Daniel 6:27

Original Norsk Bibel 1866

Af mig er given Befaling, at man udi mit ganske Riges Herredom skal skjælve og frygte for den Gud, som er Daniels; thi han er den levende Gud, og som (bliver) bestandig evindelig, og hans Rige (er det), som ikke skal fordærves, og hans Herredom naaer til Verdens Ende.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dan 4:2-3 : 2 Det synes mig godt at forkynde de Tegn og de underlige Gjerninger, som den høieste Gud har gjort imod mig; 3 eftersom hans Tegn ere store, og eftersom hans underlige Gjerninger ere mægtige; hans Rige er et evigt Rige, og hans Herredømme (varer) fra Slægt til Slægt:
  • Dan 4:34 : 34 Men der de Dage vare tilende, opløftede jeg, jeg Nebucadnezar, mine Øine til Himmelen, og min Forstand kom til mig igjen, og jeg lovede den Høieste, og prisede og ærede den, som lever evindelig; thi hans Herredømme er et evigt Herredømme, og hans Rige (varer) fra Slægt til Slægt.
  • Mark 16:17-18 : 17 Men disse Tegn skulle følge dem, som troe: I mit Navn skulle de uddrive Djævle; de skulle tale med nye Tunger; 18 de skulle borttage Slanger, og dersom de drikke nogen Forgift, skal det ikke skade dem; paa de Syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes.
  • Luk 1:74-75 : 74 at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt, 75 i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage.
  • Apg 4:30 : 30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Undergjerninger kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn.
  • 2 Kor 1:8-9 : 8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om vor Trængsel, som os er vederfaren i Asia, at vi vare overmaade besværede over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet. 9 Ja! vi havde selv fældet den Dom hos os selv, at vi maatte døe, paa det at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde, 10 som (og) befriede os fra saa stor en Døds(-Fare) og befrier (endnu); til hvem vi have det Haab, at han ogsaa fremdeles skal frie os,
  • 2 Tim 4:17-18 : 17 Men Herren stod med mig og styrkede mig, at (Ordets) Prædiken skulde ved mig have fuld Fremgang, og alle Hedninger høre det; og jeg blev friet fra en Løves Strube. 18 Og Herren vil frie mig fra al ond Gjerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Ære i al Evighed! Amen.
  • Hebr 2:4 : 4 idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Under og mangehaande kraftige Gjerninger og den Hellig-Aands Meddelelser, efter sin Villie.
  • Job 36:15 : 15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
  • Sal 18:48 : 48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
  • Sal 18:50 : 50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
  • Sal 32:7 : 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
  • Sal 35:17 : 17 Herre! hvor længe vil du see til? før min Sjæl tilbage fra deres Ødelæggelse, min Eneste fra de unge Løver.
  • Sal 97:10 : 10 I, som elske Herren, hader det Onde! han bevarer sine Helliges Sjæle, han skal frie dem af de Ugudeliges Haand.
  • Jer 32:19-20 : 19 stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt; 20 du, som gjorde Tegn og underlige Ting i Ægypti Land indtil denne Dag baade med Israel og med (andre) Mennesker, og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    9Nu, o Konge! stadfæste du samme Forbud, og lade det forfatte skriftlig; det skal ikke forandres, efter de Meders og Persers Lov, som ikke skal overtrædes.

    10Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud.

    11Og der Daniel fik at vide, at det var skriftlig forfattet, gik han op i sit Huus, — men han havde aabne Vinduer paa sin Sal imod Jerusalem — og han knælede tre Gange hver Dag paa sine Knæ og bad og bekjendte for Gud, aldeles som han gjorde tilforn.

    12Da kom disse Mænd i Hobetal og fandt Daniel, som begjærede og bad om Naade for sin Gud.

