Daniel 8:14
Og han sagde til mig: Indtil to tusinde og tre hundrede Aftener (og) Morgener, saa skal Helligdommen retfærdiggjøres.
Og han sagde til mig: Indtil to tusinde og tre hundrede Aftener (og) Morgener, saa skal Helligdommen retfærdiggjøres.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Ja, det voxede indtil Hærens Fyrste, og det daglige (Offer) blev borttaget af det, og hans Helligdoms Bolig blev nedkastet.
12Og Hæren blev hengiven (tillige) med det daglige (Offer) formedelst Overtrædelsen, og det nedkastede Sandhed til Jorden, og gjorde det, og havde Lykke.
13Derefter hørte jeg en Hellig, som talede, og en Hellig sagde til den Samme, der talede: Hvorlænge skal dette Syn vare om det daglige (Offer) og den Overtrædelse, som ødelægger, at baade Helligdommen og Hæren skulle hengives at nedtrædes?
6Og (den Ene) sagde til den Mand, (som var) iført i de linnede (Klæder), som (stod) oven ved Flodens Vand: Hvorlænge (skal det vare), til disse underlige Ting (skulle faae) Ende?
7Og jeg hørte Manden, (som var) iført i de linnede (Klæder), som stod oven ved Flodens Vand, og han opløftede sin høire Haand og sin venstre Haand mod Himlene og svoer ved den, som lever evindeligen, at efter den bestemte Tid, (ja) bestemte Tider, og en halv, og naar han haver fuldendt at adsprede det hellige Folks Magt, skulle alle disse Ting fuldendes.
8Og jeg hørte det, men forstod det ikke; og jeg sagde: Min Herre! hvad (skal) det Sidste af disse (Ting være)?
9Og han sagde: Gak, Daniel? thi Ordene ere tillukkede og beseglede indtil Endens Tid.
10Mange skulle rense sig og klare sig og luttres, og de Ugudelige skulle handle ugudeligen, og Ingen af de Ugudelige skal forstaae det; men de, som undervise (Andre), skulle forstaae det.
11Og fra den Tid, det daglige (Offer) bliver borttaget, og til man sætter den Vederstyggelighed, som ødelægger, (skal være) tusinde, to hundrede og halvfemsindstyve Dage.
12Salig er den, som bier (derefter), og naaer til tusinde, tre hundrede, fem og tredive Dage.
13Men du, (Daniel!) gak til Enden; og du skal hvile og staae i din Lod ved Dagenes Ende.
15Og det skede, der jeg, Daniel, jeg saae samme Syn, da søgte jeg at forstaae det, og see, der stod for mig som en Mands Skikkelse.
16Og jeg hørte et Menneskes Røst imellem Ulai, og han raabte og sagde: Gabriel! lad denne forstaae dette Syn.
17Og han kom (derhen) hos, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt paa, du Menneskesøn! thi det Syn (hører) til Endens Tid.
18Og der han talede med mig, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt til Jorden; da rørte han ved mig og kom mig til at staae paa mit Sted.
19Og han sagde: See, jeg vil kundgjøre dig, hvad der skal skee i den sidste Vrede; thi Enden (kommer) til den bestemte Tid.
26Og det Syn om Aften og Morgen, som er sagt, er Sandhed; men tilluk du Synet, thi (det skal skee) efter mange Dage.
27Og det var (næsten) forbi med mig, Daniel, og jeg var (nogle) Dage syg, siden stod jeg op og udrettede Kongens Gjerning: og jeg var forskrækket over det Syn, men (der var) Ingen, som mærkede det.
21ja, der jeg endnu talede i Bønnen, da kom den Mand Gabriel, hvilken jeg havde seet tilforn i et Syn, hasteligen flyvende, (og) rørte ved mig ved Aftens Madoffers Tid.
22Og han underviste og talede med mig og sagde: Daniel! nu er jeg udgangen til at undervise dig med Forstand.
23I Begyndelsen paa dine (ydmyge) Begjæringer udgik et Ord, og jeg, jeg er kommen at kundgjøre (dig det), thi du er (meget) elskelig; derfor forstaa Ordet, og giv Agt paa Synet!
24Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste.
25Saa viid og forstaa, fra (den Tid), det Ord udgaaer, at lade (dem) komme tilbage og at bygge Jerusalem igjen, indtil Christum, den Fyrste, ere syv Uger og to og tredsindstyve Uger, (i hvilke) skal bygges igjen Gaden og Graven, og det i de trange Tider.
26Men efter de to og tredsindstyve Uger skal Christus udryddes, og (der skal) Ingen (være) for ham; og en Fyrstes Folk, som kommer, skal fordærve Staden og Helligdommen, og Enden derpaa (skal komme som) med et Vandskyl, og indtil Krigens Ende ere Ødelæggelser bestemte.
