen derpaa, da skulle I bekomme Skjenk og Gave og stor Ære af mig; derfor kundgjører mig Drømmen og Udtydningen derpaa.
7De svarede anden Gang og sagde: Kongen sige sine Tjenere Drømmen, saa ville vi kundgjøre Udtydningen.
9Thi dersom I ikke kundgjøre mig Drømmen, (da) er den ene Dom over eder, som dem, der have taget eder for at sige løgnagtig og fordærvelig Tale for mig, indtil Tiden er forandret; derfor siger mig Drømmen, saa kan jeg vide, at I kunne kundgjøre mig Udtydningen derpaa.
10(Da) svarede Chaldæerne for Kongen og sagde: Der er intet Menneske paa Jorden, som kan kundgjøre det, som Kongen taler; saa er der ingen (saa) stor og mægtig en Konge, som begjærer saadan Ting af nogen Spaamand eller Stjernetyder eller Chaldæer.
11Thi den Ting, som Kongen begjærer, er svar, der er og ingen Anden, som kan kundgjøre den for Kongen, uden Guderne, hvis Bolig er ikke hos Menneskene.
12For dette blev Kongen fortørnet og meget vred, og, han sagde, at man skulde omkomme alle Vise i Babel.
24Derfor gik Daniel op til Arioch, som Kongen havde beskikket at omkomme de Vise i Babel; han gik og sagde saaledes til ham: Du skal ikke omkomme de Vise i Babel; før mig op for Kongen, saa vil jeg kundgjøre Kongen Udtydningen.
25Da førte Arioch Daniel hasteligen op for Kongen, og sagde saaledes til ham: Jeg haver fundet en Mand af de bortførte Folk af Juda, som skal kundgjøre Kongen Udtydningen.
26Kongen svarede og sagde til Daniel, hvis Navn var Beltsazar: Mon du kan kundgjøre mig den Drøm, som jeg saae, og Udtydningen derpaa?
27Daniel svarede for Kongen og sagde: Det Hemmelige, som Kongen begjærer, kunne ikke de Vise, Stjernetydere, Spaamænd og Sandsigere kundgjøre Kongen.
18Denne Drøm saae jeg, jeg Kong Nebucadnezar; men du, Beltsazar, siig Udtydningen, efterdi alle Vise i mit Rige kunne ikke kundgjøre mig Utydningen, men du kan det, thi de hellige Guders Aand er i dig.
19Da blev Daniel, hvis Navn er Beltsazar, forskrækket ved en Time, og hans Tanker forfærdede ham; (men) Kongen svarede og sagde: Beltsazar, lad den Drøm og dens Udtydning ikke forfærde dig. Beltsazar svarede og sagde: Min Herre! den Drøm (vederfares) dine Hadere, og dens Udtydning dine Fjender!
29Dine Tanker, o Konge! opstege hos dig paa din Seng, om hvad der skulde skee derefter, og den, som aabenbarer hemmelige Ting, kundgjorde dig, hvad der skal skee.
30Og mig (anlangende), dette Hemmelige er mig aabenbaret, ikke af den Viisdom, som er i mig fremfor alle dem, der leve, men derfor, at Udtydningen skulde gives Kongen tilkjende, og du maatte vide dit Hjertes Tanker.
9Beltsazar, du Øverste iblandt Spaamændene! efterdi jeg veed, at de hellige Guders Aand er i dig, og der er intet Hemmeligt vanskeligt for dig, siig min Drøms Syner, som jeg saae, og Udtydningen derpaa.
2Og Kong Nebucadnezar sendte hen at forsamle Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at komme at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise.
3Da forsamledes Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise; og de stode for Billedet, som Nebucadnezar havde ladet opreise.
13Og Kongen sagde til de Vise, som forstode sig paa Tiderne, — thi saaledes (skulde) Kongens Sag (skee) for Alle, som forstode sig paa Lov og Ret —
14og de Næste hos ham, Charsena, Sethar, Admatha, Tharsis, Meres, Marsena, Memuchan, de syv Fyrster af Persien og Medien, som saae Kongens Ansigt, de, som sadde øverst i Riget:
36Det er Drømmen, og Udtydningen derpaa skulle vi sige for Kongen.
7Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen!
13Da sagde Nebucadnezar med Fnysen og Grumhed, at man skulde fremføre Sadrach, Mesach og Abed-Nego; da bleve de Mænd fremførte for Kongen.
23Men at Kongen saae en Vægter, det er en Hellig, fare ned af Himmelen og sige: Hugger Træet om og fordærver det, dog lader Stubben med sin Rod i Jorden, og (han) skal gaae i Græsset paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og vædes af Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,
24deraf er dette Udtydningen, o Konge! og dette den Høiestes besluttede (Raad), som skal komme over min Herre Kongen:
1I Cyri, Kongen af Persiens, tredie Aar blev en Sag aabenbaret for Daniel, hvis Navn kaldtes Beltsazar, og den Sag er Sandhed og (angaaer) en stor Strid, og han forstod den Sag, og han (fik) Forstand paa Synet.
3Og Kongen sagde til Aspenas, sin øverste Kammertjener, at han skulde lade komme af Israels Sønner og af den kongelige Sæd og af de Fornemste
16Og Daniel gik ind og begjærede af Kongen, at han vilde give ham Tid til at kundgjøre Kongen Udtydningen.
20Og i alle Sager om Forstands Viisdom, som Kongen spurgte af dem, fandt han dem ti Gange at overgaae alle de Spaamænd og Stjernetydere, som vare i hans ganske Rige.
24Da forfærdedes Kong Nebucadnezar og stod hasteligen op; han svarede og sagde til sine Raadsherrer: Lode vi ikke kaste tre Mænd bundne midt i Ilden? de svarede og sagde til Kongen: (Det er) vist, o Konge!