    13Da kom de frem og sagde for Kongen om Kongens Forbud: Haver du ikke ladet forfatte et Forbud, at hvert Menneske, som begjærer (Noget) af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden af dig, o Konge! skulde kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Det Ord er fast, efter de Meders og Persers Lov, som ikke maa overtrædes.

    14Da svarede de og sagde for Kongen: Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, haver ikke agtet paa din Befaling, o Konge! eller paa dit Forbud, som du haver ladet forfatte, men beder sin Bøn tre Gange om Dagen.

    15Der Kongen da hørte det Ord, blev han meget bedrøvet derfor og satte sit Hjerte til Daniel, til at udfrie ham; og indtil Solen gik ned, gjorde han sig Umage for at redde ham.

    16Da kom de Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Du skal vide, o Konge! at det er de Meders og Persers Lov, at alt Forbud og Befaling, som Kongen stadfæster, maa ikke forandres.

    17Da befoel Kongen, og de fremførte Daniel og kastede (ham) i Løvekulen. Kongen svarede og sagde til Daniel: Din Gud, som du stedse ærer, han skal udfrie dig.

  • 82%

    19Da gik Kongen bort til sit Palads, og aad Intet den Nat, og lod intet Spil bære for sig, og hans Søvn veg fra ham.

    20Da stod Kongen op om Morgenen, i Dagningen, og gik hasteligen hen til Løvekulen.

    21Og der han kom nær til Kulen, til Daniel, raabte han med sørgelig Røst, (ja) Kongen svarede og sagde til Daniel: Daniel! du den levende Guds Tjener, mon din Gud, som du haver stedse æret, kunde udfrie dig fra Løverne?

    22Da talede Daniel med Kongen: Kongen leve evindeligen!

    23Min Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Mund, at de ikke have fordærvet mig, fordi der er funden Uskyldighed hos mig for ham, saa haver jeg og ingen Misgjerning gjort for dig, o Konge!

    24Da blev Kongen ganske glad derfor og sagde, at man skulde drage Daniel op af Kulen; og man drog Daniel op af Kulen, og der blev ingen Skade funden paa ham, thi han troede paa sin Gud.

    25Da befoel Kongen, og de samme Mænd bleve fremførte, som havde udsagt Beskyldninger imod Daniel, og kastedes i Løvekulen, de, deres Børn og deres Hustruer; og de kom ikke til Bunden i Kulen, førend Løverne bleve mægtige over dem og knuste alle deres Been.

    26Da skrev Kong Darius til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boede i det ganske Land: Eders Fred vorde formeret!

  • 28(Han er) den, som udfrier, og som redder, og gjør Tegn og underlige Ting i Himmelen og paa Jorden, han udfriede Daniel af Løvernes Vold.

  • Dan 6:5-7
    3 vers
    75%

    5Da søgte Landshøvdingerne og Statholderne at finde Sag imod Daniel, Riget anlangende; men de kunde ingen Sag eller Misgjerning finde, fordi han var trofast, og ingen Forgribelse eller Misgjerning fandtes i ham.

    6Da sagde samme Mænd: Vi finde dog ingen Sag imod denne Daniel, uden vi, kunde finde den imod ham i hans Guds Lov.

    7Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen!

  • 71%

    18for at de skulde begjære Barmhjertighed af Gud i Himmelen over dette Hemmelige, saa man ikke skulde omkomme Daniel og hans Medbrødre med de øvrige Vise i Babel.

    19Da blev det Hemmelige aabenbaret for Daniel i et Syn om Natten; da velsignede Daniel Gud i Himmelen.

    20Daniel svarede og sagde: Guds Navn være velsignet fra Evighed og indtil Evighed! thi Viisdommen og Styrken er hans.

    21Thi han forandrer beleilige og bestemte Tider, han, som afsætter Konger, og som stadfæster Konger; han giver de Vise Viisdom, og dem Kundskab, som kjende Forstand.

  • 47Kongen svarede Daniel og sagde: Sandt er det, at eders Gud, han er en Gud over Guder, og en Herre over Konger, og som aabenbarer hemmelige Ting, efterdi du kunde aabenbare dette Hemmelige.