27Og han skal bekræfte Pagten med Mange i den ene Uge, og midt i Ugen skal han lade Slagtoffer og Madoffer ophøre, og (der skal være) hos Vederstyggeligheders Vinger den, som ødelægger, og indtil (fuldkommen) Ende, nemlig den, som er bestemt, skal (Straffen) udøses over den, som ødelægges.
14Men jeg er kommen for at lade dig forstaae, hvad der skal vederfares dit Folk i de sidste Dage; thi (her er) endnu et Syn (forhaanden) for de Dage.
1I Cyri, Kongen af Persiens, tredie Aar blev en Sag aabenbaret for Daniel, hvis Navn kaldtes Beltsazar, og den Sag er Sandhed og (angaaer) en stor Strid, og han forstod den Sag, og han (fik) Forstand paa Synet.
2I de samme Dage sørgede jeg, Daniel, i tre ganske Uger.
31Og der skulle staae Arme af ham og vanhellige Helligdommen (og) Befæstningen, og de skulle borttage det daglige (Offer) og sætte en Vederstyggelighed som Ødelægger.
23Men at Kongen saae en Vægter, det er en Hellig, fare ned af Himmelen og sige: Hugger Træet om og fordærver det, dog lader Stubben med sin Rod i Jorden, og (han) skal gaae i Græsset paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og vædes af Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,
24deraf er dette Udtydningen, o Konge! og dette den Høiestes besluttede (Raad), som skal komme over min Herre Kongen:
15Anlangende mig, Daniel, min Aand blev afmægtig midt i mit Liv, og Synerne i mit Hoved forfærdede mig.
16Jeg gik frem til En af dem, som stode (der), og spurgte ham (om noget) Vist om alt dette; og han sagde mig det og kundgjorde mig Udtydningen paa de Ting.
19Da blev det Hemmelige aabenbaret for Daniel i et Syn om Natten; da velsignede Daniel Gud i Himmelen.
2i det første Aar, der han regjerede, forstod jeg, Daniel, i Bøgerne, (at) Aarenes Tal, om hvilke Herrens Ord skede til Jeremias, Propheten, at Jerusalems Ødelæggelser skulde opfyldes, var halvfjerdsindstyve Aar.
26Og efter hans Renselse skulle de tælle ham syv Dage.
25Og han skal tale Ord imod den Høieste, og ødelægge de Hellige af de høie (Himle), og tage sig for at omskifte Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil en Tid og Tider og en Deel af en Tid.
22indtil den Gamle af Dage kom, og Dommen blev given de Hellige af de høie (Himle), og Tiden kom, at de Hellige besadde Riget.
3Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle prophetere tusinde to hundrede og tredsindstyve Dage, iførte Sække.
1I Kong Beltsazars Riges tredie Aar, da saaes af mig et Syn, (af) mig Daniel, efter det, som var seet af mig i Begyndelsen.
15Naar I da see, at Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel haver talet, staaer paa det hellige Sted, — hvo, som det læser, give Agt derpaa! —
23Og sidst i deres Rige, naar Overtræderne have fuldkommet (Overtrædelserne), skal der opstaae en ublu Konge, og som skal forstaae mørke Taler.
24Og hans Kraft skal være stærk, dog ikke ved hans (egen) Kraft, han skal underligen fordærve og have Lykke og udrette det, og han skal fordærve de Stærke og de Helliges Folk.
12Og han sagde til mig: Frygt ikke, Daniel! thi fra den første Dag, da du gav dit Hjerte til at forstaae og til at ydmyge dig for din Gud, ere dine Ord hørte, og jeg, jeg er kommen for dine Ords Skyld.
13Jeg saae i Synerne om Natten, og see, der kom En i Himmelens Skyer, som Menneskens Søn, og han kom ind til den Gamle af Dage, og de førte ham frem for ham.
28Hertil er Enden paa denne Tale. Anlangende mig, Daniel, mine Tanker forfærdede mig meget, og (al) min Farve blev forandret paa mig, og jeg beholdt den Tale i mit Hjerte.
17Og de begyndte paa den første (Dag) i den første Maaned at hellige sig, og paa den ottende Dag i samme Maaned gik de i Herrens Forhuus og helliggjorde Herrens Huus i otte Dage, og de fuldendte det paa den sextende Dag i den første Maaned.
1Og mig blev givet et Rør, ligesom en Maalestok; og Engelen stod der, sigende: Staa op og maal Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede derudi.
2Og jeg sagde til Engelen, den, som talede med mig: Hvad ere disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.
12Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvorlænge vil du ikke forbarme dig over Jerusalem og over Judæ Stæder, over hvilke du haver været vred disse halvfjerdsindstyve Aar?