  • 28Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud!

  • 17See, vor Gud, som vi ære, er mægtig (nok) til at redde os; han kan, o Konge! redde af den gloende brændende Ovn og af din Haand.

  • 70%

    12fordi der var en Ypperlig Aand og Forstand og Klogskab til at udtyde Drømme og kundgjøre mørke Taler og løse vanskelige Ting funden i ham, i Daniel, hvilken Kongen kaldte Beltsazar; lad nu Daniel kaldes, saa skal han kundgjøre Udtydningen.

    13Da blev Daniel ført op for Kongen; (og) Kongen svarede og sagde til Daniel: Er du den Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, hvilke Kongen, min Fader, lod føre fra Juda?

  • Dan 4:2-3
    2 vers
    70%

    2Det synes mig godt at forkynde de Tegn og de underlige Gjerninger, som den høieste Gud har gjort imod mig;

    3eftersom hans Tegn ere store, og eftersom hans underlige Gjerninger ere mægtige; hans Rige er et evigt Rige, og hans Herredømme (varer) fra Slægt til Slægt:

  • 17Men Herren stod med mig og styrkede mig, at (Ordets) Prædiken skulde ved mig have fuld Fremgang, og alle Hedninger høre det; og jeg blev friet fra en Løves Strube.

  • 69%

    23Jeg takker og priser dig, mine Fædres Gud! at du haver givet mig Viisdom og Styrke; og du har nu kundgjort mig det, vi begjærede af dig, nemlig, du har kundgjort os Kongens Sag.

    24Derfor gik Daniel op til Arioch, som Kongen havde beskikket at omkomme de Vise i Babel; han gik og sagde saaledes til ham: Du skal ikke omkomme de Vise i Babel; før mig op for Kongen, saa vil jeg kundgjøre Kongen Udtydningen.

    25Da førte Arioch Daniel hasteligen op for Kongen, og sagde saaledes til ham: Jeg haver fundet en Mand af de bortførte Folk af Juda, som skal kundgjøre Kongen Udtydningen.

    26Kongen svarede og sagde til Daniel, hvis Navn var Beltsazar: Mon du kan kundgjøre mig den Drøm, som jeg saae, og Udtydningen derpaa?

    27Daniel svarede for Kongen og sagde: Det Hemmelige, som Kongen begjærer, kunne ikke de Vise, Stjernetydere, Spaamænd og Sandsigere kundgjøre Kongen.

    28Men der er en Gud i Himmelen, som aabenbarer hemmelige Ting, han haver kundgjort Kong Nebucadnezar, hvad som skee skal i de sidste Dage; din Drøm og Synerne i dit Hoved paa din Seng ere disse:

  • 33hvilke formedelst Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, erholdt Forjættelserne, stoppede Løvers Mund,

  • 27Men Riget og Magten og Rigernes Storhed, som er under al Himmelen, er given til det Folk, (som er) de Hellige af de høie (Himle); hans Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skulle ære og lyde ham.

  • 2Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,

  • 10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.

  • 3Og der opstege fire store Dyr af Havet, det ene anderledes end det andet.

  • 6Og der var iblandt dem af Judæ Børn: Daniel, Hanania, Misael og Asaria.

  • 17Da svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du din Skjenk, og giv en Anden din Gave, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgjøre ham Udtydningen.

  • 9Og Gud gav Daniel Miskundhed og Barmhjertighed for den øverste Kammertjeners Ansigt.

  • 34Men der de Dage vare tilende, opløftede jeg, jeg Nebucadnezar, mine Øine til Himmelen, og min Forstand kom til mig igjen, og jeg lovede den Høieste, og prisede og ærede den, som lever evindelig; thi hans Herredømme er et evigt Herredømme, og hans Rige (varer) fra Slægt til Slægt.

  • 6Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.